Emmanuel Macron sagde ikke direkte undskyld til Rwanda for et fransk medansvar for massakrerne på 800.000 tutsier og moderate hutuer i 1994. Men i sin tale ved folkedrabsmonumentet i hovedstaden, Kigali, i torsdags bad han ofrene om at ”give Frankrig tilgivelsens gave”.
Ifølge præsidenten bar Frankrig et tungt medansvar, men uden at være direkte medskyldig, da hutu-regimet opildnede private militser og almindelige mennesker til at hjælpe hæren med at massakrere tutsierne med macheter og brænde dem inde i kirker, hvor de søgte tilflugt i de tre måneder, hvor blodbadet rasede. Det er også konklusionen i en fransk kommissionsrapport, som blev offentliggjort i marts på baggrund af flere tusinde dokumenter og arkiver, kommissionens historikere har fået adgang til.
For de, der havde håbet på en officiel undskyldning fra den franske præsident, er glasset kun halvt fuldt.
”Vi havde forventet en klar undskyldning på den franske stats vegne. Det fik vi ikke,” beklager Egide Nkuranga, formand for organisationen Ibuka, der støtter de overlevende efter massakrerne, ifølge dagbladet Le Monde.
Rwandas præsident, Paul Kagame, synes derimod, at Macrons ord var ”bedre end en undskyldning”.
”Det var sandhed,” siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
I Frankrig er Macrons indrømmelse især faldet i god jord på den yderste venstrefløj. Dens bannerfører Jean-Luc Mélenchon har på Facebook hilst præsidentens ord velkomne og hæftet sig ved, at den daværende socialistiske præsident, Francois Mitterrand, i 1994 ignorerede alle advarsler om, at en katastrofe var under opsejling.
På den modsatte fløj har lederen af National Samling, Marine Le Pen, omvendt kritiseret det, hun har kaldt for ”en permanent selvanklage”.
”Frankrig bliver respekteret, når vi står fast, ikke når vi fornedrer og pisker os selv for noget, vi ikke er skyld i,” siger hun i en pressemeddelelse.
Den øvrige højrefløj er i vid udstrækning tavs, for Nicolas Sarkozy, tidligere republikansk præsident, var under sin præsidentperiode ude i et lignende ærinde. Han indrømmede under et besøg i Rwanda i 2010, at Frankrig ikke havde formået at ”forebygge og standse denne frygtelig forbrydelse.”
Folkedrabet fandt sted for øjnene af den franske hær, der var i landet som led i en militæraftale med hutu-regeringen. Frankrig støttede præsident Juvenal Habyarimana med næb og klør i den borgerkrig, som i 1993 var blevet bilagt med en internationalt garanteret aftale om at give tutsierne del i den politiske magt.
Men de mest yderligtgående medlemmer af hutu-regeringen mistænkes i dag for at stå bag det attentat på deres egen præsidents fly den 6. april 1994, der udløste blodbadet. Efter folkedrabet tillod den franske regering sine tidligere allierede at skjule sig og få asyl i Frankrig for at undgå retsforfølgelse, blandt andet ved den internationale særdomstol, der blev oprettet i Arusha i Tanzania.
Nu ønsker Macron at sætte punktum for 27 års strid, der har forgiftet forholdet mellem de to lande. Det skal styrke det franske diplomati i denne del af Afrika. Og prisen er en halvvejs bøn om tilgivelse for præsident Mitterrands forblændelse for 27 år siden. Men også et knæfald for tutsien Paul Kagame, som nu selv forfølger den politiske opposition i Rwanda.
”Det er klart, at præsident Emmanuel Macron ikke taler om menneskerettigheder med Kagame, der leder lander med jernhånd,” siger oppositionspolitikeren Victoire Ingabire til AFP.