Lykketoft: Islamisk Stat har fået stormagterne til at stå sammen

Efter otte måneder som formand for FN’s Generalforsamling er den socialdemokratiske veteran Mogens Lykketoft ”moderat optimist” med hensyn til verdens og organisationens udvikling. Der mangler bare det sædvanlige. Flere penge, fortæller han i dette interview

De politisk ansvarlige i Europa har manglet enhver forudseenhed med hensyn til flygtningeproblemerne, siger Mogens Lykketoft, der er i København i anledning af ligestillingskonferencen Women Deliver.
De politisk ansvarlige i Europa har manglet enhver forudseenhed med hensyn til flygtningeproblemerne, siger Mogens Lykketoft, der er i København i anledning af ligestillingskonferencen Women Deliver. Foto: Soeren Bidstrup.

Formanden for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft, tænker sig grundigt om.

Den forhenværende formand for Socialdemokraterne har her til morgenkaffen på Hotel Plaza i Københavns centrum lige fået serveret den teoretiske mulighed, at han frit kunne ændre to ting i det FN-system, han har bevæget sig rundt i knap et års tid.

”Vi har brug for nogle mekanikker, som gør, at FN kommer ind meget tidligere i at forebygge og dæmpe konflikter,” begynder han.

Vi vender tilbage til resten af svaret.

Mogens Lykketoft er i København i anledning af ligestillingskonferencen Women Deliver, og det giver en anledning til at møde den danske verdenspresse. Ikke at han egentlig har været meget væk. I januar kom han på forsiderne, da han i en tale til sin 70-årsfødselsdag kaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ”den lille svindler”, og han har fortsat optrådt i TV 2’s udenrigspolitiske magasin ”Ellemann og Lykketoft” sammen med Venstres tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann- Jensen.

I den brede offentlighed har formandsposten i FN’s Generalforsamling nok ikke haft den store bevågenhed, inden Mogens Lykketoft fik den. Men som andre internationale topfigurer har han det seneste år trykket hånd med alverdens statsledere, og på i hvert fald et område har han efter eget udsagn sat et varigt spor i FN-systemet. Under hans ledelse er det lykkedes at åbne den tidligere meget lukkede proces med at vælge en ny generalsekretær – det vil sige den person, der nok så meget tegner organisationen i offentligheden.

Kandidater til posten er bragt officielt på bane og er blevet udspurgt ved høringer, som man også kender det fra udnævnelser af for eksempel EU-kommissærer. Foreløbig har ni kandidater været igennem høringerne, og Mogens Lykketoft venter, at yderligere et par stykker vil melde sig.

Siden Mogens Lykketoft i september sidste år blev formand for FN’s Generalforsamling, har han hilst på mange fremtrædende politikere og personligheder. Her hilser USA’s præsident, Barack Obama (med ryggen til), på Mogens Lykketoft, efter at den danske formand for Generalforsamlingen har kaldt ham op til talerstolen ved det 70. møde i FN’s Generalforsamling i New York den 28. september sidste år.
Siden Mogens Lykketoft i september sidste år blev formand for FN’s Generalforsamling, har han hilst på mange fremtrædende politikere og personligheder. Her hilser USA’s præsident, Barack Obama (med ryggen til), på Mogens Lykketoft, efter at den danske formand for Generalforsamlingen har kaldt ham op til talerstolen ved det 70. møde i FN’s Generalforsamling i New York den 28. september sidste år. Foto: Andrew Kelly/Reuters

Og apropos ligestillingskonference lægger han ikke skjul på, at han håber, FN’s næste generalsekretær bliver en kvinde.

”Ud af høringerne har vi fået den bedste, mest kvalificerede diskussion om, hvad FN skal prioritere, og hvilke kvalifikationer vi efterspørger hos hende – forhåbentlig – der skal være i spidsen for det,” siger han og vil faktisk godt sætte penge på, at FN’s niende generalsekretær ikke bliver den niende mand i rækken.

