Prøv avisen
Portræt

Dansk venligboer på Samos: Man får så meget igen ved at hjælpe andre

Bettina Espersen er 43 år og fra Aalborg. Hun startede Venlig-boerne/Friendly Humans Samos sammen med Lis Mikkelsen fra København, og i dag sørger de for, at op mod 700 børn hver dag får morgenmad på havnen i Samos By. Foto: Anna Klitgaard

Midt i krisen skød en lokal gruppe af Venligboere op på den græske ø Samos. Det er danske kvinder som Bettina Espersen, der står bag

I godt fem måneder har danske Bettina Espersen hver morgen delt morgenmad ud til flygtningebørn på Samos Havn. I starten var det 15-20 poser med hjemmebagt brød, måske lidt kage og et stykke legetøj, men som flygtningestrømmen er taget til, er også antallet af børn på kajen øget. I dag er det derfor store poser med op til 700 madpakker, der skal til dagligt.

Ellers er hun og de nu 20-30 andre kvinder bag Venligboerne/Friendly Humans Samos ikke sikre på, at alle børn får mindst et måltid mad om dagen, mens de venter på, at deres forældre modtager de nødvendige papirer for at rejse videre med færgen til Athen. Øen har alene i år modtaget over 93.000 flygtninge, og om ankomsterne med vinterens komme er en smule taget af, er der stadig behov for at hjælpe.

Det hele startede først på sommeren, da Bettina Espersen på vej til arbejdet i Duty Free-butikken på Samos Havn så flygtningebørn og deres familier siddende og sovende rundt om på gaden. Den danske kvinde har boet på Samos med sin græske mand i 20 år, og på trods af familiens økonomiske problemer i et kriseramt Grækenland kunne hun ikke se den anden vej:

”Jeg kunne ikke bare køre forbi. Jeg har selv børn, og som danskere er vi vokset op med, at morgenmad er dagens vigtigste måltid. Så en madpakke var det, jeg kunne gøre for at hjælpe, men snart kom der flere hænder til.”

Det skete en aften, hvor nogle af øens danske kvinder var samlet, husker Bettina Espersen. Her blev de enige om, at de ved fælles indsats kunne nå ud til flere, men også at de ville være Venligboere, og at børnene var deres fokus.

”Antallet af flygtninge voksede pludseligt voldsomt. Vi kunne ikke hjælpe alle, men vi kunne hjælpe børnene. En af de andre danske kvinder, Lis Mikkelsen, havde en søn, der var meget involveret i Venligboerne i København, og deres mål med at se flygtninge som mennesker og at hjælpe lokalt gik godt i spænd med vores ønsker”, forklarer Bettina Espersen.

Fra de oprindelige 15-20 madpakker smører kvinderne nu fortsat op mod 700 om dagen, og som opgaven er vokset, er også gruppen blevet større. Hver aften mødes omkring 10 kvinder på et kontor, kommunen i Samos By har lånt ud til Venligboerne, og hver morgen tager 5-10 andre ud på havnen for at dele madpakkerne ud.

”Jeg bruger mindst fem timer om dagen på at købe ind, dele ud, hjælpe til på havnen og svare på mails. Andre bruger mindst lige så meget tid på at sortere doneret tøj og smøre madpakkerne. Det kan være svært at finde tiden, når vi alle arbejder og har familier ved siden af,” siger Bettina Espersen.

Hun er gift med Yiannis Petridis på 18. år og sammen har de to sønner, Georgos på 16 år og Emilios på 13. De bor lidt uden for Samos By - lige ud til havet, og det var på grund af hjemmets beliggenhed, at hele familien blev involveret i hjælpearbejdet.

”En nat kl 3.30 kunne vi høre stemmer i haven. Udenfor stod 50 flygtninge, der var kommet ind fra Tyrkiet lige neden for vores hus. Yiannis begyndte at køre familierne ind til Samos By, og mens de andre ventede, fik de lidt kaffe, og vi snakkede med dem.”

Lige siden er omfanget af familiens engagement med flygtningene taget til, for Venligboerne på Samos er efterhånden kendt af både FN, Røde Kors og de lokale myndigheder.

Det er donationer fra hovedsageligt Skandinavien og Storbritannien, der har gjort det muligt for Bettina Espersen og Venligboerne Samos at yde stadig mere hjælp. For ud over det kommunale kontor, hvor madpakkerne smøres, har de også et lager, hvor de opbevarer tøj, sko, hygiejneting, soveposer, telte og meget andet, der er blevet sendt fra resten af Europa. Tingene deler de ud, når de er nede på havnen med morgenmad, eller hvis FN's folk på stedet ringer om en familie, der har mistet alt i havet ud for øen.

”Der er et enormt behov for varmt tøj. Mange kommer kun med en lille rygsæk, og hjælpearbejdet er ikke så organiseret her, at der er en egentlig lejr med faste telte på havnen. De, der har råd, må derfor selv købe et telt, mens andre sover på papkasser ude. I længere tid har der ikke været tæpper nok, og at se en hel familie ligge under ét tæppe på lidt pap i nattekulden er hjerteskærende”, siger Bettina Espersen.

For at bearbejde alle indtrykkene mødes alle i Venligboerne Samos ofte efter morgenmadsuddelingen for at snakke om de ting, de oplever på havnen. Det har været en effektiv måde for dem at læsse af på, for mødet med de mange flygtninge er psykisk hårdt. Dog er nye venskaber opstået over en kop kaffe, og på den måde er sammenholdet på øen blevet bedre, mener Bettina Espersen:

”Jeg har mødt mange nye mennesker igennem Venligboernes arbejde. Og selv om jeg har boet på Samos i mere end 20 år, er jeg stadig overrasket over, hvor stor hjælpsomheden over for flygtningene har været blandt grækerne. Den økonomiske krise er her stadig - den er ikke gået over, bare fordi verden har glemt den midt i flygtningekrisen. Men for mange herfra har det taget fokus væk fra deres egne problemer at kunne hjælpe andre. Man må ikke glemme, at uden den hjælp, almindelige grækere giver, så ville der ikke være nogen hjælp til flygtningene her, for den græske stat har ikke nogen penge.”

Også hos Venligboerne Samos er det en konstant kamp at få økonomien til at hænge sammen. For på trods af donationer fra lokale, bekendte, tidligere turister og via sociale medier, er det dyrt at brødføde 700 sultne børn. Hver dag bruger gruppen omkring 3000 kroner på brød, frugt, mælk og andet, de kan putte i poserne, og på en måned bliver det til omkring 90.000 kroner.

”FN og Røde Kors er til stede på Samos, men de uddeler ikke mad. Det står private for. En lokal kvinde laver mad i sit eget køkken til flere tusinde mennesker hver dag, nogle schweizere kom hertil i en autocamper, hvor de laver suppe, og en amerikansk ngo serverer te om aftenen. Vores opgave er at servere morgenmad for at sikre børnene mindst et måltid om dagen, men uden penge udefra kan vi ikke blive ved.”

Så længe det overhovedet er muligt, bliver Bettina Espersen, hendes familie og de andre i Venligboerne Samos dog ved. For hvis de har lært noget af de sidste måneders følelsesmæssige op- og nedture, så er det, at man kan mere, end man tror. Og så længe der stadig er euro på bankbogen, stopper de ikke. Hver morgen kan de se, hvad deres hjælp betyder, på havnen i udkanten af Samos By.