Må en dansk FN-formand blande sig i dansk indenrigspolitik?

Mogens Lykketoft retter skarpe angreb mod den danske regerings klima- og udviklingspolitik. En skam, at han nedgør sit eget land, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V)

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) kalder det i Berlingske en ”skam”, at Mogens Lykketoft som FN-formand nedgør sit eget land.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) kalder det i Berlingske en ”skam”, at Mogens Lykketoft som FN-formand nedgør sit eget land. Foto: Luiz Rampelotto/Sara Gangsted.

Formelt slutter Mogens Lykketofts periode som formand for FN’s Generalforsamling først med udgangen af august, og derefter skal han i yderligere tre måneder assistere sin efterfølger, som endnu ikke er udpeget. Det forhindrer ham dog ikke i allerede nu at blande sig særdeles synligt i dansk indenrigspolitik.

Både Berlingske og Morgenavisen Jyllands-Posten bragte i går kronikker, hvori Mogens Lykketoft går i kødet på den nuværende Venstre-regerings klima- og udviklingspolitik.

I Berlingske kritiserer han regeringen for at modarbejde ”alt det, der skal styrke værnet om miljø og klima.” Og i Morgenavisen Jyllands-Posten beskyldes finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at være ”fastlåst i forældede neoliberale forestillinger om, hvad der skal til for at få folk i arbejde og skabe vækst i dansk økonomi”.

Claus Hjort Frederiksen beskyldte omvendt Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, for at anbefale en reaktionær økonomisk politik, da hun i sin 1. maj-tale afviste nye reformer, der kunne udvide arbejdsudbuddet.

Mogens Lykketoft mener, at fremtidens skattereformer skal have fokus på at forebygge miljø- og klimakatastrofer og støtte grønne investeringer, men regeringen fører en nedskæringspolitik, der ikke har det fokus.

Kritikken preller af på regeringen, og udenrigsminister Kristian Jensen (V) kalder det i Berlingske en ”skam”, at Lykketoft som FN-formand nedgør sit eget land.

Forstår du ikke kritikken af, at du angriber et land, som stadig fører en meget grøn og udviklingsorienteret politik? Hvorfor angriber du ikke i stedet et virkeligt ”sort land”, der slet ikke gør noget for miljøet?

”Nej, den kritik forstår jeg ikke. Det er meget, meget vigtigt, at Danmark og de andre nordiske lande fastholder den position som foregangslande, som har givet dem en absolut nøgleindflydelse i FN. Det er jeg faktisk bange for bliver eroderet, når vi på udviklingsbistanden og også bistand til FN og ambitioner på klima og miljø går baglæns,” siger Mogens Lykketoft.

”Selvfølgelig ligger vi stadig bedre end mange andre lande, men vores førerposition er jo sat til. Det ser meget, meget mærkeligt ud. Vores interesse i, at det udvikler sig på den måde, forstår jeg ikke.”

”Jeg forstår ikke den forholdsvis dramatiske nedskæring af vores udviklingsbistand. Når Danmark ikke har levet op til Natos krav om et meget større militært bidrag, har vi historisk gjort det med den begrundelse, at vi med en bredere sikkerhedspolitisk tænkning yder et uforholdsmæssigt stort bidrag til den civile sikkerhedspolitiske udvikling,” siger han.

Som finansminister i 1990’erne brugte du selv udviklingsmidler på flygtninge for eksempel fra Bosnien, så hvorfor kritiserer du det?

”Ja, ja, der er ikke noget juridisk problem i det, men problemet er at gøre det i det omfang, man gør nu, hvor de humanitære problemer er fordoblet. Der er lige givet tilsagn fra de rige lande både ved FN-mødet i Addis Abeba og ved klimatopmødet i Paris i vinter om at øge indsatsen for de fattige lande. Derfor passer de danske besparelser meget dårligt til den faktiske situation i verden.”

”Selvom vi brugte nogle af midlerne hjemme, helt i overenstemmelse med reglerne, er realiteten nu, at Danmark kun sender halvt så stor en del af sin nationalindkomst ud af landet til international bistand, som vi gjorde i slutningen af 1990’erne,” forsvarer Mogens Lykketoft.

Når han sidst på året vender hjem til Folketinget, vil han ikke gå efter nogen ordførerposter, for ”jeg skal nok komme til orde alligevel,” som han siger:

”Jeg har íkke noget imod at gå fra at være ’president’ (formand på engelsk, red.) til politisk konsulent for mit parti.”