Mogens Lykketoft drager en parallel til processen med at definere de 17 nye bæredygtige udviklingsmål i FN, som engagerede millioner af mennesker, og som førte til, at målene blev meget ambitiøse, da de blev vedtaget af FN’s 193 medlemslande i september sidste år.

I det hele taget virker han forsigtigt optimistisk på sin organisations vegne. Fra tid til anden har det ellers ikke skortet på kritik af FN for at være ineffektiv eller i værste fald handlingslammet over for verdens genvordigheder. Men beder man ham om at nævne en positiv og en negativ erfaring med FN, går det første nemmere end det sidste:

I det daglige arbejder Mogens Lykketoft tæt sammen med FN’s generalsekretær, sydkoreaneren Ban Ki-moon, som Lykketoft mener, gør ”en utrolig god indsats”.
I det daglige arbejder Mogens Lykketoft tæt sammen med FN’s generalsekretær, sydkoreaneren Ban Ki-moon, som Lykketoft mener, gør ”en utrolig god indsats”. Foto: Loic Venance/AFP

”Jeg har været meget bevidst om alle de begrænsninger, der har været i at få et så mangehovedet fænomen som FN til at enes og til at agere. Og om alle de vanskeligheder, der har været med Sikkerhedsrådets håndtering af nogle af de værste konflikter. Men egentlig synes jeg, det har været opmuntrende med de store aftaler, vi har fået.”

Mogens Lykketoft nævner sidste sommers aftale i Addis Abeba om udviklingsfinansiering, atomaftalen med Iran og decembers store klimaaftale i Paris.

Set fra en anden vinkel kunne der ellers være noget at bekymre sig om. I Europa lukker landene deres grænser, USA’s præsidentvalg tyder på mere amerikansk isolationisme, og i Rusland står nationalismen stærkt. For slet ikke at tale om Syrien, hvor der stadig ikke er fred. Så hvordan fortolker Mogens Lykketoft den indadvendthed, som har ramt store dele af vores verdensdel simultant?

”Det er selvfølgelig dybest set en form for fremmed-angst og fremtidsangst, der har ramt befolkningerne. Det er i vores samfund svært at håndtere en ukontrolleret strøm af tilrejsende, en blanding af flygtninge og migranter. Hvor det selvfølgelig er udtryk for en på sin vis forståelig undren over, at vi har haft åbne grænser, men slet ikke har haft nogen form for koordineret kontrol ved de ydre grænser. De politisk ansvarlige i Europa har manglet enhver forudseenhed med hensyn til flygtningeproblemerne. Vi har i årtier talt om at hjælpe i nærområderne, og at det var bedre og billigere og politisk mere håndterligt, men vi har ikke fået gjort det i tide i forhold til den syriske konflikt,” siger han.

Mogens Lykketogt med Kinas udenrigsminister, Wang Yi.
Mogens Lykketogt med Kinas udenrigsminister, Wang Yi. Foto: Xinhua

”Vældig meget kunne have set anderledes ud, hvis FN og andre hjælpeorganisationer sidste sommer bare havde haft penge nok til at sørge for de mennesker, der opholdt sig i Syriens såkaldte nærområder. Men FN’s fødevarerationer måtte skæres ned med 40 procent i Jordan på grund af manglende donorbidrag,” siger han og peger på en af årsagerne til, hvorfor så mange syriske flygtninge i sensommeren begyndte at søge mod Europa.

”Det er en vigtig del af forklaringen på det fuldstændig kaotiske forløb, som uden al tvivl har bidraget til at styrke nationalistiske, fremmedfjendske og nogle steder endda direkte fascistiske partier.”

Siger du, at hvis FN havde haft de 15-20 milliarder dollars, som man manglede, havde vi slet ikke set den udvikling i Europa, dels i forhold til flygtningestrømmen og højredrejningen hos vælgerne?

”Det kan man jo ikke helt vide, men endnu dybere nede er spørgsmålet, hvorfor man ikke har fået stoppet den forfærdelige krig. Nu er der en bevægelse, så usikker og uklar den stadig er, i retning af, at stormagterne forstår, at de har flere fælles end modstridende interesser i at få gjort noget ved den konflikt. Det har opkomsten af Daesh (Islamisk Stat, red.) selvfølgelig hjulpet på, for den er en fælles trussel.”

