Makedonsk navnestrid får igen de græske følelser i kog

Fredagens græske afstemning om historisk aftale om Nordmakedonien har udløst politisk krise og protester i Athen

Op imod 60.000 demonstranter gik i søndags på gaden i Athen for at protestere mod navne-kompromiset. Flere grækere forbinder navnet Makedonien med national stolthed, som går tilbage til makedoneren Aleksander den Stores imperium. –
Op imod 60.000 demonstranter gik i søndags på gaden i Athen for at protestere mod navne-kompromiset. Flere grækere forbinder navnet Makedonien med national stolthed, som går tilbage til makedoneren Aleksander den Stores imperium. – . Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix.

Det græske parlament skal fredag stemme om en aftale, der en gang for alle skal ende en langvarig strid mellem to nabolande, åbne for at EU og Nato kan tage imod endnu en af de forhenværende jugoslaviske republikker og sikre freden og økonomisk fremgang på Balkan.

Men et flertal af grækerne er imod, og selvom det tegner til, at premierminister Alexis Tsipras vil få aftalen igennem med knebent flertal, så er spørgsmålet så betændt i den græske nation, at det har kastet landet ud i nok en krise.

Et af partierne i regeringskoalitionen siger nej, og forsvarsminister Panos Kammenos har trukket sig i protest og vil tage yderligere seks ministre med sig. Ministre og parlamentsmedlemmer har modtaget trusler, og i weekenden samledes titusinder af demonstranter i Athen, hvor det endte i voldelige sammenstød, og politiet brugte tåregas. Der er bebudet nye demonstrationer i dag.

Aftalen blev indgået i juni mellem den græske regering og nabolandet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Fyrom, som fik ret til at kalde sig Nordmakedonien. Parlamentet i Skopje stemte ja for knap to uger siden, men spørgsmålet er så omstridt i Grækenland, at der til det sidste er usikkerhed om, hvorvidt premierminister Tsipras kan få sit flertal.

Makedonien er navnet på Grækenlands nordligste provins og forbundet med stolthed og en national historie, som den tidligere jugoslaviske republik ifølge mange grækere ikke har ret til. De seneste meningsmålinger viser, at op mod 70 procent er imod aftalen.

Den tidligere leder af det græske institut for makedonske studier, forfatter og analytiker Nikos Mertzos, skrev for nylig i den græske avis Khatimerini, at aftalen er ”et smerteligt kompromis”.

”Den påvirker grækernes følelser stærkt, men aftalen skader ikke Grækenland. Tværtimod, så heler den mange andre sår,” skriver analytikeren, der mener, at kompromiset vil øge Grækenlands geopolitiske status og åbne for, at man endelig kan få gang i en række vigtige projekter, blandt andet et Balkan-samarbejde på tværs af grænser om energi og transport.

Premierminister Tsipras overlevede for en uge siden lige akkurat en tillidsafstemning i parlamentet.

Der skal være parlamentsvalg senest til oktober, og tidligere premierminister George Papandreou gentog her i weekenden sin opbakning til aftalen med Fyrom og advarede de græske parlamentarikere mod at bruge den i indenrigspolitisk øjemed.

”Vanskelige spørgsmål er før blevet brugt af partier for at fremme deres sag med katastrofale følger for folk og nation,” sagde han til det græske dagblad Efimerida ton Syntakton, med adresse især til den konservative oppositionsleder, Kyriakos Mitsotakis.

Chefredaktør på avisen Kathimerini, Athanasios Ellis, skrev i mandags, at ”trods fornuftige opfordringer til at samarbejde og finde fælles fodslag, så er Tsipras og Mitsotakis ude i en total krig.”

Weekendens demonstrationer var organiseret under sloganet: ”Der er kun ét Makedonien, og det er græsk.”

Blandt demonstranterne var munke fra klostret på det hellige Athos-bjerg. De er blandt de mest indædte modstandere af aftalen og har krævet en folkeafstemning.

En række europæiske og amerikanske akademikere fra universiteter som britiske Oxford og franske Sorbonne skrev sidste år under på en opfordring om at sige nej til ”de kompromisløse og ekstremisterne, der mobiliserer imod aftalen”.

”I disse kritiske tider, hvor den ekstreme nationalistiske højrefløj og racismen vokser, og der igen dukker farlige revisionistiske holdninger op på Balkan og i Europa, som opdeler folk i ’forrædere’ og ’patrioter’, så er det vigtigere end nogensinde at støtte de, der tager risikoen og arbejder for forsoning,” hed det blandt andet.