Prøv avisen

Livsforkortende luft får revisorer til at kræve EU-handling

Partikler fra dieselbiler er sundhedsskadelige, og en grænseværdi for korttidseksponering bør fastsættes, hedder det i rapport fra Den Europæiske Revisionsret, som har vurderet effekten af EU's indsats for at sikre renere luft. Foto: Allan Lundgren/arkiv/Ritzau Scanpix

En mere effektiv indsats for renere luft i Europa vil redde menneskeliv og spare penge, konkluderer rapport.

Luftforurening er den alvorligste miljøfare for EU-borgernes sundhed, og EU's aktuelle initiativer bekæmper ikke i tilstrækkelig grad problemet.

Konstateringen, der er tilføjet anbefalinger, kommer i en rapport tirsdag fra Den Europæiske Revisionsret (ECA), hvis rolle er at sikre korrekt og effektiv brug af EU-borgernes skattekroner.

- Luftforurening er den største miljømæssige helbredsrisiko i Den Europæiske Union, siger Janusz Wojciechowski, Polens EU-revisor med ansvar for rapporten.

På årsplan forkorter forurenet luft livet for 400.000 mennesker i Europa. Sygdomme forårsaget af samme koster EU-landene et højt milliardbeløb.

Revisionsretten anbefaler, at EU vedtager nye standarder for luftens kvalitet. Det nuværende regelsæt er forældet, skriver revisorerne.

Det gældende EU-direktiv for luftkvalitet bygger på grænseværdier, der blev fastsat for 15 til 20 år siden. Det "bør opdateres", hedder det i rapporten fra ECA.

Desuden anbefaler rapporten, at EU-politik for luftkvalitet integreres i andre EU-udspil. Dermed vil man opnå større effekt.

Det fremhæves, at visse standarder i EU's luftdirektiv halter langt efter WHO, som også har udsendt grænseværdier.

Desuden mangler EU-direktivet fra 2008 at fastsætte en grænseværdi for, når mennesker i kortere tidsrum udsættes for fine partikler kaldet PM 2,5. Det er partikler på mindre end 0,0025 millimeter.

Revisionsretten konkluderer, at en række EU-initiativer har haft effekt.

- I de seneste årtier har EU-tiltag bidraget til at reducere udledningen. Men kvaliteten af luften er ikke forbedret i takt med disse. Der sker fortsat en betydelig påvirkning af menneskers helbred, siger Wojciechowski.

Blandt de positive tiltag nævnes EU-programmet Life, der blev sat i søen i begyndelsen af 1990'erne. Siden er det vokset i omfang.

Life finansierer miljøprojekter i medlemslande. Under det aktuelle budget fra 2014 til 2020 betaler programmet 3,4 milliarder euro til beskyttelse af miljø og klima. Det er lidt over 25 milliarder kroner.

/ritzau/