Da stemmerne efter første runde i det franske parlamentsvalg var talt op søndag aften, kunne Emmanuel Macrons partifæller mere eller mindre genbruge de udtalelser, de fremsatte efter første runde i det franske præsidentvalg.
Den nyligt genvalgte præsidents våbenbrødre advarede mod at ”lade ekstremismen komme til magten og udpege et parlament, der indebærer en risiko for politisk ustabilitet, mens der er krig på Europas dørtærskel”, som den nyligt udnævnte premierminister, Elisabeth Borne, sagde søndag aften.
”Stem ikke på dem, der vil ud af Europa, danne alliance med Rusland og have Frankrig ud af Nato,” lød det også fra indenrigsminister Gérard Darmanin.
Det var de samme ord, men modsat præsidentvalget var de ikke møntet på Marine Le Pen. Nu gælder det parlamentsvalget, og det er ikke det yderste højre, som truer Emmanuel Macron, men derimod venstrekoalitionen ledet af Jean-Luc Mélenchon, som kan forhindre præsidenten i at få flertal i det nye parlament.
Søndag aften så den endog ud til, at Den Nye Folkelige, Grønne og Sociale Union, Nupes, havde slået Emmauel Macrons parti, som endte med at vinde med et mulehår og 25,75 procent foran Nupes’ 25,66 procent af stemmerne.
Koalitionens ledere fra Socialistpartiet, De Grønne, Kommunistpartiet og Jean-Luc Mélenchons Franske Rebeller lover nu vælgerne, at de kan ”vælte bordet” og omgøre præsidentvalget.
”Præsidentens parti er besejret. Om 10 dage kan mindstelønnen blive hævet med 1500 kroner. Om en måned kan vi begynde at sætte pensionsalderen ned til 60 år," sagde Jean-Luc Mélenchon på valgaftenen.
Det ville forudsætte, at den 70-årige veteran i fransk politik får flere mandater end Emmanuel Macrons parti, der nu kalder sig Ensemble (Sammen), og udnævnes til ny premierminister efter anden og afgørende valgrunde næste søndag, der fordeler mandaterne i Nationalforsamlingen.
Det sker næppe, og trods de sejrrige ord var Mélenchon underligt kortfattet og langt fra sit sædvanlige iltre jeg, da han bad vælgerne om ”at lade stemmesedlerne vælte ind” næste søndag for at ”åbne dørene på vid gab til en fremtid uden social, kulturel og kønsmæssig dominans”. Som om han heller ikke selv tror på det.
Men venstrefløjsalliancen kan meget vel forhindre Emmanuel Macron i at føre sin politik ud i livet ved at berøve ham det parlamentariske flertal. Og søndagens valg har givet præsidenten en eftertrykkelig valglussing.
Da han i 2017 selv ”væltede bordet” og tromlede hen over kandidaterne fra det socialdemokratiske Socialistparti og det traditionelle højreparti, Republikanerne, blev præsidentvalgets triumf fulgt op af en lige så stor triumf ved det efterfølgende parlamentsvalg.
En hær af ofte splinternye, uprøvede parlamentarikere, der var blevet lokket ind i politik af den dengang 39-årige politiske novice, indtog 308 af de 577 sæder i parlamentet.
For en del af dem slutter karrieren nu lige så brat, som den begyndte. Op til 53 af dem kan blive slået hjem næste søndag, vurderer meningsmålingsinstitutterne, og sker det, vil Emmanuel Macron blive den første ny- eller genvalgte præsident, som ikke får et parlamentarisk flertal bag sig.
Mindretalsregeringer hører til sjældenhederne i Frankrig, hvor valgsystemet er designet til at skabe et klart flertal.
”Men det har ikke været klart, hvad Emmanuel Macron egentlig vil bruge sit nye mandat til,” lød det søndag aften fra det konservative dagblad Le Figaros politiske redaktør, Guillaume Tabard, på tv-stationen France2.
Den genvalgte præsident har ganske rigtigt trippet fra den ene fod til den anden. Da valgkampen til præsidentvalget gik i gang i marts, bejlede han først til de moderate højrevælgere for at øge vælgeropbakningen på sin højreflanke. Da han så i den afsluttende duel med Marine Le Pen fik brug for venstrefløjens vælgere, drejede han til venstre og udpegede efter valgsejren en ny regering, der skulle afspejle hans fokus på klima og sociale krav om beskyttelse mod inflation.
Og nu lover han så at spærre vejen til parlamentet for Mélenchons fremstormende rebeller, ligesom han i præsidentvalget fremstillede sig selv som bolværket mod højreekstremismen.
Mellem 150 og 190 af koalitionens kandidater få sæde i parlamentet efter anden og afgørende valgrunde på søndag.
Marine Le Pen, som var i flere uger virkede snublende tæt på at blive Frankrigs præsident, kan kun se frem til mellem 20 og 45 mandater. Det er markant flere end de otte, hun havde i forvejen, som hun sejrssmilende sagde søndag aften. Men det illustrerer, at den nationalkonservative fløj i Frankrig måske kan vinde et præsidentvalg. Men ikke et parlamentsvalg. Dertil har partiet ikke tilstrækkeligt mange lokale bastioner med kandidater, der kan vinde en valgkreds.
Af præcis samme grund markerer søndagens valg også afslutningen på kapitlet om Eric Zemmour, den højreradikale kandidat, som var præsidentvalgets store overraskelse, der løb med flere af Marine Le Pens mest kendte kandidater og en del af hendes stemmer. Men han selv er elimineret, og hans parti må nøjes med forsmædelige 4,24 procent af stemmerne ved parlamentsvalget og ikke får et eneste sæde i det kommende parlament.
Det er venstrefløjskoalitionen, der vil få rollen som den vigtigste opposition til Emmanuel Macron. Koalitionen vil have kandidater i 500 af de 577 valgkredse. Hvor mange af dem, den vinder, vil afgøre, om Emmanuel Macron og hans regering bevarer det absolutte flertal i parlamentet eller skal ud og bejle til andre højrepartier for at stemme deres politik hjem.
Valgets anden vinder er dermed det moderate højreparti, Republikanerne, som kan blive tungen på vægtskålen i det nye parlament med hånds- og halsret over Emmanuel Macrons politik. For blot syv uger siden fik Charles de Gaulles gamle parti sit værste valgresultat nogensinde med kun 4,78 procent af stemmerne. Det har nu udsigt til mellem 50 og 80 mandater, eller flere end Marine Le Pens National Samling. For selvom partiet ikke har en klar national leder, der kan vinde et præsidentvalg, har det ikke desto mindre tilstrækkeligt mange lokale bastioner til at tælle med som en magtfaktor i parlamentet.
Dermed er der lagt op til en fortsat centrum-højrelinje i Frankrig. Men også til et uforudsigeligt parlament, der vil gøre alt for at gøre livet besværligt for den genvalgte præsident. Og til en polarisering af fransk politik, som allerede illustreres ved, at valget i flere valgkredse vil stå mellem en Nupes-kandidat og en kandidat fra National Samling, mens Macrons kandidater er ude.
Men først skal kandidaterne ud og stemme dørklokker og dele løbesedler i valgkredsene for at mobilisere ikke kun deres vælgere, men også alle dem, der foretrak at tilbringe søndagen ved stranden frem for at stemme. Og det er flere end hver anden vælger. En absolut rekord.