Lukkede grænser har været nyttige mod virus

Grænselukninger og rejserestriktioner har vist sig at være et mere effektivt middel mod corona end først antaget af sundhedsmyndighederne. Flere eksperter antyder forsigtigt, at de kan være nyttige i en begrænset periode

”Beviser fra denne pandemi viser, at tidlige rejserestriktioner hjalp med at dæmpe smittespredningen til mindre byer rundt om i Kina, men at lokale indgreb såsom opsporing, social afstand og isolation var mere gavnlige i forhold til at holde smitten nede,” siger dr. phil. Moritz Kraemer fra Oxford Universitet forsker i den rumlige udbredelse af smitsomme sygdomme. Arkivfoto.
”Beviser fra denne pandemi viser, at tidlige rejserestriktioner hjalp med at dæmpe smittespredningen til mindre byer rundt om i Kina, men at lokale indgreb såsom opsporing, social afstand og isolation var mere gavnlige i forhold til at holde smitten nede,” siger dr. phil. Moritz Kraemer fra Oxford Universitet forsker i den rumlige udbredelse af smitsomme sygdomme. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var ikke på Sundhedsstyrelsens anbefaling, at regeringen i marts besluttede at lukke grænserne frem til den 10. maj. Og det var heller ikke med erhvervslivets bifald, at regeringen i planen for den gradvise genåbning af Danmark fik en frist helt frem til den 1. juni til at finde ud af, hvornår grænserne skal genåbne.

Indtil nu har den gængse erfaring og viden været, at rejserestriktioner ikke gavner i kampen mod smitsomme sygdomme, men derimod kan have store negative samfundsmæssige konsekvenser. Det er udgangspunktet for de internationale retningslinjer for global sundhedssikkerhed, som blev vedtaget af 196 lande i 2005, herunder Danmark, og som er grundlaget for Verdenssundhedsorganisationen WHO’s rådgivning.

Rejseforbud og lukkede grænser bredte sig ikke desto mindre som en løbeild i takt med, at corona først eksploderede i Kina og siden over resten af verden. De foreløbige erfaringer får nu flere eksperter til at pege på, at der måske er flere fordele ved at hindre fri rejseaktivitet end hidtil antaget. Først og fremmest i begyndelsen af en epidemi.

”Hvis man skal sige det kort, så ja – rejserestriktioner har vist sig som et effektivt middel til at dæmme op for virussen. Faldet i antallet af tilfælde i Australien og New Zealand er et tydeligt bevis på, at rejserestriktioner kan være effektive,” siger Leonard Marcus, institutleder og ekspert i forebyggelse af globale sundhedstrusler ved Harvard Universitet i USA, med henvisning til disse to landes håndfaste lukning af deres grænser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Leonard Marcus understreger dog, at der kun bør være tale om midlertidige indgreb, da de positive effekter af for eksempel grænselukninger ledsages af betydelige problemer. Hverken mennesker eller varer kan komme frem og tilbage, og det belaster ikke blot økonomien, men kan også forhindre humanitær hjælp i at nå frem.

Dr. phil. Moritz Kraemer fra Oxford Universitet forsker i den rumlige udbredelse af smitsomme sygdomme og har været med til at analysere de foreløbige erfaringer med Kinas omfattende nedlukning. Hans konklusion er, at der kan være klare fordele i begyndelsen af en epidemi ved at indføre rejserestriktioner. Senere – når smitten har bredt sig lokalt – er det andre typer af indgreb, der virker bedst.

”Beviser fra denne pandemi viser, at tidlige rejserestriktioner hjalp med at dæmpe smittespredningen til mindre byer rundt om i Kina, men at lokale indgreb såsom opsporing, social afstand og isolation var mere gavnlige i forhold til at holde smitten nede,” siger han.

Samme konklusion er David Heymann, professor i epidemiologi ved universitet for hygiejne og tropemedicin i London og og leder af centret for global sundhed i tænketanken Chatham House, kommet til.

”Man kan ikke standse en virus ved en grænse, men man kan måske sænke tempoet en smule i begyndelsen af en epidemi,” siger han.

WHO har ikke opdateret sine anbefalinger for den internationale trafik siden den 29. februar, hvor man stadig fastholdt, at det er en dårlig idé at indføre indgreb mod rejser og bevægelighed, men der er tegn på, at FN-organisationen er begyndt at bløde sin holdning op. I sin seneste handlingsplan til medlemslande og internationale organisationer fra den 14. april skriver WHO, at lande, der er i fare for at udvikle en epidemi, blandt andet bør indføre restriktioner på bevægelsesfriheden, herunder begrænse nationale og internationale rejser. WHO’s katastrofekomité for covid-19 har på sit seneste møde den 30. april anbefalet organisationen ”at opdatere sine anbefalinger for, hvilke rejseindgreb der er passende og analysere deres virkning på den internationale spredning af covid-19 med tanke for balancen mellem fordele og utilsigtede konsekvenser”.

Herhjemme holder Statens Serum Institut spørgsmålet ud i strakt arm. Det skriver i en e-mail:

”Vi har ingen ny viden på området lige nu, da det udvikler sig meget – og det er heller ikke et af vores fokusområder.”