Macron testes på sine løfter om bedre moral

Emmanuel Macron forsvarer en nyudnævnt minister efter angreb for nepotisme. En anti-korruptionslov bliver et af regeringens første lov- initiativer efter parlamentsvalget

Richard Ferrand, Frankrigs nye minister for udkantsområder, er blevet beskyldt for nepotisme.
Richard Ferrand, Frankrigs nye minister for udkantsområder, er blevet beskyldt for nepotisme. . Foto: Eric Feferberg/AP/ritzau.

Knap et par uger efter at have sat sig i præsidentstolen og have udpeget en ny regering er Emmanuel Macron ude i sin første mediestorm. Han angribes på regeringens hæderlighed, som netop skulle symbolisere et systemskifte i fransk politik.

Avisen Le Canard Enchainé (Den Lænkede And), der afslørede den konservative kandidat François Fillons favorisering af hustru og børn med velbetalte loppetjanser i parlamentet, har nu sat tænderne i den nyudnævnte minister for udkantsområder, Richard Ferrand. Han har, som Fillon, aflønnet en søn, dog i modsætning til Fillon i få måneder og til mindstelønnen. Men derudover lejede Richard Ferrand i sin tid som direktør for sygeforsikingsselskabet Les Mutuelles Du Mans et lokale, der blev ud-lejet af hans hustru. Forsikringsselskabet satte lokalet i stand for egne midler og øgede dermed værdier af hustruens ejendom.

Sagen er ubehagelig for den nye præsident, der har lovet at rydde op i det franske demokratis nepotisme. En lov om ”højere moral i fransk politik” vil således blive et af de første lovinitiativer. Præsidentens talsmand har i mellemtiden afvist kritikken af Richard Ferrand og henvist til, at der er tale om private selskaber, ikke om offentlige penge.

Alligevel kræver Marine Le Pen, der selv skal tilbagebetale over to millioner kroner til Europa-Parlamentet, at ministeren træder tilbage. Og Socialistpartiets formand, Christophe Cambadélis, spørger ironisk, om den nye lov også kommer til at gælde for ministeren.

Selvom sagen næppe har samme destruktionspotentiale som anklagerne mod Fillon, er den et første signal om, at Emmanuel Macron skal indstille sig på kamp i de næste fem år. Kun 45 procent af franskmændene har tillid til den nye præsident; et godt stykke under de 66 procent af vælgerne, der stemte ham ind i Elysée-palæet for tre uger siden.

Det er samme mål af tillid, franskmændene tildeler deres nye premierminister, tidligere medlem af det konservative republikanske parti, Edouard Philippe.

”Franskmændene forholder sig afventende, og både præsidenten og premierministeren skal vise, hvad de dur til. De er tidligere blevet skuffet over både Nicolas Sarkozy og François Hollande, og de stiller sig ikke tilfredse med løfter,” lyder det i en kommentar fra Yves-Marie Cann fra analyseinstituttet Elabe, der har lavet meningsmålingen.

Men franskmændene forholder sig også afventende, fordi de stadig befinder sig i et politisk ingenmandsland. Foreløbig tyder alt på, at vælgerne også giver præsidenten et flertal ved parlamentsvalget den 11. og 18. juni. Og der er lagt op til en hidtil uset udskiftning i parlamentet, hvor Emmanuel Macrons parti i vid udstrækning har opstillet nye, ukendte kandidater fra civilsamfundet.

Den nye ”Ferrand-sag” vækker så meget desto mere omtale, som de fremtidige oppositionspartier er gået stærkt vingeskudte ud af præsidentvalget. Socialistpartiet venter at se 9 ud af 10 af sine parlamentsmedlemmer miste deres mandat. Og ligesom Republikanerne skændes de om, hvordan de skal forholde sig til de medlemmer, som har taget imod Emmanuel Macrons tilbud om ministerposter.

Mens partiets næstformand Laurent Wauquiez kalder de tre republikanske ministre i Macron-regeringen for forrædere, har andre opfordret til at samarbejde med den nye regering.

Nogle, som den tidligere minister Francois Baroin, skønner, at ”det mest nyttige for landet ikke er en konfrontation med præsidenten”.

Det vil i givet fald være en kulturrevolution i fransk politik.8