Italienske journalister er de mest truede i EU. Det fastslår den seneste opgørelse fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettig- heder (FRA). Ifølge FRA var der 92 sager fra januar til september 2016, og mindst 20 italienske journalister har modtaget så alvorlige trusler, at de er under konstant politibeskyttelse.
De italienske journalister får især trusler fra mafiaen, og de bliver taget alvorligt, fordi historien er fuld af eksempler på drab på journalister. Giovanni Spampinato blev likvideret i 1972 som 25-årig på Sicilien efter at have afsløret forbindelser mellem kriminelle, politikere og dommere.
”De kunne slippe af sted med at slå ham ihjel, fordi han var totalt isoleret. Han fik ingen opbakning overhovedet,” fortæller Paolo Borromesi, der selv blev inspireret til at forsøge at gøre noget som journalist af netop Spampinatos eksempel.
I alt er 11 journalister blevet dræbt af mafiaen i årene fra 1945 til i dag, især af den sicilianske mafia, men også af camorraen, den napolitanske mafia. Den italienske organisation Ossigeno per l’informazione, der følger udviklingen, siger, at den fra 2006 har konstateret ialt 3292 sager, hvor journalister har modtaget trusler, er blevet intimideret eller har været udsat for overgreb i forbindelse med deres arbejde. Alene på en uge her i juli har organisationen noteret 11 nye sager.
Den mest kendte journalist ”sotto scorta”, beskyttet af livvagter, er Roberto Saviano, som har fået dødstrusler, lige siden han skrev bogen ”Gomorra”, om Camorraen, i 2006. Han opholder sig nu en del af tiden i udlandet i et forsøg på at få noget, der ligner et liv, tilbage.
Paolo Borrometi siger, at der i dag er 20 italienske journalister, der lever som ham under beskyttelse 24 timer i døgnet. Avisen La Repubblica skrev for to år siden, at der var mellem 30 og 50.
En af dem er Michele Albanese, der fik livvagter i 2014 efter at have skrevet om Ndrangheta i avisen Il Quotidiano Sud. Politiaflytninger afslørede, at mafiaen planlagde et attentat mod ham.
”Ved du, hvad der er det værste? At føle sig som en fremmed, en omvandrende fare for andre, og blive set på som en pest,” har han fortalt til La Repubblica.
”Til sidst isolerer det dig, det brænder alle broer. Dem, du kender, dine venner, til sidst begynder de at undgå dig. De er bange, og frygter for følgerne. Så det forandrer dit liv og til sidst også din måde at tænke på. Nogle gange tænker jeg: Jeg lever under beskyttelse på grund af dét, jeg har skrevet. Men vi er altså i Italien,” siger Michele Albanese, ”i et land, der bryster sig af at være et demokrati.”
Eller som Roberto Saviano har sagt til dagbladet The Guardian:
”Efter alle de år med beskyttelse føler jeg mig næsten skyldig over stadig at være i live.”