”Der er skurke, uanset hvor du kigger hen. Situationen er desperat.”
Sådan skrev den maltesiske undersøgende journalist og blogger Daphne Caruana Galizia blot en halv time før, at hun blev myrdet.
Hun havde netop forladt sit hjem mandag eftermiddag, da en bilbombe sønderrev hendes lille Peugeot 108. Eksplosionen var så voldsom, at bilen fløj over et stengærde og landede totalt smadret og udbrændt på en mark.
Daphne Caruana Galizia blev 53 år, og hun mistede livet i kampen mod, hvad hun så som korrupte politikere og en kriminel underverden i Malta – den lille republik i Middelhavet, som har en befolkning på omkring 450.000 mennesker, hvilket gør østaten til det mindste medlemsland i EU.
Og hun havde blandt andet afsløret, hvordan Malta for kriminelle, tvivlsomme regimer fra det tidligere sovjet og rige kinesere har været døren ind til resten af EU takket være en lempelig politik for eksempelvis udstedelse af maltesiske pas. Daphne Caruana Galizia var mor til tre, og sønnen Matthew beskriver på Facebook, hvordan han hurtigt var fremme ved bilen, hvor hans mor var sprængt til ukendelighed. Han tøver heller ikke med at placere skylden hos myndighederne og premierminister Joseph Muscat.
”Min mor blev myrdet, fordi hun stod imellem retstaten og de, der forsøger at nedbryde den,” skiver Matthew Caruana Galizia, som videre retter anklager mod politiet og statsanklageren.
Den maltesiske blogger er blevet betegnet som ”en-persons-wikileaks” for sin evne til at få fingre i papirer, som kompromitterer de indflydelsesrige på øen.
Da Malta for fire måneder siden gik til valg, hang det blandt andet sammen med, at Daphne Caruana Galizia i de såkaldte Panama-papirer fandt beviser for, at hustruen til premierminister Joseph Muscat havde fået returkommission fra præsidentfamilien i Aserbajdsjan til gengæld for en licens til at drive bankvirksomhed i Malta.
Daphne Caruana Galizia startede sin karriere på avisen The Sunday Times of Malta og arbejdede som medredaktør på The Malta Independent. Siden drev hun hjemmesiden Running Commentary, hvor hun kritiserede magthaverne og de magtfulde i Malta.
Hendes blog var blandt østatens mest læste hjemmesider, men hendes kompromisløse holdning gjorde hende også til en kontroversiel person.
”Hun var elsket og forhadt i lige stor grad i det politisk delte Malta. Men hun vil gå over i Middelhavsøens historie som en af de mest indflydelsesrige skribenter. Selv hendes modstandere anerkender, at hun var en grundig skribent,” siger Herman Grech, onlineredaktøren ved Times of Malta, til BBC.
Den britiske diplomat Michael Axworthy beskriver i magasinet New Statesman, hvordan han først mødte Daphne Caruana Galizia i 1990, da han var udstationeret i Malta på det britiske højkommissariat, som er titlen på en britisk ambassade i de tidligere Commonwealth-lande. Han omtaler hende som en morsom, lattermild, men også kontroversiel kvinde.
”Selv dengang havde hun fjender. Hendes skrivestil var ofte stridbar, direkte og personlig. Det var stærke sager, og nogle mennesker, måske særligt oppustede midaldrende mænd med en overdreven fornemmelse af deres egen vigtighed, brød sig ikke om det,” skriver Michael Axworthy, der videre mener, at der ofte var element af kvindefjendskhed i reaktioner mod hende.
”Med årene fik hun flere fjender, men fjendtligheden stoppede hende ikke. Hun førte kampagne mod vold i hjemmet, mod dobbeltmoral og mod korruption blandt politikere,” skriver Michael Axworthy.
Dagbladenes verdensorganisation Wan-Ifra og sammenslutningen af redaktører i World Editors Forum (WEF) reagerede i går rystet på bilbombedrabet på Daphne Caruana Galizia.
”Vi fordømmer dette chokerende angreb, som bevidst gik efter ikke blot at angribe en af vores modigste og bedst begavede, men også selve vores mission som sandhedssøgere,” sagde WEF-præsidenten David Callaway fra det amerikanske finansmedie The Street i en fælles kommentar.