Talebans angreb på skolebørn i Pakistan føjer sig til en lang liste over terrorangreb, der gennem historien er blevet mere og mere brutale i takt med mediernes udvikling.
Men der er nogle fællestræk på tværs af årtierne, mener Anne Sørensen, der forsker i terrorismens historie ved Aarhus Universitet.
”Målet helliger midlet. Målet er at skabe et bedre eller et anderledes samfund, og midlerne er så voldsomme, fordi terrorister føler, at det er nødvendigt. Det gælder om at skabe mest muligt røre,” siger hun.
Følelsen af nødvendighed bliver forstærket af den sektlignende måde, terrorgrupperne ofte fungerer på.
”Terrorgrupper lever isoleret, og det skaber en sektoplevelse, hvor man mister eller bevidst tilsidesætter normale moralbegreber og mener, at det kan forsvares at gøre den slags. Nogle forskere peger på en gruppedynamik, der ikke kun gælder for terrorister, men også kriminelle grupper med parallelle normsystemer og en stærk os mod dem-følelse,” siger hun.
Anne Sørensen peger på, at der historisk set er nogle fællestræk mellem organisationer som vesttyske Baader-Meinhof i 1970'erne og dagens islamistiske terrorgrupper. Og i deres handlinger kan man i høj grad aflæse mediernes udvikling frem til i dag.
”Opmærksomheden er sindssygt vigtig, og alle terrorister lever af offentlighedens bevågenhed. Det begyndte med de palæstinensiske flykapringer i begyndelsen af 1970'erne. Der blev sendt reportager direkte fra landingsbanen, og det gav terroristerne adgang til direkte tv. Derfor valgte de at kapre fly,” mener hun.
Tendensen fortsatte med gidseltagningen af israelske deltagere ved OL i 1972 for rullende kameraer. Og i 1977, da den venstreekstremistiske Baader-Meinhof-gruppe bortførte formanden for den vesttyske arbejdsgiverforening, Hanns Martin Schleyer, var endnu en teknologi blevet tilgængelig.
”På det tidspunkt var der kommet videokameraer, så private selv kunne optage. Det benyttede gruppen sig af og sendte videoerne rundt til tv-stationerne, der så viste dem,” siger hun.
Hanns Martin Schleyer endte med at blive myrdet af gruppen. Og i dag er det så Islamisk Stats henrettelser af vesterlændinge, der bliver delt på de virale medier.
”Det er, som om der skal mere og mere til. Jeg tror ikke, der er så stor forskel på terrorgrupper dengang og nu, men det er der på mediernes udvikling,” siger Anne Sørensen.