De mest synlige gule veste kalder initiativet for en maskerade og et tågeslør, der kun har til formål at standse bevægelsen. Le Grand Débat National, den store nationale debat, er Emmanuel Macrons svar på den voldsomme kritik af det franske demokrati og af præsidenten for at være blind og døv for folkets krav.
”Vi er villige til dialog, men ikke på præsidentens præmisser,” som Eric Drouau, en af de markante skikkelser blandt de gule veste, skriver i et åbent brev til præsident Macron.
Han lover i samme åndedrag en ”11. akt” i det oprør, som siden den 17. november har rystet Frankrig med demonstrationer og optøjer næsten hver lørdag. Og denne weekend er det ikke blot en ny demonstration, men en gul nat, der er på programmet.
Den nationale borgerdebat, der med præsidentens ord skal forvandle vreden til løsninger, folder sig ikke desto mindre ud med hundredvis af offentlige møder i forsamlingshusene over hele Frankrig. Selvom de gule veste er sjældne gæster ved møderne, er fremmødet pænt til det, som iagttagere har kaldt en form for offentlig katarsis eller kollektiv renselse oven på flere uger med krigslignende scener i blandt andet Paris og en uset grad af vold og voldstrusler mod især politikere og journalister.
Præsidenten selv stiller op til veritable one man-shows, hvor han i flere timer svarer på en regn af spørgsmål. Især fra borgmestrene i de landkommuner i Udkantsfrankrig, som er spydspidserne i det gule oprør. Men også fra borgerne selv.
”Undskyld, jeg har inviteret mig selv så sent,” lød det således påtaget beskedent fra Emmanuel Macron, da han i torsdags dukkede uanmeldt op i forsamlingshuset i Bourg-de-Péage, en lille by med 10.500 indbyggere uden for byen Valence ved Rhone-floden.
”Jeg er blevet valgt af folket, så jeg træder ikke tilbage, bare fordi nogen er blevet vrede,” replicerede han fra sin plads i midten af en rundkreds af stole, da en af deltagerne mente, at det eneste demokratiske svar på det gule oprør ville være regeringens og præsidentens afgang.
Han afviste også at genindføre formueskatten, som er blevet et symbol på ulighed og marginaliseringen af den brede befolkning til fordel for de rigeste.
Præcist samtidig i forsamlingshuset i byen Condrieu små 100 kilometer mod nord ryger en skov af arme i vejret på spørgsmålet om, hvem der ønsker formueskatten genindført.
”Der burde i det mindste være en garanti for, at de investerer pengene i arbejdspladser og ikke bare køber en ny bil for dem,” lyder argumentet fra salen.
Andre går i kødet på valgkredsens parlamentsmedlem for regeringspartiet og afkræver ham et detaljeret regnskab for, hvor meget han koster skatteyderne i løn og andre fordele. Tonen er hård, men også konstruktiv, og adskillige udtrykker deres tilfredshed med, at de har fået mulighed for sige deres mening.
”Og det kan vi takke de gule veste for,” som en deltager bemærker.
Den nationale debat har medvirket til at splitte de gule veste, hvoraf de mest radikale afviser enhver form for politisk dialog, mens andre nu overvejer at stille op til EU-parlamentsvalget i maj med en selvstændig liste. Præsidentens popularitetskurve, der styrtdykkede i december, er på vej op igen, også blandt de befolkningsgrupper som pensionister og lavtlønnede, der var blandt de mest aktive gule veste. Blandt andet takket være Le Grand Débat National.
60 procent af franskmændene støtter stadig de gule veste, men det er 10 procentpoint færre end i december. Og i morgen vil en ny bevægelse af såkaldte røde tørklæder demonstrere til støtte for regeringen og Frankrigs demokratiske institutioner.
Men dermed er Emmanuel Macron endnu ikke ude af ”den gule krise”, vurderer Yves Sintomer, professor i politisk videnskab ved Paris 8-universitetet i den franske hovedstad.
”Krisen er formentlig ved ebbe ud, men det skyldes også, at sociale bevægelser sjældent varer så længe. Den nationale debat er interessant og et svar på ønsket om mere nærdemokrati, men risikoen er, at den ikke fører til egentlige politiske forandringer, og i så fald vil utilfredsheden blive endnu større, fordi folk vil føle sig snydt. Det er en meget risikabel proces, præsidenten har sat i gang,” siger Yves Sintomer.
I Condrieu bliver borgernes forslag omhyggeligt skrevet ned og vil siden blive afleveret til præsidenten, uanset om de gælder oprettelsen af et borgerparlament, hvis medlemmer udpeges ved lodtrækning eller mere lokal transport. Mødedeltagerne er alligevel skeptiske.
”Vi ved jo ikke, hvad der sker med alt det, der bliver sagt ved borgermøderne, og om præsidenten virkelig vil gennemføre det, folk foreslår,” siger Peggy Soris- Caron, der betegner sig selv som sympatisk indstillet over for de gule veste.