Mand i 23 års koma var ved bevidsthed

- Jeg drømte mig væk, lyder det fra en belgisk mand, som blev lammet ved et trafikuheld, men fejldiagnosticeret til at være i koma

Belgisk mand lå 23 år i koma, før lægerne fandt ud af, at han var ved bevidsthed. -
Belgisk mand lå 23 år i koma, før lægerne fandt ud af, at han var ved bevidsthed. -. Foto: Model/colourbox.com.

I 23 år kunne belgieren Rom Houbens ikke forklare familie, venner og læger, at han godt var klar over, hvad der foregik omkring ham.

Han blev lammet efter et trafikuheld i 1983, og ved en fejl blev hans tilstand diagnosticeret til at være vegetativ ud fra test, der vurderer en patient ud fra blandt andet øjets og kroppens bevægelser og reaktioner.

Først for tre år siden fandt lægerne ud af, at Rom Houben i alle disse år 'kun' havde været lammet, men stadig var ved bevidsthed, skriver The Daily Telegraph om sagen, som først er offentliggjort nu. En avanceret scanning viste, at Houbens hjerne stadig var aktiv og fungerede næsten normalt.

I dag kan han læse bøger og skrive beskeder på en computerskærm.

- Jeg vil aldrig glemme den dag, hvor de opdagede, hvad der virkelig var galt med mig - det var min anden fødsel. Al den tid drømte jeg bogstaveligt talt om et bedre liv. Frustration er for lille et ord til at beskrive, hvad jeg følte, forklarer Rom Houben.

Neurologen Steven Laureys, der var med til at opdage Houbens fejldiagnose, mener, at mange koma-patienter ofte får den forkerte dom.

- I Tyskland alene er der hvert år 100.000, som lider af alvorlige hjerneskader. Omkring 20.000 overgår til koma på tre uger eller længere. Nogle af dem dør, andre gør fremskridt. Men omkring 3.000 til 5.000 mennesker om året forbliver fanget i et mellemstadie: de lever videre uden nogensinde at komme tilbage, siger Steven Laureys.

©H.Berbar/HBL Network/MAXPPP20 08 2007MedicalIllustrationMRI or Magnetic Resonance Imaging is a non invasive method used at the hospital for internal examinations.
©H.Berbar/HBL Network/MAXPPP20 08 2007MedicalIllustrationMRI or Magnetic Resonance Imaging is a non invasive method used at the hospital for internal examinations. Foto: H BERBAR/HBL NETWORK/MAXPPP