Macron skyder med skarpt mod det illiberale demokrati

Den franske præsident gav i går sit eget bud på en køreplan for Europa ved en tale i Europa-Parlamentet, hvor han forsvarede det europæiske demokrati mod ”den illiberale fristelse”. Men hans plan for eurozonen vil møde modstand, når han mødes med Angela Merkel i morgen

Den franske præsident, Emmanuel Macron, besøgte i går Europa-Parlamentet i Strasbourg og slog et slag for indre og ydre solidaritet i EU. Her ses han i salen, lyttende til andre taler, mens flere medlemmer holder skilte op med teksten ”Stands krigen i Syrien” i protest mod det missilangreb, som Frankrig sammen med USA og Storbritannien rettede mod Syrien lørdag nat. -
Den franske præsident, Emmanuel Macron, besøgte i går Europa-Parlamentet i Strasbourg og slog et slag for indre og ydre solidaritet i EU. Her ses han i salen, lyttende til andre taler, mens flere medlemmer holder skilte op med teksten ”Stands krigen i Syrien” i protest mod det missilangreb, som Frankrig sammen med USA og Storbritannien rettede mod Syrien lørdag nat. - . Foto: Scanpix/ AP/ Jean Francois Badias.

Emmanuel Macron har for længst slået sit pro-europæiske image fast og gjort sig til talsmand for øget integration af euro-zonen. Med sin tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg i går stillede han sig i spidsen ikke blot for den pro-europæiske fløj mod euroskeptikerne, men også for det liberale demokrati mod det, som Ungarns netop genvalgte premierminister, Viktor Orban, selv har kaldt ”den illiberale stat”.

”Det værst tænkelige svar på EU’s udfordringer ville være at opgive den demokratiske model, der forsvarer minoriteterne og de individuelle frihedsrettigheder, og som vi kalder det liberale demokrati,” sagde han med klar adresse til Ungarn og Polen, der kritiseres for at svække retsstaten med sin reform af retsvæsenet.

Den franske præsident opfordrede til at bevare ”demokratiets autoritet” i stedet for at falde for ”den voksende fascination for autoritære regimer”, og definerede denne konflikt som intet mindre end ”en form for europæisk borgerkrig”.

”Det sande Frankrig er tilbage,” sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, efter talen, der fik halvdelen af parlamentet til at rejse sig, mens den anden halvdel blev siddende.

”Der er jo faktisk en værdikrig, som splitter EU, hvor Orbans illiberale linie møder sympati også blandt euroskeptiske partier i andre lande. Mens Angela Merkel og CDU er blevet beskyldt for at være vag i mælet over for Ungarn og Polen, stiller Emmanuel Macron sig i spidsen for det synspunkt, at der er brug for at sige fra,” siger professor Marlene Wind fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Emmanuel Macron gentager mere eller mindre den linje, han førte i det franske præsidentvalg sidste år, hvor han også fremstillede sig som repræsentanten for det åbne, liberale samfund som en modsætning til Marine Le Pens program,” påpeger også Claire Demesmay, ph.d. ved Det Tyske Institut for Udenrigsstudier, DGAP i Berlin.

”Og denne position gør det også muligt for ham at fremføre sit andet budskab, nemlig at det haster med at bringe EU videre, for ellers vil borgerne vende sig endnu mere fra det europæiske projekt. Og her har Tyskland ikke samme vurdering af, hvor meget det haster, og hvor hurtigt man skal øge integrationen især i eurozonen, hvor Emmanuel Macrons ønsker især om et budget for euro-zonen har været kendt længe,” siger Claire Demesmay.

Emmanuel Macron skal netop mødes med Angela Merkel i Berlin i morgen for at komme videre med et fælles fransk-tysk udspil om en køreplan for eurozonen op til det næste EU-topmøde i juni. Og de sidste dages udmeldinger fra Berlin er i franske medier blevet udlagt som en kold skylle til Macron op til talen i Europa-Parlamentet.

”Jeg tror ikke, det er en god idé med et særskilt euro-budget ud over det budget, som allerede eksisterer for EU, og som vi bør give førsteprioritet,” sagde generalsekretær i Angela Merkels regeringsparti, efter et møde i mandags med søsterpartiet CSU, der er endnu mere skeptisk over for Macrons tanker.

Netop derfor havde Emmanuel Macron i går en ekstra godbid med i kraft af et løfte om, at Frankrig er villig til at bidrage med flere penge til det europæiske budget, som vil blive udhulet, når briterne træder ud. Men under forudsætning af, at EU bevæger sig.

”Hidtil har Tyskland været ene om at love flere penge til EU-budgettet. At Frankrig nu tilbyder det samme er et vigtigt signal, der skal fjerne et af argumenterne imod et fælles budget, nemlig at ingen andre end Tyskland vil bidrage til det. Men samtidig ønsker Macron også øget skatteharmonisering, og det går langt videre end blot et fælles budget,” påpeger Claire Demesmay.

Emmanuel Macron gjorde sig også til talsmand for det forslag om at yde økonomisk støtte til kommuner og byer, der har udgifter til modtagelse af asylansøgere, som har cirkuleret i korridorerne i Bruxelles.

”I stedet for stokkemetoden og kravet om en tvungen fordeling af flygtninge, som nu nærmest er opgivet, er der her tale om at bruge guleroden, så man i stedet kæder økonomisk støtte sammen med graden af solidaritet i forhold til flygtningesituationen. Men det er også potentielt en bombe,” siger Marlene Wind.