Mogens Lykketoft hilser på Pave Frans.
Mogens Lykketoft hilser på Pave Frans. Foto: Matt Campbell

”Alle inklusive Rusland føler, at terroren bliver mere udbredt, mere international, hvis de folk får mulighed for at fastholde en art statsdannelse. Hvis de får lov at beholde de store økonomiske midler, de har fået via deres udbytning af folk. En frygtelig stor del af dette fænomen handler ikke om en dyb religiøs overbevisning, men om, at de op til et vist punkt har kunnet betale folk, der ikke vidste, hvad de skulle tage sig til i livet, formidabelt høje lønninger for at sprænge folk i luften,” siger han.

”Hvis man skal have nogen form for moderat optimisme omkring dette, er det, at der er vokset en eller anden grad af fælles analyse af trusselsbilledet frem, som gør, at man prøver at stoppe vanviddet.”

Mogens Lykketoft med Italiens premierminister, Matteo Renzi.
Mogens Lykketoft med Italiens premierminister, Matteo Renzi. Foto: Carlo Allegri

Så på sin egen bagvendte måde har terrorismen fået modstandere til at rykke sammen og banet vejen for en løsning?

”Ja, i et meget kaotisk internationalt billede ser jeg det overordnede træk, at de fleste af landene og de største magter erkender fælles eksistentielle trusler fra klima til nødvendigheden af at inddæmme spredningen af atomvåben med Iran- aftalen, og nu senest i december har kunnet enes om en køreplan for Syrien. Som man, med alle de bump, der er på vejen, forsøger at få op at køre nu. Men det er ingenlunde givet, at alt er på det rigtige spor. Det vil jeg ikke beskyldes for at være overbevist om,” siger Mogens Lykketoft.

Og så var der lige det med de frie hænder til to forandringer af FN-systemet?

”Hvis du siger to ting, handler det om, at Sikkerhedsrådet bliver hurtigere i stand til at agere og forebygge og inddæmme konflikter. FN skal bruge flere penge på forebyggelse end på helbredelse. Man bruger otte milliarder dollars på fredsbevarende operationer. Mange af dem er blevet til fastfrysning af konflikter, mere end til løsning af dem. Man har brug for, at FN får lov at komme ind, når konflikter truer med at bryde ud. Måske også opbygge nogle institutioner, som kan skabe forsoning. Og at FN får et stærkere beredskab på fredsopbygning både før og efter, at en konflikt er brudt ud eller er blevet dæmpet ned,” siger Mogens Lykketoft og fremsætter en appel til FN’s medlemslande:

Mogens Lykketoft hilser på Japans premierminister, Shinzo Abe.
Mogens Lykketoft hilser på Japans premierminister, Shinzo Abe. Foto: Yoshikazu Tsuno/AFP

”Og så handler det om, at vi får en mere konstant og større medlemsstatsfinansiering til at afbøde de humanitære katastrofer, der alligevel indtræder. Men er det mange penge? Det er 25 øre for hver 1000 kroner, som bliver tjent i verden, så det er jo ikke mange penge. Vi kan ikke blive ved med at leve med etårige, enkeltstående donorbidrag, som udløber, hvorefter vi skal skære fødevarerationerne ned, som vi måtte sidste år.”

Fn’s generalforsamling De Forenede Nationer, FN, holder generalforsamling den tredje tirsdag i september, og Generalforsamlingen er den eneste FN-forsamling, hvor alle 193 medlemslande er repræsenteret og har lige stor stemmevægt. Der holdes møder året igennem, som ledes af formanden (på engelsk president), som vælges for et år ad gangen. Folketingets tidligere formand og minister i flere socialdemokratisk ledede regeringer Mogens Lykketoft, 70 år, blev i september valgt til formand for FN’s 70. Generalforsamling.