Opgøret med hæren spidser til i Algeriet

Udnævnelsen af en ny fungerende præsident vækker vrede i Algeriet, hvor befolkningen frygter, at et demokratisk systemskifte bliver kvalt af hæren. Iagttagere frygter et egyptisk scenarie med massiv undertrykkelse

Ifølge den algeriske forfatning skal den nyudnævnte fungerende præsident organisere et valg i løbet af tre måneder. Samtidig har politiet i de seneste dage vist stigende vilje til at standse de demonstrationer, som hidtil er forløbet fredeligt i den algeriske hovedstad.
Ifølge den algeriske forfatning skal den nyudnævnte fungerende præsident organisere et valg i løbet af tre måneder. Samtidig har politiet i de seneste dage vist stigende vilje til at standse de demonstrationer, som hidtil er forløbet fredeligt i den algeriske hovedstad. Foto: Ramzi Boudina/Ritzau Scanpix.

Udnævnelsen i går af den 77-årige Abdelkader Bensalah til fungerende præsident i Algeriet er fuldt lovlig og i overensstemmelse med den algeriske forfatning. Men den har vakt vrede blandt algerierne, som frygter, at demokratiseringen nu slipper dem af hænde trods en historisk sejr, da den siddende præsident gennem 20 år, den 82-årige stærkt svækkede Abdelaziz Bouteflika, blev presset til at træde tilbage i begyndelsen af måneden.

Beslutningen om at udnævne Bensalah risikerer at kaste landet ud i en konfrontation, netop mens spændingerne vokser i nabolandet Libyen, og Egypten oplever en stadig mere hårdhændet undertrykkelse fra præsident Abdel Fattah el-Sisis militærstyre.

”Et ustabilt Algeriet vil være katastrofalt for Maghreb-regionen, hvor grænsen mod syd allerede er præget af den voksende terrorisme i Sahel. Det algeriske regimes politik mod terror har længe været en sikkerhedsfaktor for Europa,” siger Sébastien Boussois, specialist i Nordafrika og seniorforsker blandt andet ved Det Frie Universitet i Bruxelles.

Algeriet oplevede aldrig det arabiske oprør, som begyndte i det lille naboland Tunesien i 2011. Truslen om terror fredede de algeriske magthavere mod krav om demokratisering i et land, som i 1990’erne var offer for en blodig borgerkrig mellem militærstyret og en islamistisk oprørsbevægelse, hvor ingen til sidst vidste hvem, der dræbte hvem.

Borgerkrigen brød ud, efter at hæren i 1991 afbrød et første forsøg på demokratisering, da det islamiske parti FIS stod til at vinde parlamentsvalget året efter. Lige siden har hæren og sikkerhedsstyrkerne siddet massivt, ikke kun på den politiske magt, men også på den algeriske økonomi, der er baseret på store forekomster af olie og gas.

De fredelige massedemonstrationer, som har fundet sted hver fredag siden februar, har åbnet for et opgør med den korruption, som har forhindret landet i at drage fælles fordel af ressourcerne. Da den kræftsyge 82-årige præsident, Abdelaziz Bouteflika, trådte tilbage efter 20 år på posten, blev det derfor fejret af den algeriske befolkning som en ny befrielse af samme karakter som selvstændigheden fra den franske kolonimagt i 1962.

”Mange har en følelse af at opleve en ny uafhængighed og en befrielse fra et destruktivt autoritært styre, der dræbte ethvert fremtidshåb. Spørgsmålet er, om de virkelig bliver hørt,” skriver den fransksprogede algeriske avis El Watan.

Frygten er, at hæren vil benytte sig af forfatningen til at fastholde magten, og allerede i fredags gjorde demonstranterne det klart, at de vil af med alle de repræsentanter for det siddende regime, som venter i kulissen på at videreføre hærens kontrol over det politiske system.

”Hæren har skilt sig af med Bouteflika og fremstiller sig selv som befolkningens beskytter, men det er en strategi for at bevare magten,” siger Khadija Mohsen-Finan, specialist i Nordafrika ved Sorbonne universitetet i Paris.

”Befolkningen forventede et gennemgribende systemskifte, der kan gøre op med korruptionen og den magt-elite, der har delt magten mellem sig i årtier. Derfor har vi nu en styrkeprøve mellem ”gaden” med de folkelige demonstrationer og hæren, der reelt stadig sidder på magten. Et demokratisk alternativ kunne være at vælge et nyt parlament, som får til opgave at skrive en ny forfatning, som det skete i Tunesien efter Jasminrevolutionen i 2011. Men risikoen er, at vi i stedet får et egyptisk scenarie,” siger Khadija Mohsen-Finan.

I Egypten er Tahrir-pladsens håb om demokrati i 2011 blevet kvalt i et statskup gennemført af hæren, og præsident el-Sisis styre har siden 2013 nedkæmpet enhver form for opposition med en tiltagende brutalitet. I februar blev ni mennesker hængt efter at være blevet dømt for terrorisme under retssager, som blandt andet Amnesty International har kritiseret for at overtræde alle normer for fair rettergang.

Ifølge den algeriske forfatning skal den nyudnævnte fungerende præsident organisere et valg i løbet af tre måneder.

Samtidig har politiet i de seneste dage vist stigende vilje til at standse de demonstrationer, som hidtil er forløbet fredeligt i den algeriske hovedstad.

”Hvis militærstyret bider sig fast, kan vi opleve en voksende undertrykkelse af oppositionen, som vi har set det i Egypten, men det kan i værste fald føre til en borgerkrig. Jeg tror ikke, at algerierne er klar til at gå hjem uden at have fået det, de har krævet i over en måned: en ny uafhængighed,” siger Sébastien Boussois.