Hver aften omkring klokken 18.30 står Chui Caan og hendes hjælpere klar i Yung Shue Wans hovedgade for at dele pjecer ud og komme i snak med beboerne på øen Lamma i Hongkong. Hun er demokratiforkæmper og ønsker et mere balanceret lokalsamfund med mere åbenhed om beslutningerne. Hendes modkandidat, Yu Lai-fan, støtter den kinesiske regering og har siddet i lokalrådet de seneste 20 år. Men denne gang skal hun have kamp til stregen, er Chui og hendes gruppe fast besluttet på.
”Vi har som demokratiforkæmpere virkelig medgang nu, og det skal vi selvfølgelig udnytte. Der er mange hongkongere, der støtter demonstranternes krav, men ikke nødvendigvis selv er aktive. Nu har de mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, da de fleste kandidater til vores distriktsråd er demokratisk valgte. Så jeg er da enormt spændt på at se, hvordan det hele spænder af i morgen,” siger Chui Caan, der stiller op for første gang.
Ved det seneste lokalvalg satte de prokinesiske kandidater sig tungt på de 452 pladser, der i alt skal besættes i de 18 distriktsråd, med over to tredjedele, mens kandidaterne fra demokratibevægelsen måtte nøjes med 120 pladser. Det hænger blandt andet sammen med, at det ikke lykkedes dem at finde kandidater til alle valgdistrikter, og dermed kunne de politiske modstandere score 60 pladser uden modkandidater. Men denne gang ser det ud til at være lykkedes demokratitilhængerne at stille med kandidater til samtlige kredse.
”Sidste gang havde Yu Lai-fan overhovedet ikke nogen modkandidat, og det motiverede mig da også til at stille op. Desuden har vi gjort enormt meget ud af at få folk til at registrere sig som vælgere. Sidste gang var valgprocenten under 50, og det er jo alt for lidt. Men vores fornemmelse er, at mange flere vil stemme denne gang og blandt dem mange nye vælgere,” siger den 54-årige kandidat.
Ud af Hongkongs godt fire millioner stemmeberettigede er cirka 339.000 førstegangsvælgere.
Hongkongs 18 distriktsråd har ikke nogen direkte politisk indflydelse. De tager sig hovedsagligt af lokalsager og vil af og til blive spurgt til råds af regeringen.
Men det interessante er, at 117 af de 452 valgte kan komme med i den komité på godt 1000 medlemmer, der er med til at bestemme, hvem der skal være den nye regeringschef, når den nuværende, Carrie Lam, efter planen træder tilbage i 2020.
”Jeg vil selvfølgelig arbejde for lokalsamfundet, hvis jeg bliver valgt. Men det er også vigtigt, at vi kan bruge vores stemmer til at få bare lidt større indflydelse på den overordnede politik. I dag er det jo støtterne af den kinesiske regering, der kan bestemme det hele. Jeg mener også, at det er en måde, hvorpå vi kan vise de unge demonstranter, at man faktisk godt kan bruge sin stemme til noget. Det kunne måske give dem noget håb,” siger Chui Caan og tilføjer dæmpet:
”Det, der sker i Hongkong i disse dage, er hjerteskærende. De unge mennesker er dybt frustrerede – de er så desperate efter at få demokrati og større frihed, at de nærmest er parate til at dø for det. Det er næsten ikke til at bære.”
De partier, der støtter Kina, har gennem årene modtaget solid økonomisk støtte derfra og har dermed på mange måder haft flere strenge at spille på end demokratifolkene. Denne gang ventes de prokinesiske partier dog at gå tilbage, fordi de aktivt støttede regeringschef Carrie Lams omstridte lovforslag om udlevering af kriminelle til retsforfølgelse i Kina.8