23-årige Fatoumata Seyba fra hovedstaden, Bamako, i Mali hører til de relativt få maliske kvinder, der ikke er blevet omskåret.
Men Fatoumata Seybas halvandet år gamle datter er omskåret. Stik imod den unge afrikanske mors vilje.
”Jeg er fra den etniske gruppe Dogon, og i vores familie omskærer vi ikke pigerne. Men min eksmands familie gør,” siger hun.
Efter at Fatoumata Seyba havde født datteren, vidste hun, at hendes mands holdning til omskæring ville kunne skabe problemer. Derfor gjorde hun alt, hvad hun kunne for at forhindre, at hendes lille pige skulle omskæres. Hun bad også de religiøse ledere i området om hjælp til at overtale hendes daværende mand til ikke at få pigen omskåret.
”Min far talte endda med min svigermor for at overbevise dem om, at de skulle lade være, men min svigermor respekterede ikke min far. Så det skabte en del spændinger mellem vores familier. Min mand holdt fast i, at han som manden havde retten til at bestemme. Da min datter var fire måneder gammel, vågnede jeg en morgen klokken fem og opdagede, at min datter var væk. Jeg spurgte min familie, hvor hun var, og de fortalte, at min svigermor havde taget hende for at få hende omskåret. Da de kom tilbage med min datter, blødte hun stadig. Vi forsøgte at stoppe blødningen, men det kunne vi ikke. Vi måtte tage hende med på hospitalet for at redde hende,” siger hun.
Fatoumata Seyba kunne ikke forlige sig med det, hendes daværende mand og svigermoren havde udsat datteren for.
Diskussionerne i den lille familie fortsatte, og til sidst blev parret skilt.
I dag bor den unge maliske kvinde alene sammen med sin datter, men hun kæmper fortsat for, at andre piger ikke skal udsættes for omskæring.
”Så jeg deltager i workshops og har givet interviews til både radio og tv, ligesom jeg har arrangeret events, hvor unge kan komme og blive informeret om omskæring og tale åbent om det. Jeg har sat mig godt ind i emnet, så når min datter bliver gammel nok til at forstå det, vil jeg også forklare hende, hvad der er sket og ruste hende til at deltage i kampen,” fastslår hun.
Kvindelige aktivister som Fatoumata Seyba er ikke hverdagskost i det overvejende muslimske land. Traditionerne for at omskære piger er århundreder gamle og stærke i landet, hvor mindst 90 procent af pigerne bliver omskåret.
Men i de senere år er aktivister som Fatoumata Seyba dog langsomt begyndt at få opbakning fra nogle af landets indflydelsesrige religiøse ledere.
Det skyldes ikke mindst hjælpeorganisationen PlanBørnefondens langvarige indsats for at få et samarbejde i gang med landets traditionelle og religiøse ledere om på sigt at stoppe omskæring.
Dét samarbejde er afgørende for den videre udvikling, understreger den danske ambassadør i Mali, Marianne Kress.
”Der er ingen tvivl om, at det maliske samfund er et meget traditionelt samfund, hvor religion og tradition spiller en vigtig rolle. Så for at ændre noget, er det de rigtige personer at have fat i,” siger hun.
I september afholdt PlanBørnefonden en stor konference om kvindelig omskæring i Bamako i samarbejde med det uafhængige, globale medienetværk Global Media Campaign to End FGM.
Her forklarede en gynækolog blandt andet detaljeret og ved brug af fotos om de skadelige følgevirkninger af kvindelig omskæring.
Blandt tilhørerne var den 46-årige imam og medlem af det højeste islamiske råd i byen Koulikoro, Baba Diarra.
Gynækologens forklaringer og de billeder, hun viste, fik det til at gå op for Baba Diarra at han er nødt til at ændre sit hidtidige syn på omskæring.
”Jeg er blevet meget klogere. Før gik jeg ind for omskæring, fordi jeg ved, islam ikke forbyder det. Men nu, hvor jeg har set, hvor skadeligt det er for pigerne, er jeg imod,” siger han.
Baba Diarra mener,at Malis religiøse ledere spiller den største rolle i indsatsen for at stoppe omskæring af landets piger.
”Hvis vi kan blive enige om at fordømme praksissen og lave en officiel udtalelse på tværs af hele Mali med en udtalelse fra High Islamic Council, så kan vi stoppe det i morgen. Men så længe, vi indbyrdes skændes om det, vil det fortsætte,” siger han.
Baba Diarra peger på, at der også er brug for at finde bevis, for at kvindelig omskæring er forkert, i islams religiøse tekster.
Anderledes ser den 70-årige præst fra baptistkirken i Bamako, Kalane Djibril Touré, på sagen. For ham er der ikke noget at diskutere:
”Det er meget simpelt: Omskæring af kvinder er ikke en kristen praksis. Det er ikke omtalt i Bibelen. Alligevel er der også kristne piger, som bliver omskåret på grund af gamle traditioner og skikke. Det sker ikke blandt kristne overalt i landet, men i nogle områder er de gamle traditioner meget stærke.”
Men selvom Kalane Djibril Touré understreger, at baptistkirken ikke tillader omskæring overhovedet, foregår omskæringerne af kristne piger alligevel. Til forskel fra i nogle muslimske lokalsamfund, hvor omskæringerne bliver fejret med sang og dans, foregår omskæringerne af kristne piger dog i det skjulte.
”Vi ved, det også sker i kristne samfund, men det er svært at finde frem til, hvem der gør det,” siger han.
Kalane Djibril Touré kan mærke, at der finder en langsom holdningsændring sted blandt nogle af landets muslimer, når det gælder omskæring af piger.
”Jeg kender selv mange muslimer. Jeg er oprindelig fra Timbuktu, som er en muslimsk by. Så i min familie er der mange muslimer, og jeg har arbejdet med mange muslimer. Jeg kan klart mærke, der er flere af dem, der er begyndt åbent at tale imod omskæring,” siger han.
Pressechef hos hjælpeorganisationen PlanBørnefonden, Allan Bjerreskov, har bidraget til denne artikel med indsamling af interviewmateriale i Bamako, Mali.