Maidan har været det hele værd

To år efter, at demonstrationerne på Uafhængighedspladsen i Kijev begyndte, mener ukrainere, at landet trods uro er på rette vej

Uafhængighedspladsen i Kijev, Maidan, dannede fra den 21. november 2013 rammen om store folkelige protester imod den prorussiske præsident Viktor Janukovitj.
Uafhængighedspladsen i Kijev, Maidan, dannede fra den 21. november 2013 rammen om store folkelige protester imod den prorussiske præsident Viktor Janukovitj. . Foto: Scanpix.

Da Ukraines daværende præsident, Viktor Janukovitj, i sidste øjeblik nægtede at skrive under på en samarbejdsaftale med EU i november 2013, fik befolkningen nok i den tidligere sovjetrepublik.

Uafhængighedspladsen i Kijev, Maidan, blev pludselig skueplads for en bølge af protester, hvor tusindvis af ukrainske EU-tilhængere, studerende og højreradikale forlangte demokratiske reformer og Ukraines orientering mod EU.

Demonstrationerne, hvis billeder gik verden rundt, fik navnet Euromaidan, tog hele tiden til i styrke og blev mere og mere voldelige. I februar 2014 kunne demonstranterne bryde ud i jubel og slikke sårene. Janukovitj gav op og flygtede til Rusland, og en proeuropæisk ledelse tog over. I disse dage, to år efter at demonstrationerne begyndte, ser livet ikke umiddelbart nemmere ud for ukrainerne. De har måttet vinke farvel til Krim-halvøen, økonomien er i knæ, og den østlige del af landet er fortsat præget af stor ustabilitet som følge af et til tider meget blodigt prorussisk oprør.

Mange ukrainere betegner alligevel Maidan-bevægelsen som en succes.

”Det har helt klart været det værd,” siger Ukraines mest læste og oversatte forfatter Andrej Kurkov, som har fulgt Maidan-bevægelsen fra første dag og dokumenteret begivenhederne i bogen ”Den ukrainske dagbog”, der udkommer på dansk i marts.

”Vores håb lever fortsat, selvom der er irritationer over, at reformerne går for langsomt,” siger han.

Natalka Zubar er enig. Hun er formand for Maidan Monitoring Information Center, en ikke-statslig organisation, hvis formål det er at værne og sikre Ukraines demokratiske udvikling og beskyttelse af menneskerettigheder.

”Maidan-bevægelsens krav er fuldt ud blevet opfyldt. Ukraine er på vej til at udvikle sig til et samfund med et vestligt demokrati som forbillede, og befolkningens støtte til Nato-integrationen har aldrig været større. Vi har gennemført reformer af landets sikkerhedsstyrker, som bliver værdsat af befolkningen. Andre reformer går lidt langsommere, end mange ville ønske, men de er på vej,” siger Natalka Zubar, der dog også kan finde kritikpunkter, især hvad angår præsident Petro Porosjenko.

”Vores præsident og regering er ikke gode, men dog bedre end nogensinde i Ukraine. Deres største problem er en mangel af fælles visioner for landets udvikling og manglende vilje til at indlede en bred dialog, men jeg er optimist og overbevist om, at Ukraine vil overkomme krigen i øst og opbygge et moderne og levedygtigt demokrati,” siger hun.

Formanden for Det Ukrainske Journalistforbund, Jurij Lukan, mener ligeledes, at Ukraine er på rette vej til trods for de mange problemer, landet fortsat kæmper med. For eksempel er de ukrainske medier fortsat ejet af oligarker, men ikke længere systematisk presset af myndighederne.

”Vi har formået at opbygge et stærkt civilsamfund, og en stor del af det ukrainske samfund er blevet aktivt. Det er ikke stærkt nok endnu, men det er stærkt nok til at lægge pres på myndighederne. Det eneste problem er, at Ukraine fortsat er oligarkstyret og præget af voldsom korruption,” siger han.

Professor i komparativ politik fra Kyiv-Mohyla Universitet i Kijev, Olexiy Haran, betegner Maidan-bevægelsen som en ubetinget succes, til trods for at protesterne var med til at udløse konflikten med præsident Vladimir Putins Rusland om Krim og Donetsk-området.

”Parlamentet er gået tilbage til de forfatningsmæssige reformer fra 2004 (indført efter den orange revolution, red.). Det var et af Maidans vigtigste krav. Parlamentsvalget var frit og resulterede i et proeuropæisk flertal, og Putins plan om at kontrollere hele Ukraine eller splitte Ukraine har fejlet,” siger Olexiy Haran, som dog understreger, at der fortsat er lang vej at gå for Ukraine.

”Udfordringerne er fortsat store. Præsidenten og parlamentet er nødt til at iværksætte upopulære reformer i en tid, hvor landet er præget af en svag økonomi på grund af krigen, og hvor Rusland fortsætter med sine forsøg på at destabilisere det unge ukrainske demokrati. Der er fortsat en del risikoer og mulige splittelser i den politiske koalition, men partierne, som har stået på Maidan, har et klart mål: enten at vinde sammen eller at tabe sammen,” siger Olexiy Haran.