Lynchninger på åben gade: Pogromtilstande ryster israelsk sameksistens

Krisen mellem Israel og Hamas har udviklet sig til interne israelske sammenstød mellem jødiske og arabiske borgere. Hadet er til frit skue, og myndighederne ser magtesløst til fra sidelinjen

I den israelske by Lod er der erklæret undtagelsestilstand, og fra klokken 20 om aftenen til klokken fire om morgenen er der udgangsforbud. De israelske myndigheder har sendt grænsepolitiet, der under normale forhold er udstationeret i Østjerusalem og på Vestbredden, til byen for at skabe ro. Her ses medlemmer af den israelske sikkerhedsstyrke foran en brændende politibil i byen.
I den israelske by Lod er der erklæret undtagelsestilstand, og fra klokken 20 om aftenen til klokken fire om morgenen er der udgangsforbud. De israelske myndigheder har sendt grænsepolitiet, der under normale forhold er udstationeret i Østjerusalem og på Vestbredden, til byen for at skabe ro. Her ses medlemmer af den israelske sikkerhedsstyrke foran en brændende politibil i byen. . Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix.

De skyder, vandaliserer, brænder religiøse institutioner af og lyncher dem, de ikke kan lide. Vækket af konflikten mellem Israel og Hamas hærger både jødiske og arabiske bander i hadfyldt rus gennem israelske byer og efterlader store dele af befolkningen med en fornemmelse af lovløshed.

I den israelske by Lod, der ligger tæt på Ben Gurion-lufthavnen sydøst for Tel Aviv, er der erklæret undtagelsestilstand, og fra klokken 20 om aftenen til klokken fire om morgenen er der udgangsforbud. De israelske myndigheder har sendt grænsepolitiet, der under normale forhold er udstationeret i Østjerusalem og på Vestbredden, til byen for at skabe ro. Men natten til torsdag kom det igen til voldsomme sammenstød i byen. Hele ni skudepisoder fandt sted, og jødiske nationalister ankom i busser udefra for at hævne arabiske borgeres afbrænding af to synagoger dagen forinden.

Israel kan være på vej ud i en borgerkrig, advarer Meir Ravivo, borgmester i Lod.

”Det er langt værre en raketterne fra Gaza og truslen fra Iran. Vi lever så tæt sammen, men når din nabo pludselig går løs på dig, er det virkelig skidt,” siger han til Israels militærradio.

Mens Ravivo talte i radioen, blev en israelsk jøde stukket ned og såret af en arabisk borger uden for en synagoge i byen.

I en dybt ironisk kommentar på Twitter til de voldsomme sammenstød mellem israelske jøder og arabere skriver den israelske advokat Gonen Ben Itzhak, at ”Hamas har stoppet sine raketangreb mod Israel, da man har indset, at Israel æder sig selv op indefra”.

I Bat Yam, en sydlig forstad til Tel Aviv, blev en tilfældig arabisk borger forsøgt lynchet af en stor gruppe jøder, der råbte død over araberne, mens de slog og sparkede ham. Det samme skete i byen Akko, da en gruppe arabere forsøgte at lynche en jødisk borger. Begge personer er indlagt i kritisk tilstand. Og som følge af afbrændingen af et hotel i byen er Avi Har-Even, tidligere general og direktør for Israels Rumforskningscenter, blevet hårdt såret.

I byer som Tiberias, Tamra, Haifa, Jaffa og Rahat er der sammenstød hver aften. Torsdag morgen havde Israels politi arresteret næsten 400 jøder og arabere.

Under den anden palæstinensiske intifada, der startede i 2000, kom det også til sammenstød mellem israelske jøder og arabere. Men ikke i samme omfang som nu. Netop det sender chokbølger gennem det israelske samfund, hvor de nævnte byer har været eksempler på mangeårig sameksistens mellem jøder og arabere.

På få dage er det hele eksploderet, og det faktum, at jødiske og arabiske familier ikke længere føler sig trygge eller beskyttede i israelske byer, rammer et ømt punkt i det israelske samfund. Dele af befolkningen føler sig sendt tilbage til de vilkår, israelerne stod i umiddelbart efter statens oprettelse i 1948. Eller måske endda helt tilbage til 1929, da det jødiske samfund blev fordrevet fra byen Hebron efter en massakre udført af byens arabiske borgere.

”Hændelserne fra 1929 får comeback. Jødiske bøller overfalder arabere – og omvendt. Ansigt til ansigt. Staten findes ikke, myndighederne fungerer ikke, der findes ingen ejer og ingen moral,” skriver Gal Berger, israelsk analytiker fra tv-stationen Kan 11, på Twitter.

Ben Dror Yemini, der er klummeskribent ved Israels største avis Yediot Aharonot, advarer imod balkanagtige tilstande i Israel.

”Jeg håber ikke, vi når dertil,” siger han.

”Men når konflikten bliver etnisk, og myndighederne ikke er i stand til at inddæmme volden, så forsvinder forestillingen om sameksistens, fred og fordragelighed meget hurtigt.”

Derfor opfordrer han Israels politi til at slå hårdt ned på de arabiske grupper, der tror, at de kan tillade sig at være Hamas-bevægelsens repræsentanter i Israel.

Det er netop myndighedernes manglende evne til at skabe ro i gaderne, der skræmmer mange israelske borgere. Det anslås, at den arabiske befolkning, der udgør omkring 20 procent af den samlede befolkning, råder over 400.000 illegale håndvåben. I årevis og trods kampagner, hvor arabiske borgere har fået mulighed for at aflevere illegale våben uden at blive straffet, har det israelske politi ikke været i stand til at bekæmpe fænomenet. Og nu, hvor hadet flyder i gaderne, er netop disse illegale våben blevet et alvorligt sikkerhedsproblem og en af hovedårsagerne til, at mange borgere ikke føler sig trygge.

”Det er ikke kun Netanyahu, der har skylden,” skriver Anshel Pfeffer i dagbladet Haaretz om premierministeren.

”Hele den israelske ledelse og sikkerhedsorganisationerne blev overrasket, da situationen inden for få timer mandag aften bevægede sig fra at være en anspændt ramadan i Jerusalem til pludselig at bevæge sig ud af kontrol,” skriver han med henvisning til det, der startede som et juridisk slagsmål om retten til boliger i Østjerusalem, som nu har udviklet sig til kaotiske tilstande i næsten hele Israel og Gaza.