Livsstilssygdomme rammer også de fattige

I takt med at udviklingslandenes livsstil nærmer sig Vestens, er antallet af dødsfald relateret til livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme steget markant. Problemet er nu højt på dagsordenen i FN

En reklame for et cigaretmærke på gaden i Daloa Town i Elfenbenskysten. Mange i Afrika fører en vestlig livsstil, men der er i de fattige lande ikke tilsvarende mulighed for behandling for de sygdomme, der måtte følge i kølvandet. –
En reklame for et cigaretmærke på gaden i Daloa Town i Elfenbenskysten. Mange i Afrika fører en vestlig livsstil, men der er i de fattige lande ikke tilsvarende mulighed for behandling for de sygdomme, der måtte følge i kølvandet. –. Foto: Mark EdwardsStillpictures.

Mange mennesker har skiftet fra fysisk hårdt arbejde og let kost til et mere stillesiddende arbejde foran en computerskærm og en mere fedtholdig kost. Den livsstil har bredt sig til de fattige lande og er en del af årsagen til, at u-lande nu også bliver ramt af kræftsygdomme, diabetes, hjertekarsygdomme og kroniske lungesygdomme.

LÆS OGSÅ: Fedme og sukkersyge bliver det nye problem

Selvom sygdommene populært kaldes livsstilssygdomme og er blevet koblet til højindkomstlande, viser en rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO, at næsten 80 procent af dødsfald forårsaget af livsstilssygdomme forekommer i lavindkomstlande. WHO vurderer, at de ikke-smitsomme sygdomme tilsammen er den største globale dræber ud af de 57 millioner dødsfald på jorden er sygdommene årsag til 36 millioner af dem.

I går samledes ministre, ambassadører og sundhedsfagfolk i New York ved et FN-arrangeret topmøde, der fortsætter i dag, for at vedtage en politisk erklæring om at bekæmpe det globale problem. Det er første gang, at de ikke-smitsomme sygdomme kommer på FNs dagsorden, da smitsomme sygdomme tidligere har haft førsteprioritet.

FN-ambassadør Carsten Staur er en af de danske repræsentanter ved mødet, og han har været med til at lave den politiske erklæring, som skal vedtages. Han mener, at mødets vigtigste formål er at sende et signal om, at de ikke-smitsomme sygdomme nu bliver taget alvorligt.

Tidligere har smitsomme sygdomme som hiv-aids og malaria kostet flest dødsfald. I takt med at det internationale samfund har haft succes med at bekæmpe de smitsomme sygdomme, lever befolkningen samtidig længere. Med en længere levealder følger også flere livsstilssygdomme.

Mødet er et første forsøg på at samle det internationale samfund om, hvilke prioriteringer der skal være for at bekæmpe de ikke-smitsomme sygdomme. Det er forebyggelse, oplysning og integrerede sundhedssystemer, der skal til, siger FN-ambassadøren, der samtidig understreger, at forhandlingsresultatet er en generel politisk erklæring, der ikke indeholder konkrete målsætninger.

Leder af Afdelingen for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet professor Ib Christian Bygbjerg forklarer, at u-landenes befolkninger bliver ramt hårdt af de ikke-smitsomme sygdomme, fordi de ikke har nået at tilpasse sig den nye virkelighed, som en urbanisering og mere vestlig livsstil har bragt med sig.

I Afrika har store dele af befolkningen længe været programmeret til at leve på en smalhals. Flere er i dag flyttet til byerne og har fået stillesiddende arbejde ved en computer, og det reagerer kroppen på. Når også kornet skiftes ud med junk food, kan kroppen finde på at svare igen med forhøjet blodtryk eller sukkersyge, siger professoren og fremhæver, at selve samfundsopbygningen i u-landene heller ikke er fulgt med den nye livsstil.

U-landene har ikke tilpasset sig de nye vestlige leveforhold. I flere storbyer i Afrika kan man ikke cykle uden at risikere at blive slået ihjel, skolerne har ikke prioriteret sportspladser til at dyrke gymnastik på, og der er ingen restriktioner på tobaksreklamer. Alle de forhold er med til at fremme ikke-smitsomme sygdomme. Det er ikke kun de enkelte personers skyld, at de bliver syge, men også det pågældende land og det internationale samfund er medansvarlige, siger Ib Christian Bygbjerg.

Professoren er glad for, at problemet er blevet taget op på FN-mødet, men han håber ikke, at opmærksomheden på de ikke-smitsomme sygdomme vil stjæle fokus fra andre vigtige sundhedsområder:

Jeg håber ikke, at de på topmødet glemmer alt om smitsomme sygdomme som aids og tuberkulose. Den optimale indsats vil være, at man hjælper sundhedsvæsener i u-landene med at arbejde integreret, så der for eksempel ikke kommer specielle klinikker for hiv, malaria og for ikke-smitsomme-sygdomme der skal i stedet samarbejdes. Det er vanskeligt at integrere, men en fordel rent økonomisk.

Leder af Den Danske NCD-Alliance Susanne Volqvartz arbejder for at hjælpe fattige lande med at forebygge og behandle ikke-smitsomme sygdomme, også kaldet non-communicable diseases (NCD). Alliancen består af de tre danske ngoer: Kræftens Bekæmpelse, Diabetes Foreningen og Hjerteforeningen.

Det er på tide, at vi ser ud over den myte, at kræft, diabetes og hjertesygdomme kun rammer velhavende i den velhavende del af verden, siger Susanne Vol-qvartz og giver myten en del af skylden for, at det internationale samfund ikke har handlet før nu.

Sygdommene kommer som en lavine ind over u-landene og rammer familierne hårdt. Når en voksen, som forsørger familien, får en blodprop eller får diabetes og ikke kan arbejde, mister familien en vigtig indtægt. Samtidig får familien en ekstra udgift til medicin, som kan være længerevarende, fordi man ofte lever længe med de ikke-smitsomme sygdomme. Det er uhyggeligt, hvad sygdommene gør ved samfundene i forhold til at skabe ny fattigdom, siger hun og fremhæver, at for et kontinent som Afrika, der stadig slås med smitsomme sygdomme, kommer livsstilssygdomme som en dobbeltbyrde.

Ud over at Susanne Volqvartz glæder sig over, at FN nu søger at finde løsninger på problemet, frygter hun, at mødet ikke vil føre til handling:

Jeg frygter at politikerne ikke når frem til konkrete initiativer. Hvis der skal laves om på u-landenes usunde livsstil, skal det ske ved en folkelig bevægelse, hvor man laver oplysningskampagner og inddrager befolkningen.

pallesen@k.dk