Stemningen er ved at være presset om bord på ”Maersk Etienne”, der på femte uge i træk ligger for anker ud for Maltas kyst. Skibet har siden den 4. august huset 27 afrikanske migranter, som besætningen reddede fra at drukne, heriblandt en gravid kvinde. Situationen spidsede for alvor til i søndags, da tre migranter i desperation hoppede over bord for at svømme til lands, hvorefter de blev samlet op igen. Nu opfordrer flere FN-organisationer lande i Middelhavet til at tage ansvar og hjælpe, men ingen er interesserede.
Maltas premierminister, Robert Abela, har på landsdækkende tv afvist at modtage migranterne, mens Danmarks fungerende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad (S), peger på, at migranterne bør sættes af i Tunesien, som var det land, de var tættest på, da deres båd var ved at kæntre. Men selvom Tunesien nu forhandler med Danmark, byder det nordafrikanske land heller ikke migranterne velkommen.
Mærsk-selskabet Maersk Tankers er endt i en nærmest uløselig situation, og hos branche- og arbejdsgiverorganisationen Danske Rederier er tålmodigheden ved at være opbrugt:
”’Maersk Etienne’ og skibets besætning er endt som gidsler i en højspændt politisk konflikt, der handler om udfordringen med migrantstrømme fra Afrika. Det er simpelthen uacceptabelt, at et handelsskib er endt i denne situation, efter at besætningen har udført deres juridiske og moralske pligt,” siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier.
Maria Skipper Schwenn referer til, at man som sømand både har juridisk pligt til at redde nødstedte til havs, og at man derudover har en moralsk forpligtelse, ”som ligger dybt i en god sømands dna”.
Birgit Feldtman, der er professor med ekspertise i havret fra Aalborg Universitet, mener også, at situationen er utaknemmelig for skibets besætning, der i bund og grund har handlet, som den skulle.
”Mærsk-besætningen har gjort alt det rigtige. Alt. Alligevel ender de med at skulle stå i en meget ubehagelig klemme,” siger hun til Berlingske.
Det er ikke første gang i nyere tid, at der er opstået komplekse problemstillinger som følge af, at danske skibe har reddet nødstedte migranter. Men Maria Skipper Schwenn fra Danske Rederier påpeger, at reaktionen fra omverdenen aldrig har været så fraværende som den, vi ser i dag.
Robert Mærsk Uggla, administrerende direktør for A.P. Møller Holding og bestyrelsesformand for Maersk Tankers, kritiserer i et opslag på det sociale medie LinkedIn også, at der endnu ikke er fundet en løsning.
”Denne sag skaber en frygtelig præcedens for den globale handelsflåde og for Middelhavets handelsvej. Vi har reddet tusindvis af mennesker gennem årene, og vi har svært ved at huske, at vi nogensinde har haft en sag, hvor et skib og dets besætning er blevet ladt tilbage uden hjælp fra myndighederne i så lang tid,” skriver han.
I 2018 samlede Mærskskibet ”Alexander Maersk” 100 skibbrudne migranter op ud for den syditalienske kyst, og dengang fik migranterne efter blot fire dage lov til at gå i land på Sicilien. Og under flygtningekrisen i 2015 var der også flere situationer, hvor danske skibe samlede migranter op i Middelhavet.
I 2017 endte 12 nordafrikanske migranter på DFDS-færgen ”Kaunas”, der sejler mellem Tyrkiet og Ukraine på Sortehavet. Migranterne endte med at blive fløjet hjem efter at have været på færgen i tre måneder, hvilket også mødte stor kritik dengang.
”Det er desværre alt for velkendt både i forhold til blinde passagerer og i forhold til kommercielle, der tager bådmigranter og flygtninge op, som er i havsnød. Alt for ofte bliver rederierne kastebold mellem forskellige lande, der nægter at tage et ansvar på sig. De internationale regler er ikke rigtigt gearet til den virkelighed, vi har i dag,” sagde Thomas Gammeltoft Hansen, professor med speciale i migration og flygtningeret ved Københavns Universitet, allerede i 2017 til DR Nyheder.