Prøv avisen

Macron kan fejre rund fødselsdag med ny popularitet i ryggen

Emmanuel Macron – fødselar på vej fremad. – Foto: Philippe Wojazer/AP/ritzau

Den franske højrefløj rykker til højre, men er splittet, og Socialistpartiet er nærmest gået i opløsning. Begge dele gavner præsidenten, som i dag fylder 40 år på toppen af en popularitetsbølge

Intet mindre end Chambord-slottet, renæssancekongen Frans den Førstes sublime jagtslot på Loire-flodens bred, dannede rammen om Emmanuel Macrons fødselsdag, som han fejrede forlods i weekenden.

Frankrigs præsident fylder 40 år i dag, og det gør han med stigende opbakning i befolkningen. Den seneste måned er hans popularitet gået mellem seks og ni procentpoint frem afhængig af analyseinstitutterne, så mere end hver anden franske vælger nu er tilfreds med hans indsats. Han hjælpes godt på vej af de første solide tegn på økonomisk vækst siden finanskrisen i 2008. Men præsidentens enevældige magtposition skyldes også, at ingen har været i stand til at udnytte lufthullet henover sommeren, hvor den nyvalgtes opinionstal dykkede efter kritik for at være de riges præsident. Fagbevægelsens forsøg på at kalde til kamp mod Macrons arbejdsmarkedsreform endte som en fuser. Og både højre- og venstrefløjen har svært ved at komme sig efter præsidentvalgets Big Bang, der sendte de traditionelle partier til tælling.

Mens den ungdommelige og hyperaktive præsident indtager Chambord-slottet, må Socialistpartiet flytte ud af sit historiske partihovedkvarter i Paris for at undgå fallit. Og Republikanerne, som er tættest på at finde egne ben efter forårets valgderoute, rykker teltpælene markant mod højre. Den nye stærke mand på den franske højrefløj hedder Laurent Wauquiez, og han har slået tonen an som oppositionsleder med en krigerisk retorik. Macron ”hader provinsen”, tordner Wauquiez, der har taget en klar ideologisk drejning hen imod euroskepsis og forsvaret for Frankrigs kristne rødder.

”De franske højrevælgere drejer til højre, og Laurent Wauquiez håber at kunne tiltrække en del af de vælgere, der stemte på Front Nationals Marine Le Pen ved præsidentvalget,” siger seniorforsker Luc Rouban fra Institut for Statskundskab i Paris.

”Hans satsning er, at Front National vil blive reduceret til det marginale parti, det var under faderen, Jean-Marie Le Pen, og at Republikanerne skal okkupere den politisk højrenationale og økonomisk liberale del af højrefløjen. Men dermed er han også ved at sætte punktum for den franske tradition for et bredt gaullistisk centrum-højreparti.”

Republikanerne er allerede splittet, efter at flere partimedlemmer med premierminister Edouard Philippe i spidsen er blevet ministre i Macrons regering. Andre har dannet ”partier i partiet” for at kunne støtte dele af Macrons midtsøgende politik. Og atter andre har smækket med døren i protest mod Wauquiez’ nye, højrenationale linje.

”Wauquiez vil kunne angribe Macron på værdipolitikken. Men på det økonomiske område risikerer han at miste de liberale vælgere, som vil foretrække Emmanuel Macrons parti,” påpeger Luc Rouban.

Mens en splittet højrefløj trækker mod højre, er det svært at se, hvor venstrefløjen trækker hen. Den yderste venstrefløjs leder, Jean-Luc Mélenchon, er ikke blevet den magnet for Socialistpartiets skuffede vælgere, han havde håbet på. Og det til trods for, at partiet ligger i ruiner og tidligst får en ny ledelse ved kongressen i april, næsten et år efter valgkatastrofen.

Socialisternes kandidat ved præsidentvalget, Benoît Hamon, har forladt partiet og dannet et nyt mikroparti, Generation, hvis politiske visioner er højst uklare. Og alle markante ledere har forladt partiet, nogle af disse for at melde sig under Macrons faner som for eksempel tidligere premierminister Manuel Valls.

”Socialistpartiet er klemt mellem det yderste venstre og Emmanuel Macron, der håber på at skabe en ny social-liberal blok på midten efter samme mønster som Det Demokratiske Parti i USA,” forklarer Luc Rouban.

Emmanuel Macrons popularitet på 40-årsdagen skyldes derfor ikke mindst det politiske vakuum især på venstrefløjen og forvirringen og fragmenteringen på højrefløjen. Mange højrefløjsvælgere er tilfredse med en økonomisk politik, der i mange henseender er efter deres hoved.

”Støtten på venstrefløjen skyldes derimod Macrons optræden på den internationale scene, som igen har givet franskmændene noget at være stolte af. Og han har skabt en fornemmelse af, at Frankrig igen er på vej fremad,” skriver meningsmålingsinstituttet Ifops vicedirektør Frédéric Dabi i en analyse.