Mænd skal være så stærke i Afrika, at det tager livet af dem

Afrika har verdens højeste selvmordsrate. Hovedparten af selvmordene bliver begået af mænd. En gennemgående forklaring er, at mændene knækker på kravene fra det omgivende samfund

Hvor det globale gennemsnit var 9,0 selvmord pr. 100.000 indbygger i 2019, lå Kenya og hele Afrika på 11,2 selvmord. Genrefoto.
Hvor det globale gennemsnit var 9,0 selvmord pr. 100.000 indbygger i 2019, lå Kenya og hele Afrika på 11,2 selvmord. Genrefoto. Foto: Line Neesgaard/Millennium Images/Ritzau Scanpix.

Historierne er talløse og brutale. En mand, der har drukket kemikalier. En mand, der har skudt sig i hovedet. En mand, der har skåret sine testikler af med en køkkenkniv. En mand, der har hængt sig.

Kenyanerne er vant til selvmord, men selv de blev chokerede, da ikke mindre end 12 mænd for nogle uger siden tog livet af sig i løbet af to dage. Unge, midaldrende og ældre mænd fra forskellige byer i det centrale og sydvestlige Kenya. Politiet undersøger stadig baggrunden for selvmordene, men erfaringen viser, at en lang række selvmord sker efter skænderier i hjemmet.

Som i sidste uge, hvor den 62-årige Paul Wachira ifølge avisen Nation hængte sig selv i familiens hus i landsbyen Karinga nord for hovedstaden Nairobi efter at have stukket sin hustru i maven med en kniv.

Kenya havde, som de fleste andre afrikanske lande syd for Sahara, allerede en høj selvmordsrate, inden corona-pandemien ramte, men de seneste to år med nedlukninger og økonomisk krise har trukket tæppet væk under yderligere mange kenyanere.

”Det sker uafbrudt. Unge mænd tager sig af dage, fordi fremtiden ser håbløs ud. Mødre tager deres liv, fordi de ikke kan skaffe mad til deres børn. Mænd drikker og går i hundene. Hver eneste dag er der nye historier om selvmord,” siger David Ndetei via en Zoom-forbindelse fra Kenyas hovedstad Nairobi, hvor han er professor i psykiatri ved Nairobi Universitet samt stifter og direktør ved forskningscentret for mental sundhed i Afrika, AMHRTF.

Hvert år dør flere end 700.000 mennesker på grund af selvmord. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er det flere, end der dør af enten malaria, brystkræft, hiv, krig eller drab. Værst er situationen i Afrika. Kontinentet havde allerede før covid-19 verdens højeste selvmordrate. Hvor det globale gennemsnit var 9,0 selvmord pr. 100.000 indbygger i 2019, lå Kenya og hele Afrika på 11,2 selvmord.

Et tal, som formentlig kun er en del af isbjerget, mener David Ndetei. Mange selvmord når aldrig frem til de officielle statistikker. I en række afrikanske lande, blandt andet Kenya, er det kriminelt at begå selvmord.

”Det reelle antal er højere. Der er mange selvmord, der ikke bliver rapporteret. Folk skjuler det,” siger han.

Manglen på data gør det vanskeligere at afdække de præcise sammenhænge og årsager til selvmordene, men et faktum skiller sig så markant ud, at der ikke er nogen tvivl om det: Hovedparten af alle selvmord bliver begået af mænd. Det gælder på globalt plan, hvor dobbelt så mange mænd som kvinder tager deres eget liv, men det er endnu mere udtalt i de afrikanske lande, hvor typisk mellem tre til fire gange så mange mænd som kvinder begår selvmord.

Baggrunden for mændenes selvmord er ofte arbejdsløshed og økonomiske problemer. Det udfordrer mændenes selvfølelse, at de ikke er i stand til at betale mad, husleje og skolepenge. Mange afrikanske lande er stadig mandsdominerede, kulturelt konservativt lande, hvor manden er familiens forsørger, og det slår tungt, når den rolle ikke kan udfyldes. 

Som Kelvin Hazangwi, daværende direktør for den zimbabweaske mandebevægelse Padare/Ekundhleni, for nogle år siden sagde til avisen The Herald:

”Patriarkatet slår mænd ihjel. Mænd lider og ender med at tage livet af sig selv, fordi de ikke kan håndtere det pres, det lægger på dem at blive betragtet som forsørgere.”

I Kenya fortalte den 32-årige skolelærer Joseph Wangondu sidste år forud for den internationale mandedag den 19. november, hvordan han havde sloges med depression og selvmordsforsøg på grund af de stereotype forventninger.

“Mænd forventes at være stærke, dominerende og have styr på tingene. De skal også kunne forsørge deres familie,” sagde han til avisen The Star.

David Ndetei understreger, at livet kan være fuldt ud lige så hårdt for kvinder – det er en global erfaring, at kvinder i højere grad lider af depressioner end mænd – men at kvinder er mere åbne over for at søge hjælp. Derfor ender færre med at tage deres eget liv. 

”Mænd har noget med følelser. De er svære for dem. Noget tyder på, at selvom kvinder hyppigere får depressioner end mænd, er de følelsesmæssigt stærkere. De har mere modstandskraft. Måske er det noget genetisk.”

Dertil kommer, siger David Ndetei, at mænd hyppigt vælger mere voldsomme former for selvmord. De hænger sig, skyder sig, drikker sprøjtegift, bruger motorsav. De er fast besluttede på, at det skal lykkes.

Ifølge Florence Baingana, regional rådgiver for mental sundhed og misbrug ved WHO’s regionale kontor for Afrika, er det dog muligt, at kvinder forsøger at tage deres eget liv i samme omfang som mænd.

”Forskellen kan også skyldes, at mænd, der er ulykkelige, vælger selvmord som en udvej, mens kvinder udtrykker deres smerte i form af depression,” skriver hun i en e-mail til Kristeligt Dagblad.