Loyal teknokrat med hang til markedsøkonomi

Xi Jinping, der efter denne uges partikongres synes så godt som sikker på at skulle overtage magten i Kina om to år, ses som en pragmatisk problemknuser, der skal finde en balance mellem reformer og fortsat etpartistyre

Xi Jinping fotograferet på dækket af sin yacht under et ophold i Malta sidste år. Det skulle nu være så godt som sikkert, at Xi Jinping fra og med 2012 bliver kommunistpartiets nye generalsekretær og dermed Kinas øverste leder. --
Xi Jinping fotograferet på dækket af sin yacht under et ophold i Malta sidste år. Det skulle nu være så godt som sikkert, at Xi Jinping fra og med 2012 bliver kommunistpartiets nye generalsekretær og dermed Kinas øverste leder. --. Foto: Darrin Zammit LupiReuters.

Da det kinesiske nyhedsbureau Xinhua tidligere på ugen meddelte, at Xi Jinping er blevet udnævnt til viceformand i kommunistpartiets militærkommission, blev der spidset ører. Umiddelbart lyder titlen ikke af meget, men Kinas kommunistiske parti følger stadig Mao Zedongs doktrin om, at politisk magt vokser ud af et geværløb. Det er derfor en fast tradition, at partiets øverste leder ud over præsidentposten også er øverstbefalende for militæret. Ikke noget med deling af magten dér.

Så det skulle derfor være så godt som sikkert, at Xi Jinping fra og med 2012 bliver partiets nye generalsekretær og dermed Kinas øverste leder. Det sker, når den nuværende leder, Hu Jintao, efter 10 år ved magten skal træde tilbage, sådan som reglerne foreskriver det. Året efter vil Xi Jinping blive udnævnt til præsident og - med mindre der går kludder i maskineriet - også til formand for militærkommissionen.

Hvem er han så, denne mand, der vil komme til at lede ikke bare 1,3 milliarder kinesere, men også verdens næststørste økonomi? Svaret er, at det ved hverken de eller vi meget om. I modsætning til Vesten, hvor kommende ledere får endevendt ikke bare deres politiske holdninger, men også deres privatliv, er de kinesiske ledere temmelig ukendte. Dels skal de jo ikke vælges af befolkningen, og dels er det klogest at holde lav profil, hvis man vil stige op gennem det snørklede partihierarki. Som det er sket flere gange tidligere i kommunistpartiets historie, risikerer en kommende leder at falde i unåde, hvis han markerer sig for meget.

Vi ved dog, at Xi Jinping er 57 år og gift med den populære folkesanger Peng Liyuan. Han er søn af en af de gamle revolutionære grundlæggere af folkerepublikken, den tidligere viceministerpræsident Xi Zhongxun. Han var i sin tid allieret med reformarkitekten Deng Xiaoping og medvirkede til de første forsøg med økonomiske reformer i Sydkina. Sønnen Xi Jinping er således en af de såkaldte "prinser" fra en privilegeret gruppe, der med den rette familiemæssige baggrund har kunnet indtage vigtige politiske og økonomiske poster i riget.

Familiebaggrunden har dog ikke altid været en fordel, og Xi Jinping tilhører en generation, der voksede op under kulturrevolutionen og blev stærkt præget af det. Hans far røg i unåde hos Mao Zedong og tilbragte 16 år i fængsel, mens Xi Jinping i lighed med mange andre unge blev sendt på landet i det nordøstlige Kina for at "lære af bønderne". Kulturrevolutionens kaos fik mange fra den generation til senere helt at forkaste den dogmatiske ideologi og i stedet søge efter pragmatiske løsninger på Kinas økonomiske underudvikling.

Dog er det også værd at bemærke, at når man som Xi Jinping har arbejdet sig op gennem partiet, gør man det ikke uden en stålsat overbevisning om, at partiets magtmonopol skal bevares for enhver pris.

Som de nuværende ledere er Xi Jinping ingeniøruddannet fra eliteuniversitetet Tsinghua og dermed teknokrat. Efter nogle runder i den centrale statsadministration blev han leder af de dynamiske østkinesiske provinser Fujian og Zhejiang. I 2007 blev han hentet til Shanghai som afløser for byens korruptionsdømte partichef, men kun få måneder senere gik turen videre til Beijing. Her blev han nyt medlem af politbureauets stående udvalg, der er partiets og dermed Kinas øverste ledelse, og kørt i stilling som præsident Hu Jintaos afløser med titel af vicepræsident.

Xi Jinping blev dengang betragtet som en kompromisløsning mellem forskellige fraktioner i partiet, men han har siden vist sig som en effektiv administrator og problemknuser. I 2008 fik han ansvaret for afviklingen af De Olympiske Lege og året efter for festlighederne i forbindelse med folkerepublikkens 60-års-jubilæum. Begge dele forløb pletfrit, godt hjulpet på vej af et enormt sikkerhedsopbud, der holdt folket i kort snor og forhindrede ethvert tilløb til utidige protestaktioner.

Mens de fleste iagttagere ser Xi Jinping som markedsorienteret og reformvenlig på det økonomiske område, hersker der tvivl om hans ståsted i forhold til politiske reformer. Som leder af Den Centrale Partiskole, hvor kommende ledere inden for partiet uddannes, ses han som relativt konservativ. På den anden side har han undgået at alliere sig med bestemte fløje i partiet, hvor der foregår en diskussion om behovet for politisk liberalisering. Senest formuleret af premierminister Wen Jiabao, der offentligt har talt for blandt andet øget ytringsfrihed.

På den internationale scene gjorde Xi Jinping sig dog bemærket, da han sidste år under et besøg i Mexico skarpt afviste vestlig kritik af Kina.

"Der er nogle velnærede udlændinge, der ikke har andet at tage sig til end at pege fingre ad os. Men for det første eksporterer Kina ikke revolution, for det andet heller ikke fattigdom og sult, og for det tredje skaber vi ingen problemer for jer. Hvad mere er der at sige?".

Udtalelsen var så usædvanligt direkte for en kinesisk leder, at den ikke blev rapporteret i kinesiske medier. Til gengæld er den blevet gengivet utallige gange i vestlige medier og giver vel et fingerpeg om, at Xi Jinping næppe bliver lettere at have med at gøre for omverdenen end den nuværende ledelse.

bundgaard@k.dk