Hvis den franske præsident, Emmanuel Macron, havde håbet på, at den gule protestbevægelse ville pakke trafikvestene tilbage i bagagerummet i det nye år, er håbet blevet gjort grundigt til skamme.
Hverken hans nytårstale om national samling eller store indrømmelser har dæmpet den gule vrede, der begyndte den 17. november i protest mod forhøjelser af de grønne afgifter på brændstof.
Og efter onsdagens anholdelse af en af bevægelsens mest synlige skikkelser, den 33-årige lastvognschauffør Eric Drouet, under en politiaktion få skridt fra Champs-Elysées i Paris har nye opfordringer til at demonstrere i dag i alle store byer floreret på de sociale medier.
Den franske præsident havde ellers taget både den skyldige mine og den store gavepose frem, da han den 10. december forsøgte at imødekomme de gule vestes krav. Løfterne om blandt andet øget realløn og stop for de nye grønne afgifter vil koste den franske stat i omegnen af 90 milliarder kroner og får budgetunderskuddet til at fjerne sig fra de tre procent af bnp, præsidenten ellers havde lovet EU.
Og nu kommer der nye gule krav for eksempel om nedsat moms på fødevarer, men også et krav om en markant barbering af politikernes og topembedsmændenes lønninger og ikke mindst indførelsen af et såkaldt borgerinitiativ, hvor et hvilket som helst emne kan sættes til folkeafstemning som for eksempel at ophæve en lov eller afsætte en folkevalgt politiker.
”Almindelige borgere har i de gule veste fundet en ny form for politisk deltagelse, og det er positivt, men samtidig er bevægelsen også helt grundlæggende en kritik af det repræsentative demokrati. Denne utilfredshed retter sig især mod præsidentens person” skriver Olivier Galland, sociolog ved forskningsinstitutionen CNRS, på nyhedssiden Franceinfo.
2019-udgaven af de gule veste har dermed taget en mere radikal drejning, i hvert fald i retorikken. Flere af de gule veste drager en parallel til Maidan-oprøret i Ukraine, hvor en folkelig opstand i februar 2014 førte til den pro-russiske præsidents fald.
Det gælder netop Eric Drouet, som blev anholdt onsdag aften for at have organiseret en ulovlig demonstration. Selv siger han, at han og nogle snese medlemmer af bevægelsen blot var samlet for at mindes de dræbte og sårede under den syv uger lange konflikt.
”Min anholdelse er politisk. Vi er ikke frie til at gå, hvor vi vil. Det var det samme på Maidan-pladsen, der også startede som en fredelig bevægelse, men endte med vold, fordi folk ikke måtte demonstrere. Det var et diktatur. Det er det, der sker her,” sagde Eric Drouet efter sin løsladelse i torsdags.
”De gule veste har ingen struktur, ingen ledere og ingen klare krav, hvilket normalt er forudsætningen for at opnå noget. Paradoksalt nok er dette også bevægelsens styrke. Enhver uanset politisk ståsted kan finde noget, der passer. Men det betyder også, at nogle fraktioner går over stregen, fordi der ikke er nogen til at trække den streg,” siger Bertrand Vali- orgue, specialist i organisationer og sociale bevægelser ved universitetet i Clermont Ferrand.
”Det betyder også, at præsident Macron er fanget i en fælde, fordi regeringen selv skal finde ud af omsætte kravene i praktisk politik uden at have nogen at forhandle med,” siger han.