Prøv avisen

Man holder da slaver

Millioner af mennesker over hele verden arbejder i dag som slaver – og de bliver kun flere. – Foto: stock.xchng

Der har aldrig været flere slaver i verden end i dag. Hver dag arbejder flere mennesker som slaver end de 10-15 millioner mennesker, der samlet set blev sejlet fra Afrika til USA i løbet af 300 år

Der er kommet nye i beboere i Onkel Toms Hytte. Væk er afrikanerne i de amerikanske sydstaters bomuldsmarker under opsyn af brutale slavepiskere, og deres desperate flugtforsøg gennem siv og sumpe med glammende hunde i hælene. I stedet hedder de forpinte skæbner Leelu Bai eller Rhampal, som sammen med deres ægtefæller og børn bliver holdt som kvæg på en af Indiens store plantager. Eller de er haitianske teenagere, der under falske forudsætninger er lokket til USA og arbejder som en kombination af hushjælpere og sexslaver.

Det var ganske vist i fortiden, at det var lovligt at eje andre mennesker. Men selvom slaveri i dag er forbudt i de fleste lande, så lever millioner af mennesker under forhold, som svarer til fortidens slaveri. De er ikke juridisk set andre menneskers ejendom, men det er i praksis andre mennesker, der kontrollerer deres liv og råder fuldstændigt over dem. Formålet er at presse så meget arbejde ud af dem som muligt uden at betale løn for det; det sig være i landbrug eller byggeri, som hushjælp eller prostitueret. Nogle gange en blanding.

I daglig tale er slavearbejde blevet en smart betegnelse for anstrengende arbejde. Uanset om det er højtbetalte investeringsrådgivere eller lavtlønnede arbejdere, og uanset det faktum, at de får løn for deres arbejde og har deres frihed til at forlade det. Virkelighedens slavearbejde er meget anderledes. Mange tror, at slaveriet uddøde i det 19. århundrede. Siden 1807 er der underskrevet mere end et dusin internationale konventioner mod slaveri. Alligevel er der flere slaver i dag end på noget andet tidspunkt i historien, skriver den amerikanske journalist og forfatter E. Benjamin Skinner i artiklen A World Enslaved (En Verden i Slaveri) i det seneste nummer af det amerikanske udenrigspolitiske magasin Foreign Policy.

Verdens førende forsker inden for moderne slaveri, professor emeritus i sociologi ved Roehampton Universitet i London, Kevin Bales, opgør forsigtigt det samlede antal slaver til omkring 27 millioner. Den største koncentration finder man i det sydlige Asien, hvor Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, skønner, at mindst 10 millioner mennesker (organisationen Free The Slaves siger 24 millioner) træller som gældsslaver, der er ude af stand til at forlade deres arbejdsgivere, før de har betalt deres gæld. En gæld, som ofte er begyndt med et ubetydeligt beløb, men gennem årene vokser til uhyrlige beløb, fordi udlåneren gerne lægger 100 procent på i renter.

Gonoo Lal Kol er en af gældsslaverne. Han er kasteløs inder og bor i Lohagara Dhal, et hjørne af den nordindiske delstat Uttar Pradesh, hvor otte procent af verdens fattigste bor, ifølge E. Benjamin Skinner. Sammen med sin familie arbejder Gonoo 14 timer om dagen for områdets rigeste mand, Ramesh Garg, i dennes stenbrud, hvor de slår klippestykker til sand ved hjælp af primitive redskaber.

Alle i Lohagara Dhal arbejder for Garg. Men han har ikke købt hverken Gonoo eller nogle af alle de andre mænd, kvinder eller børn. De afdrager bare på deres gæld. Gælden i Gonoos familie går tilbage til 1958, hvor hans bedstefar lånte, hvad der svarer til tre danske kroner. Tre generationer og tre slaveejere senere, er Gonoos familie stadig gældsslaver, skriver Skinner i A World Enslaved.

Christien van den Anker fra Bristol Universitet forsker i moderne slaveri. Hun peger på, at der er flere årsager til, at det sydlige Asien har så uforholdsmæssigt mange gældsslaver. Problemet stortrives ikke blot i Indien, men også i lande som Pakistan, Nepal, Burma og Thailand.

Det udspringer af kastesystemet og er fortsat med at trives i den feudale landbrugsstruktur. Den udbredte fattigdom betyder, at mange landarbejdere er nødt til at låne penge til alt fra sygdom og begravelser til bryllupper og selv de mindste beløb vokser med lynets hast og vikler dem ind i et livslangt afhængighedsforhold til deres godsejer, siger hun.

Når for eksempel den indiske regering trods sine løfter er meget sendrægtig med at få gjort noget ved problemet, hænger det sammen med, at gældsslaver er billig arbejdskraft, og økonomien blomstrer, når varerne kan sælges billigt, siger Christien van den Anker.

Lektor ved Aalborg Universitet med speciale i det sydøstlige Asien, Johannes Dragsbæk Schmidt, er enig i, at de lokale regeringer ser gennem fingrene med gældsslaveriet, fordi det er en god nationaløkonomisk forretning.

Gældsslaverne er en stor del af forklaringen på Asiens økonomiske mirakler, siger han.

De fattige familier fra landet er lette ofre, både lokalt og internationalt. Der er masser af mennesker, som søger efter bedre muligheder. Filippinerne er for eksempel storeksportører af arbejdskraft til resten af verden. Mange af dem havner i job, hvor arbejdsvilkårene er så elendige, at der reelt er tale om slaveri, siger Johannes Dragsbæk Schmidt.

Den amerikanske anti-slaveorganisation Free The Slaves pointerer, at befolkningstilvæksten i Den Tredje Verden er en væsentlig faktor bag det moderne slaveri. Millioner af fattige mennesker forsøger at overleve. Hvor en slave i de amerikanske sydstater i 1850 i snit kostede, hvad der svarer til 40.000 nutidige dollar, koster en slave i dag i snit 90 dollar.

Moderne slaveri har to karakteristika: Slaverne er billige, og de er til rådighed, fastslår Free The Slaves.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk