Prøv avisen
Udland

Macron vil erstatte Merkel som Europas leder

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Konservative og kristeligt demokratiske partier mødes onsdag for at sikre sig EU-Kommissionens formandspost. Men der er også en anden dagorden

Slutspurten er endnu et stykke forude, og feltet er stadig så tæt pakket, at ingen udbrydere for alvor skiller sig ud. Hvis kampen om topposterne i EU var et ”Tour d’Europe”, ville de sportslige kommentatorer analysere sprinternes fysik og mentale styrke inden det endelige opløb.

I det politiske kapløb er det imidlertid i følgebilerne og i trænernes mødelokaler, at den virkelige kamp udkæmpes. Mens de europæiske spidskandidater fra europa-parlamentsvalget cykler derudad, lægger stats- og regeringscheferne arm i kulisserne.

Onsdag mødes de konservative og kristeligt demokratiske partier i Europa-Parlamentets EPP-gruppe i spanske San Sebastian for at diskutere, hvordan de bedst kan sikre sig, at deres egen spidskandidat, den tyske Manfred Weber, får den efteragtede post som EU-Kommissionens næste formand. Samtidig forsøger også socialdemokraternes hollandske spidskandidat, Frans Timmermanns, at samle opbakning og snuppe posten.

Men bag spørgsmålet om, hvorvidt EU-Kommissionens næste formand skal være tysk kristendemokrat, hollandsk socialdemokrat eller måske snarere danske Margrethe Vestager, er det kampen om det politiske lederskab i EU, der udkæmpes. Og det er Frankrings præsident, Emmanuel Macron, der er den egentlige udbryder fra feltet.

”Angela Merkel er i vanskeligheder på hjemmefronten, og dette er hendes sidste periode som tysk forbundskansler. Hun er ikke længere Europas uofficielle chef, og den plads vil Emmanuel Macron gerne overtage,” siger Patrick Martin-Genier, Europa-ekspert ved Institut for Statskundskab i Paris.

Han peger på, at Macron vil have indflydelse i EU for at kunne fremme sit projekt om et styrket europæisk samarbejde.

”Macrons mål er at forandre EU, og derfor har han brug for synlighed i EU-institutionerne. Første etape er at skaffe Frankrig en toppost. Det har landet ikke haft, siden Jacques Delors var kommissionsformand i 1980’erne,” siger Patrick Martin-Genier.

Macron har affærdiget Merkels kandidat, Manfred Weber, som ”ubevægelighedens kandidat” og i stedet talt konkurrencekommissær Vestager op. Han håber at gentage det Big Bang i europæisk politik, som han har gennemført i Frankrig, hvor det konservative parti på det nærmeste er udraderet, og hvor hans eget liberale centrum-højreparti er blevet det nye tyngdepunkt.

”Angela Merkels fordel er, at Det Europæiske Folkeparti, EPP, som domineres af CDU, stadig er den største gruppe i Europa-Parlamentet. Men den liberale gruppe, Alde, er gået stærkt frem, takket være Emmanuel Macrons parti, som vejer ganske tungt i Alde-gruppen. Det er Aldes og de liberales nye indflydelse, der kan gøre Macron til kongemager,” vurderer Claire Demesmay, specialist i EU-politik og i fransk-tyske relationer ved det tyske selskab for udenrigspolitik, DGAP.

De europæiske stats- og regeringsledere mødes igen den 21. juni for at forsøge at få kabalen om de vigtigste poster til at gå op. Ved det første topmøde mellem stats- og regeringscheferne efter EU-valget fik de seks regeringsledere fra Belgien, Holland, Portugal, Spanien samt Kroatien og Letland til opgave at finde et kompromis.

Hvis det lykkes den franske præsident at blive kongemager og torpedere det såkaldte spidskandidatsystem, der automatisk gør det største partis og dermed EPP’s Manfred Weber til ny kommissionsformand, vil det være et fingerpeg om hans indflydelse i Europa.

”Det kan lykkes, men man kan stille sig mere tvivlende over for hans evne til rent faktisk at få sine forandringer af EU igennem,” siger Patrick Martin-Genier.

”De nordeuropæiske lande har allerede sagt, at de ikke vil nyde noget af et eurozone-budget. Og Emmanuel Macron har også skaffet sig modstandere, især Italien og de østeuropæiske Visegrad-lande, som ikke har tænkt sig at give plads for Macrons lederskab i Europa. Han har stigmatiseret nogle regeringsledere i udlandet, og det er nu et handicap,” siger den franske politolog.