Mænd er bedst til at overbevise mænd om kvindefrigørelse

Hjælpeorganisationerne har opdaget, at respekt for ligestilling glider nemmere ned hos mændene, hvis det er deres eget køn, der overbeviser dem

Mange malawiske mænd deler frygten for, hvad en hustrus eventuelle økonomiske selvstændighed vil kunne medføre af utroskab og anden forandring i hjemmet.
Mange malawiske mænd deler frygten for, hvad en hustrus eventuelle økonomiske selvstændighed vil kunne medføre af utroskab og anden forandring i hjemmet. . Foto: Mike Hutchings/Reuters.

”Min mand forbød mig at melde mig ind i en låne- og opsparingsgruppe, fordi han mente, at jeg så ville gå i seng med andre mænd,” siger 45-årige Agness Kitha, der bor i den lille landsby Misuku højt oppe i bjergene i det nordlige Malawi.

Umiddelbart er argumentet ikke nemt at følge, for hvordan er det nu lige, at et medlemskab i en opsparingsgruppe for kvinder fra det samme lokalområde skulle føre til, at Agness Kitha ville være sin mand utro?

Men Agness Kithas mand deler frygten med mange andre malawiske mænd for, hvad en hustrus eventuelle økonomiske selvstændighed vil kunne medføre af utroskab og anden forandring i hjemmet. I Agness Kithas tilfælde kunne succes snart blive ensbetydende med, at hun tog på ture alene til den nærliggende og meget større by Karonga, og hvad kunne der så ske?

”Mændene er bange for, at deres hustruer bliver lette på tråden i byen,” konstaterer 32-årige Gabriel Kalagho, der også bor i Misuku.

Gabriel Kalagho er en af de mandlige ”ambassadører”, som den malawiske hjælpeorganisation Livingstonia Synod i stigende grad inddrager i arbejdet med økonomisk selvstændiggørelse af kvinder og ligestilling i landsbyer som Misuku.

Tidligere opstod der nemlig ofte problemer i stil med Agness Kithas tilfælde, når der skulle oprettes låne- og opsparingsgrupper i en landsby ifølge projektleder Jacob Nkambule fra Livingstonia Synod.

”Idéen med mandlige ambassadører opstod i 2013, da vi bed mærke i, at nogle mænd ikke tillod deres hustruer at deltage i projektaktiviteter, specielt ikke i låne- og opsparingsgrupperne. Hele projektets succes stod og faldt med, om kvinderne fik lov til at deltage. Derfor besluttede vi at tillade enkelte mandlige ambassadører som menige medlemmer i de opsparingsgrupper, der tidligere kun havde været for kvinder, for at sende et budskab til andre mænd om at opmuntre og støtte grupperne, og det hjalp,” siger han.

De mandlige ambassadører bliver udvalgt af den lokale høvding og trænet af Livingstonia Synod i at mægle mellem manden og kvinden i de tilfælde, hvor en mand forbyder sin hustru at deltage. Og det hænder stadig, fortæller Gabriel Kalagho.

”Når kvinderne har problemer med mændene, går jeg hen og taler alene med manden og overtaler ham. Ud over at være bange for, at hustruerne vil være dem utro, synes nogle af mændene, at der er en hel masse initiativer for kvinderne, men ingenting til mændene,” siger han.

I tilfældet med Agness Kithas mand virkede overtalelsen, siger hun.

”Efter at have talt med den mandlige ambassadør gav min mand mig lov til at deltage. Da jeg kom hjem med 45.000 kwacha (cirka 450 kroner) efter den første opsparingsrunde, blev han begejstret, og nu giver han mig penge til at investere,” siger hun.