Talen var ventet med spænding og blev holdt i Mureaux-kvarteret i det østlige Paris, kendt som en af bastionerne for radikal islam i Frankrig. Og den var så uopsættelig, at den franske præsident tog hjem fra et EU-topmøde i Bruxelles og overlod sin stemme til den tyske forbundskansler for at kunne blæse til angreb på islamisk separatisme.
Emmanuel Macron annoncerede en lang liste af indgreb og stramninger mod organisationer og enkeltpersoner, der opfordrer til separatisme blandt visse befolkningsgrupper og sætter religiøse love over republikkens.
I flere måneder har han lovet en resolut indsats mod den islamiske separatisme, der ifølge præsidenten kommer til udtryk, når mænd nægter at give hånd til kvinder eller blive behandlet eller uddannet af kvinder, eller når børn tages ud af skolen for at blive undervist i hemmelige, uofficielle skoler.
Derfor skal staten nu kunne omstøde lokal accept af kønsadskillelse i svømmehallerne eller religiøse måltider i skolernes kantiner. Alle børn skal i skole, fra de er fire år, og hjemmeundervisning vil kun blive tilladt af helbredsårsager.
En ny lov, som vil blive fremsat i løbet af efteråret, skal gøre det nemmere at lukke moskéer og forbyde foreninger, der promoverer antidemokratiske værdier eller ulighed mellem mænd og kvinder. Og læger vil få forbud mod at udstede såkaldte jomfruelighedsattester til unge kvinder.
”Vi har inden for de seneste uger lukket en skole, hvor små piger ned til syv år skulle gå i niqab med tildækket ansigt. Vi ved, at separatismen vinder frem under dække af at tilbyde sportsaktiviteter, kultur- og sprogundervisning, som det offentlige burde tilbyde,” sagde præsident Macron, der også vil udvide det forbud mod at bære religiøse symboler eller beklædning, som gælder for offentlige ansatte, til medarbejdere i private virksomheder, der har en public service-mission.
”Dette er et paradigmeskift,” understregede Emmanuel Macron præcist en uge efter, at en ung pakistansk flygtning sårede to journalister foran satiremagasinet Charlie Hebdos lokaler i Paris med en slagtekniv.
Men der bliver ikke tale om en generel indskrænkning af retten til at bære for eksempel muslimsk tørklæde til hele det offentlige rum, et spørgsmål, som har været et debatemne i årevis, foruden forbuddet mod religiøse tegn i skolerne og mod fuld ansigtsdækning.
”Vi skal ikke være naive. Men vi skal heller ikke forenkle problemet og sende det signal, at alle muslimer ønsker at leve i parallelsamfund. Hvis vi vil bekæmpe radikalisering, skal vi også identificere årsagerne til, at en separatistisk diskurs er attraktiv for de unge. Vi har skabt vore egen separatisme ved at stuve de svageste sammen i bestemte kvarterer. Vi har også vore egne tabuer om racisme og en fortid som kolonimagt,” sagde præsidenten.
Han vil styrke den officielle islam og de moskéer, der er tilknyttet Frankrigs Muslimske Nationalråd, CFCM, opsige aftalerne om imamer og prædikanter fra Tyrkiet og Algeriet og til gengæld udvide kendskabet til arabisk og muslimsk civilisation ved at styrke den akademiske forskning.
Dette forsøg på at afbalancere de nye initiativer og kombinere lovindgreb med støtte til en fransk islam møder skepsis på den franske højrefløj.
”Der er intet om indvandring, intet om at udvide forbuddet mod tørklæder. Men den samme gamle sang om sociale undskyldninger og Frankrigs egen skyld. Det bliver en virkningsløs lov,” siger Eric Ciotti, medlem af partiet Republikanerne, til dagbladet Le Figaro.
Filosoffen og forfatteren Pascal Bruckner, som i 2018 var med til at lancere kritikken af en islamisk separatisme i de franske indvandrerforstæder, er mere positiv.
”Jeg ville have ønsket, at Macron annoncerede et forbud mod den islamiske Tabligh-bevægelse og Det Muslimske Broderskab, som er forbudt i Egypten. Men dette er en 180 graders drejning i forhold til Emmanuel Macrons holdning, da han blev valgt, og hverken højre- eller venstrefløjen har nogensinde gennemført en fjerdedel af dette program,” siger Pascal Bruckner til Kristeligt Dagblad.
Selv siger Emmanuel Macron, at Frankrig åbner en ny vej i kampen mod parallelsamfund, som ”vil tage mange år”.