Macron forsøger at lappe Frankrigs sociale kontrakt

Med et arsenal af løfter håber Emmanuel Macron at tilfredsstille de gule veste uden at opgive ånden i sit økonomiske reformprogram. Men løfterne viser ikke vejen til den fornyelse af den franske velfærdskontrakt, som oprørerne forventer

”Jeg tager min del af ansvaret for den vrede, der har grebet Frankrig. Jeg har hørt, hvad I sagde,” bedyrede Macron i sin tv-tale mandag aften efter den fjerde weekend med optøjer og tusindvis af demonstranter iklædt de karakteristiske gule trafikveste i byerne over hele landet.
”Jeg tager min del af ansvaret for den vrede, der har grebet Frankrig. Jeg har hørt, hvad I sagde,” bedyrede Macron i sin tv-tale mandag aften efter den fjerde weekend med optøjer og tusindvis af demonstranter iklædt de karakteristiske gule trafikveste i byerne over hele landet. . Foto: LUDOVIC MARIN/POOL/AFP/Ritzau Scanpix.

Emmanuel Macron har talt – i en helt ny, afdæmpet og ydmyg tone – til Frankrigs hr. og fru Jensen. Præsidenten har talt om deres vanskeligheder med at få pengene til at slå til. Om at indgå en ny kontrakt med franskmændene og lime landet og den nationale sammenhængskraft sammen igen.

”Jeg tager min del af ansvaret for den vrede, der har grebet Frankrig. Jeg har hørt, hvad I sagde,” bedyrede han i sin tv-tale mandag aften efter den fjerde weekend med optøjer og tusindvis af demonstranter iklædt de karakteristiske gule trafikveste i byer over hele landet. Spørgsmålet er, om hr. og fru Jensen hørte præsident Macron.

Flere rundkørsler i provinsen er stadig kontrolleret af de gule veste, der lover at holde ud helt til jul og om nødvendigt holde juleaften på de knudepunkter, de har holdt besat siden den 17. november. Og selvom nogle kendte ansigter i protest- bevægelsen uden egentlige ledere opfordrer til en ”våbenhvile” på Facebook, kalder andre til nye demonstrationer på lørdag.

”For lidt. For sent. Vi ses på lørdag,” lyder det fra en gul vest-person med 200.000 følgere på Facebook.

Den franske præsident havde ellers en hidtil uset gavesæk med, da han tonede frem for 21 millioner tv-seere med det formål at komme de gule veste i møde og standse de voldsomme demonstrationer. Og nogle af løfterne er blevet positivt modtaget blandt for eksempel de næsten 1,7 millioner franskmænd på mindsteløn, som vil få 750 kroner mere mellem hænderne hver måned takket være skattenedsættelser og ekstra sociale tilskud. Eller de folkepensionister, der får mindre end 15.000 kroner i pension om måneden og som slipper for de skatteforhøjelser, som regeringen ellers har vedtaget.

Og hvis virksomhederne efterkommer præsidentens opfordring til at give et ekstra julegratiale, vil det også lune i de små hjem.

Men den skuffelse, der stod at læse i mange franskmænds ansigter efter præsidentens tale, vidner om, at krisen stikker dybere end nogle hundrede kroner ekstra hver måned.

”Vreden, som er kommet til udtryk med de gule veste, handler om at bevare Frankrigs sociale model, og det er der slet ikke lagt op til,” vurderer Anne Dorsemaine fra den sociale organisation Emmaüs.

”Det er hele den sociale kontrakt, som blev opbygget efter Anden Verdenskrig og især i 1950’erne og 1960’erne, som ikke længere eksisterer,” mener også Eddy Fougier, politolog ved forskningsinstituttet Iris i Paris og specialist i sociale protestbevægelser.

”Den franske velfærdskontrakt var en aftale om, at modernisering og omstilling ville føre til øget velstand for alle. Landbrugets omstilling til mere produktive brug og færre landmænd, der i stedet flyttede til byen og blev industriarbejdere, er et godt eksempel. Alle fik mere i løn og havde udsigt til bedre levevilkår. Den kontrakt er blevet nedbrudt over de seneste årtier, hvor globaliseringen har ført til en omstilling, der ikke gavner middel- og underklassen, men kun de veluddannede og de velstående, som får en stadig større del af kagen,” siger han.

Reaktionerne på Macrons og regeringens udspil går netop på, at middelklassen ikke har fået nævneværdigt bedre fremtidsudsigter, selvom de første indrømmelser om stop for energiafgifter er blevet fulgt op af løfter, som tilsammen ventes at koste op imod 75 milliarder kroner.

Præsidenten lovede ganske vist at gøre skatteunddragelse fra store multinationale virksomheder som Amazon og Facebook til en ”national prioritet”. Men han har pure afvist at genindføre formueskatten, sådan som de gule veste kræver. Og de kommende reformer af for eksempel arbejdsløshedsunderstøttelsen vil blive gennemført som planlagt, lovede præsidenten mandag aften.

Erhvervslivet er omvendt bekymret for, at løfterne vil tynge på Frankrigs offentlige udgifter og konkurrence- evnen uden at lægge grunden til en ny social kontrakt.

”De små virksomheder kan kun give ekstra julegratiale og højere løn, hvis vi har råd til det. Men samtidig er det klart, at det franske samfund er knækket midt over, og at det ikke er holdbart, at en del af vore medarbejdere ikke kan få pengene til at slå til, mens andre bliver rigere og rigere,” siger Thomas Lenant, direktør i Pacte, en mellemstor fransk virksomhed, som hastereparerer varevogne i hele Europa.

Spørgsmålet er derfor, hvor længe Emmanuel Macron kan bevare balancegangen og både imødekomme befolkningens krav og samtidig fastholde sit mål om at modernisere og tilpasse den franske økonomi til den internationale konkurrence.

”Det er hele selvmodsigelsen i de valg, Frankrig står over for,” konstaterer Eddy Fougier.