Lvivs borgmester: Forstår I, at krigen er tættere på, end I forestiller jer? Rusland står allerede ved jeres grænse

Russiske missiler i Ukraine, tæt ved den ukrainsk-polske grænse, kan ende på den polske side – svarer Nato så militært igen?

Militær Nato øvelse i Fredrikstad, Norge d. 10 marts 2022.
Militær Nato øvelse i Fredrikstad, Norge d. 10 marts 2022. Foto: Geir Olsen/AFP/Ritzau Scanpix.

30 russiske missiler ramte søndag mål i Jaroviv i Ukraine – tæt på grænsen til Polen. Den ukrainske reaktion var forudsigelig: ”Joe Biden og Jens Stoltenberg, forstår I, at krigen er tættere på, end I forestiller jer? Rusland står allerede ved jeres grænse.” skrev Lvivs borgmester, Andriy Sadovy på Facebook.

Den russiske vice-udenrigsminister, Sergej Ryabkov, udtalte lørdag, at transport af militært udstyr fra Nato’s medlemslande til Ukraine er ”legitime militære mål”.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Nato's position er krystalklar – Nato skal ikke være krigsførende part i krigen. Konsekvenserne vil være uoverskuelige, da kampscenen i så fald vil være hele det europæiske kontinent. Men den største konventionelle krig i Europa siden Anden Verdenskrig har vist en dynamik, der karakteriserede de to verdenskrige – evnen til at drage aktører ind i krigen som sort stof i rummet drager objekter til sig.

Vi lever i den farligste tid i Europa i dette århundrede.

Jens Worning

Udenrigskommentator

Vi er allerede på få uger dybt inddraget – voldsomme økonomiske sanktioner mod Rusland, økonomisk støtte til Ukraine såvel som militært udstyr. Krigen rammer os selv med flygtninge, stigende energi og råvarepriser, for blot at nævne det mest synlige.

Men hvad nu, hvis et russisk missil lander på den polske side af den ukrainsk-polske grænse – ved en fejl? I udgangspunktet vil reaktionen være, at der netop er tale om en fejl – ikke Ruslands hensigt. Og i udgangspunktet vil reaktionen være verbal og ikke militær. Men der er ingen garanti.

Det er illustrativt at skrue tiden knap 8 år tilbage. Rusland havde taget Krim og separatisternes borgerkrig var brudt ud i Østukraine. Modsvaret fra EU var sanktioner i tre spor – diplomatiske, juridiske og økonomiske. De økonomiske sanktioner kun som trussel – en trussel, ingen i EU troede de daværende 28 lande på noget tidspunkt kunne enes om. 

Den 17. juli 2014 blev passagerflyet MH-17 skudt ned over Østukraine og alle ombord omkom. Den politiske position, som havde en række fortalere i EU, at konflikten med Rusland ikke skulle omfatte handel og investeringer, var ikke længere holdbar. Rusland blev ramt af økonomiske sanktioner og svarede straks igen med en fødevareembargo, der kostede tusindvis af arbejdspladser i EU. Hverken Rusland eller EU ønskede at flytte konfliktens domæne til økonomien – men det blev den uundgåeligt af nedskydningen af MH-17 - der formodentligt var en fejl.

I dag ønsker hverken Rusland eller Nato at mødes i en militær konfrontation. Rusland forsøger at afskrække Vesten fra militær støtte til Ukraine ved at omtale en sådan som ”legitime militære mål”. Vesten kan ikke afstå fra støtte, fordi Ruslands invasion og krig er uantagelig. Vi vil ikke krig, men indtil videre har krigen blot budt på det ene digebrud efter det andet i den europæiske sikkerheds- og udenrigspolitiske orden. 

Derfor er den største udfordring at inddæmme krigen til Ukraine og undgå, at tredjelande inddrages. Sker det, så vil der med det samme opstå nye brudflader med dynamikker, der øger risikoen for at flere lande suges ind i krigen.

Går Belarus ind i krigen, vil krigen have grænser til Polen, Litauen og Letland. Den korte grænse mellem Polen og Litauen hedder Suwalki-korridoren og forbinder Belarus med den russiske eksklave i Østersøen, Kaliningrad. Den korridor vil med et blive et strategisk stridspunkt. Derfra kan ingen forudse, hvad næste skridt vil blive.

Vi lever i den farligste tid i Europa i dette århundrede.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.