Lille tøbrud mellem Tyrkiet og Armenien

Med politisk topbesøg og genåbninger af armenske kirker rækker Tyrkiet hånden ud til Armenien, men der kan stadig være langt til politisk handling

Den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglus, besøg i Armenien er det første møde på højt niveau mellem de to nabolande i fem år. –
Den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglus, besøg i Armenien er det første møde på højt niveau mellem de to nabolande i fem år. –. Foto: Hrant Khasjatrian/AFP/.

Der er sået nyt håb om forbedringer i forholdet mellem nabolandene Tyrkiet og Armenien, efter at den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, har mødtes med den armenske udenrigsminister, Edward Nalbandian, i Armenien. Besøget er det første møde på højt niveau mellem de to lande i næsten fem år. Forholdet mellem landene er belastet, blandt andet fordi Tyrkiet afviser at anerkende deportationen af og massedrabene på armeniere i 1915, hvor historikere siger, at op mod halvanden million armeniere blev dræbt, som et folkemord.

I 2009 underskrev de to lande en politisk plan for at forbedre det diplomatiske bånd, men allerede året efter blev aftalen lagt på hylden på grund af uenigheder. Mødet mellem de to udenrigsministre er det første politiske topmøde siden da.

LÆS OGSÅ: Kritik af tyrkisk dom mod journalister

Der var på forhånd store forventninger til mødet, som fandt sted i sidste uge i forbindelse med et møde i organisationen BSEC, som arbejder for økonomisk samarbejde mellem Sortehavslandene. Tyrkiske medier rapporterede, at både tyrkerne og armenierne ville lægge nye handlingsplaner på bordet, hvilket dog blev afvist efter mødet.

Vores primære mål er ikke bare at åbne den tyrkisk-armenske grænse, men at skabe et fundament, som vil bane vejen for en overordnet fred, sagde Ahmet Davuto-glu efter mødet, som han betegnede som et vigtigt skridt for at overkomme den psykologiske barriere, der står i vejen for et tættere forhold.

Tredjeparten Aserbajdsjan spiller en stor rolle i det politiske forhold mellem Tyrkiet og Armenien. Siden Sovjetunionens fald har Armenien og Aserbajdsjan været i strid om Nagorno-Karabakh-regionen, der officielt er anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men har armensk befolkningsflertal. Tyrkiet lukkede sin grænse til Armenien i 1993 som støtte til Aserbajdsjan.

Den politiske aftale fra 2009 skulle blandt andet føre til genåbning af grænsen, men igen kom spørgsmålet om Nagorno-Karabakh på banen. Tyrkiet kræver, at Armenien trækker sig fra de områder, som bliver anset som besat af Armenien, før aftalen kan genåbnes. Armenien kræver til gengæld, at Tyrkiet anerkender drabene på anslået op mod halvanden million armeniere i 1915 som et folkemord. Ingen af de to lande har indtil nu vist tegn på at skifte ståsted.

Selvom mødet mellem den tyrkiske og den armenske udenrigsminister er en positiv udvikling i det anstrengte forhold, er der stadig ikke tegn på holdningsændringer på nogen af siderne, vurderer Mitat Celikpala, lektor ved Kadir Has Universitetet i Istanbul med speciale i Kaukasus og Tyrkiet.

De tyrkiske beslutnings-tagere står så fast på deres position, at hvis noget skal ændre sig, så skal det ske på den internationale arena. Det vil måske kunne skabe nogle småændringer. Men det er nærmest umuligt for Tyrkiet at acceptere spørgsmålet om folkemord, siger Mitat Celikpala, der ser topmødet i Armenien, som den tyrkiske regerings måde at vise god vilje og på den måde lægge pres på armenierne. Men tyrkerne har ikke ændret på deres præmis, mener han.

Tyrkerne forsøger dog at udvise god vilje på et andet punkt. En armensk kirke i den tyrkiske by Sivas er på vej til at blive restaureret og overdraget til det armenske samfund i området. Noget tilsvarende er sket for en armensk kirke på øen Akdamar, der blev genåbnet for gudstjeneste i 2010, og i 2011 genåbnede en armensk kirke i byen Iskenderun. Mitat Celikpala ser kirkeåbningerne som del af en tyrkisk strategi om at opbygge tilliden mellem Tyrkiet og Armenien på en måde, som politisk set er ufarlig for Tyrkiet, der er under internationalt pres for at normalisere forholdet til armenierne.

Tyrkiet ser ikke nogen trussel i den her slags tiltag. Det er en gestus og en måde at vise det internationale samfund, at Tyrkiet tænker positivt og prøver at skubbe processen frem, siger Mitat Celikpala.

Davotuglo blev under sit besøg i Jerevan mødt af demonstranter, som udtrykte utilfredshed med den tyrkiske politik, hvilket førte til, at han tog bagdøren ind til det hotel, hvor BSEC-mødet fandt sted.