Måske var det en fejl at beskrive Tunesien som en succeshistorie

Tunesiens ry som det arabiske forårs fyrtårn har aldrig været hele billedet, og nu krakelerer det efter præsidents fyring af premierminister og opløsning af parlamentet

Tunesere jubler foran den militærbeskyttede parlamentsbygning, efter at Tunesiens præsident Kais Saied i søndags fyrede premierministeren og opløste parlamentet. Nu står det unge demokrati i en konstitutionel krise.
Tunesere jubler foran den militærbeskyttede parlamentsbygning, efter at Tunesiens præsident Kais Saied i søndags fyrede premierministeren og opløste parlamentet. Nu står det unge demokrati i en konstitutionel krise. . Foto: Yassine Mahjoub/AFP/Ritzau Scanpix.

Et af de argumenter, den egyptiske præsident Abdel Fatah el-Sisi brugte, da han som hærchef i 2013 væltede Det Muslimske Broderskabs regering, var, at den egyptiske befolkning ikke var parat til et demokrati. Mange kaldte hans handling et kup og en antidemokratisk udvikling. Andre mente, at præsidenten netop forhindrede Broderskabet i at underkaste landet et diktatur med islamistisk fortegn.

Udviklingen i Tunesien, hvor præsident Kais Saied i søndags fyrede premierministeren og opløste parlamentet, afføder lignende reaktioner. ”Tunesiens demokrati er på kanten til kollaps”, stod der i en overskrift i avisen New York Times, mens CNN kaldte udviklingen for ”et demokrati i krise”.

Siden 2011, hvor folkelige protester fik diktator Zine el Abedine Ben Ali til at flygte ud af landet, har Tunesien fået status som det arabiske forårs eneste succeshistorie. Valg er blevet afholdt til tiden, en ny grundlov er blevet vedtaget, og de regerende islamister fra Ennahda-partiet har gjort meget for at fremstå som moderate.

Men ifølge Steven Cook, der skriver for magasinet Foreign Policy, har det været en fejl at præsentere Tunesien som et mønstereksempel.

”Kup eller ej, Tunesien er (eller var) forårets eneste succeshistorie. Den slags klicheer, der er blevet brugt igen og igen af internationale medier, er i sig selv et problem,” skriver han og forklarer hvorfor: ”Det indrammede tunesisk politik på en måde, der udelukkede andre muligheder som for eksempel tilbageskridt. Man forestillede sig en lineær udvikling fra protester til valg og forfatning. Lederartikler beskrev en fredelig overgang til et ægte demokrati og fjernede fuldstændig kompleksiteten i tunesisk politik.”

Hans hovedanklage er, at beskrivelsen af Tunesien som en vedvarende succeshistorie skabte falske forventninger om, at denne udvikling selvfølgelig ville fortsætte. Alle så bort fra de omfattende protester, der har plaget Tunesien de seneste seks måneder. Eller sagt anderledes: Mange så især bort fra Ennahda-partiets angivelige korruption, manglende økonomiske plan og dybe ideologiske og økonomiske afhængighed af lande som Qatar og Tyrkiet.

De omfattende protester mod regeringen i 2021 har ofte været til støtte for præsidenten og en kritik af regeringspartiernes tætte forbindelser til Qatar og Tyrkiet.

Ifølge Al Jazeera har Tunesiens præsident nu beordret en efterforskning af Ennahda og to andre partier, der angiveligt har modtaget finansiel støtte fra fremmede magter. Samme medie skriver, at præsidenten også vil retsforfølge omkring 400 individer, der ifølge præsidenten har stjålet 30 milliarder kroner fra Tunesiens statskasse. Mange af de 400 er parlamentarikere, der i begyndelsen af denne uge fik frataget deres immunitet.

Indtil videre har præsidenten indført udgangsforbud om natten og forsamlingsforbud for mere end tre personer. Men han har endnu ikke igangsat omfattende arrestationer, og Tarek Kahlaoui, forsker ved det tunesiske private universitet Mediterranean School of Business, mener, at præsidenten vil præsentere en ny regering inden længe for at mindske frygten for, at Tunesien styrer mod endnu et kapitel under en diktator.

”Vi skal huske, at vi taler om et ufuldstændigt demokrati, der ikke har bygget sine institutioner endnu. Ennahda-partiet er blandt de hovedansvarlige for, at vi for eksempel stadig ikke har en forfatningsdomstol, der skulle have været oprettet allerede i 2015,” siger Tarek Kahlaoui til al-Jazeera.

Han omtaler Tunesiens demokrati som et ”korrupt demokrati” og mener, at de kommende få uger vil vise, om præsidenten virkelig ønsker at styrke de demokratiske institutioner eller trække Tunesien mere end 10 år tilbage i tiden, hvor man levede i et diktatur.