Macron og Orban varmer op til kampen om Europa

Europa-Parlamentets afstemning i dag om en sag mod Ungarn for at undergrave retsstaten vil give et fingerpeg om styrkeforholdet mellem den franske og ungarske leder op til EU-valget

Nu skærper Europas konservative partier faktisk tonen mod Orbans såkaldte ”lliberale demokrati”. Dels fordi hans indgreb mod foreningsfriheden og den akademiske frihed vækker mishag langt ind i de konservative partier. Og dels fordi de begynder at se skævt til hans offensiv.
Nu skærper Europas konservative partier faktisk tonen mod Orbans såkaldte ”lliberale demokrati”. Dels fordi hans indgreb mod foreningsfriheden og den akademiske frihed vækker mishag langt ind i de konservative partier. Og dels fordi de begynder at se skævt til hans offensiv. Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix.

Det bliver EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers sidste tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet i morgen, og det i sig selv skaber forventning. Men dagens spændingsmoment bliver i lige så høj grad den afstemning, som få timer senere skal afgøre, om EU-parlamentarikerne anbefaler at indlede en sag mod Ungarn for at undergrave retsstaten.

Både talen og afstemningen kan ses som den første styrkeprøve mellem de to polariserede visioner for EU, som kan blive krumtappen i valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.

Den ungarske regeringsleder, Viktor Orban, har udnævnt sig selv til lederen af det nationalkonservative, migrationsfjendtlige og EU-kritiske Europa. Han har samtidig identificeret sin modstander i skikkelse af den franske præsident, Emmanel Macron, som under sit besøg i Danmark i sidste måned beredvilligt tog handsken op.

Begge drømmer om at revolutionere det politiske skakbræt i EU. Viktor Orban vil trække partierne i Europa-Parlamentets store konservative og kristeligt-demokratiske Gruppen for Europæisk Folkeparti, EPP-gruppen, til højre. Emmanuel Macron håber omvendt at inkarnere et Europa med øget integration og tiltrække de konservative, der ikke bryder sig om Orbans antieuropæiske linje, til en liberal EU-venlig centrum-højreblok.

Jean-Claude Junckers tale om Unionens fremtid vil derfor blive afkodet for signalerne om, hvor kommissionsformanden placerer sig i forhold til denne duel, mener Christian Lequesne, seniorforsker i europapolitik ved Center for Studier i Internationale Relationer, CERI, i Paris.

”Jean-Claude Juncker tilhører Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, og de visioner, han vil lægge for dagen omkring migration, vil give et fingerpeg om, hvordan de konservative europæiske partier vil forholde sig til Orbans retorik,” siger Christian Lequesne.

De europæiske konservative partier har længe holdt hånden over Orbans parti, Fidesz, der er medlem af EPP-gruppen. Det er her, Emmanuel Macron håber at skyde en kile ind.

”Man kan ikke både være på Merkels og Orbans side,” sagde han under et besøg i Luxembourg i sidste uge, hvor han afsluttede sin europaturné efter besøget i Danmark med et forsøg på at skaffe sig opbakning fra de europæiske hovedstæder.

Men nu skærper Europas konservative partier faktisk tonen mod Orbans såkaldte ”lliberale demokrati”. Dels fordi hans indgreb mod foreningsfriheden og den akademiske frihed vækker mishag langt ind i de konservative partier. Og dels fordi de begynder at se skævt til hans offensiv.

Manfred Weber, medlem af det tyske CSU og mulig fælleseuropæisk spidskandidat for EPP-gruppen ved Europa-Parlaments-valget, har bedt Orban holde lav profil. Og den østrigske forbundskansler, Sebastian Kurz, erklærede i går, at hans partimedlemmer vil stemme for rapporten om sanktioner mod Ungarn.

”EPP-gruppen vil for alt i verden bevare sin position som den største gruppe i Europa-Parlamentet. Men Orban ved også, at han vil få mindre indflydelse uden for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti. Han vil trække gruppen til højre, men har ingen interesse i at blive smidt ud. Til gengæld har han den fordel, at den nationalkonservative pol er en realitet i europæisk politik. Derimod er det langt mindre indlysende at få øje på en klar pol omkring Emmanuel Macron,” siger Christian Lequesne.

Den franske præsident har foreløbig fået et tilbud om at danne alliance med den liberale partigruppe i Europa-Parlamentet, Alde, der blandt andet tæller medlemmer af Radikale Venstre.

”Vi har mere eller mindre de samme forslag som Emmanuel Macron. Vi er parate til at skabe et alternativ med Macron. Det vil blive en ny bevægelse, et proeuropæisk alternativ til nationalisterne,” sagde Alde’s leder, belgieren Guy Verhofstadt i et interview med den franske avis Ouest-France i weekenden.

Men tilbuddet har fået en kølig modtagelse af Emmanuel Macron og hans franske partileder, Christphe Castaner, som har svaret, at ”vi er ikke ude efter at indgå alliancer.”

”Emmanuel Macron forregner sig, hvis han tror, at han kan få den konservative og kristeligt-demokratiske partialliance til at sprænges, som det lykkedes for ham under det franske valg,” mener professor Peter Nedergaard fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Macron og Orban forsøger at tale sig op til at være hinandens skræmmebilleder. Men medianen i europæisk politik er stadig repræsenteret af de tyske kristeligt-demokratiske partier, ikke af Macron og Orban”, siger Peter Nedergaard.