Lufthavnenes græmme ælling flyver ikke længere

Berlins historiske Tegel Lufthavn sendte søndag sit sidste fly på vingerne. Tegel blev til, da de vestallieredes fly i 1948 forsynede vestberlinerne med mad under Sovjetunionens blokade af byen

Tegel er kendt for sin særlige arkitektur. Hovedbygningen – Terminal A – er sekskantet, og i midten er en stor åben gård til trafik til og fra lufthavnen. Det gjorde afstanden fra taxa eller bus til flyvemaskine meget kort, nogle steder kun 28 meter. Af samme grund blev Tegel kaldt en drive-in-lufthavn. – Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix.
Tegel er kendt for sin særlige arkitektur. Hovedbygningen – Terminal A – er sekskantet, og i midten er en stor åben gård til trafik til og fra lufthavnen. Det gjorde afstanden fra taxa eller bus til flyvemaskine meget kort, nogle steder kun 28 meter. Af samme grund blev Tegel kaldt en drive-in-lufthavn. – Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ikke specielt køn, ikke specielt imponerende, men elsket af mange berlinere og propfyldt med historier om heltemod og koldkrigsdrama. Berlins historiske Tegel Lufthavn, grundlagt i 1948 under den kolde krigs begyndelse, sendte i søndags sit allersidste fly på vingerne.

”Det er en dag, hvor der ikke er så meget at sige, hvor mange menneskers hjerter bløder,” sagde Berlins socialdemokratiske borgmester, Michael Müller, til tv-stationen ntv, da den sidste maskine fra flyselskabet Air France lettede med kurs mod Paris.

Flyselskabet var også det første, der landede i Tegel i 1960. Men lufthavnens dramatiske historie går længere tilbage. Den 24. juni 1948 vågnede vestberlinerne til en ny virkelighed, for de veje og jernbaner, som skulle bruges til at bringe livsvigtige fødevarer til byen, var i nattens løb blevet lukket af Den Røde Hær.

Berlin var ligesom Tyskland efter Anden Verdenskrig blevet delt mellem de fire sejrsmagter Sovjetunionen og de vestallierede USA, Frankrig og Storbritannien. Men ikke meget andet end sejren over Nazityskland bandt dem sammen, og med blokaden ville Sovjetunionen udsulte vestberlinerne for at tvinge Vestberlin til at vælge side i den gryende kolde krig.

Frygten for en ny varm krig ulmede. Men med et handlekraftigt USA i spidsen skabte de vestallierede en luftbro, som i månedsvis forsynede vestberlinerne med mad via flyvemaskiner. Den eksisterende Tempelhof Lufthavn i Vestberlin var ikke stor nok til at modtage de hundredvis af ton mad, der dagligt blev fløjet til byen. Så man byggede Europas længste landingsbane i berliner-bydelen Tegel, og det første fly med fødevarer landede i Tegel den 5. november 1948. Nogle piloter lavede små faldskærmspakker med slik til børnene, som de kastede ud over Vestberlin, og flyverne fik hurtigt tilnavnet ”rosinbomberne”. Blokaden af Vestberlin sluttede den 12. maj 1949 med en propagandasejr til de vestallierede, men blev også et forvarsel på de næste 40 års kolde krig.

Med Berlinmurens opførelse i 1961 blev Vestberlins isolation komplet, og den nye lufthavn i Tegel blev byens livline til den frie verden. Den i dag 85-årige arkitekt Meinhard von Gerkan fik til opgave at designe lufthavnens bygninger. Med så godt som ingen erfaring gik han og hans team i gang med arbejdet, og i 1974 indviede Berlin det nye byggeri, der med sine mange kurver, snoede trapper, beton, glas og metal minder om et ”futuristisk rumskib”, skriver internetmediet Deutsche Welle.

Tegel blev Vestberlins vigtigste lufthavn. Men med Tysklands genforening i 1990 og udpegningen af Berlin som hovedstad blev Tegel for lille. Lufthavnen skulle allerede have været lukket i 2012, men lukningen blev udsat, da den tyske hovedstads nye lufthavn, Berlin Brandenburg Airport (BER), med ni års forsinkelse først åbnede i oktober i år efter skandaler om korruption og dårlig ledelse.

Tegel Lufthavn var en skændsel, skriver Deutsche Welle. Alt for mange passagerer på alt for lidt plads, elendig busforbindelse til og fra Berlins centrum, larm og forurening i boligkvartererne omkring lufthavnen.

”Men med alle dens fejl elsker mange berlinere og millioner af rejsende fra hele verden stedet. Den er den største minilufthavn i verden og ganske enkelt charmerende,” skriver Deutsche Welle.

I weekenden valfartede berlinere til Tegel for at sige farvel og tage et sidste foto.

”Vi fløj så ofte herfra, så vi ville gerne lige se den igen,” sagde en kvinde, som med sin mand havde booket en rundflyvning over lufthavnen, til berliner-avisen BZ.

”Den grimme ælling blandt verdens glitrende lufthavne er blevet et længslens sted,” konstaterer journalist og forfatter Gabor Steingart om nostalgien omkring Tegel Lufthavn i sit daglige nyhedsbrev.

”Folk mindes med velbehag en tid, hvor livet var analogt, håndterbart og knapt så hastigt. ’Erindringen maler med en gylden pensel’, siger ordsproget. Lad os male med,” slutter han.