Prøv avisen

Manden bag den dødelige grådighed

Ejeren af den sammenstyrtede bygning i Bangladesh, Mohammed Sohel Rana, efter at han er blevet arresteret. – Foto: Rehman AsadDemotix.

35-årige Mohammed Sohel Rana er manden, der lod den ulovlige fabriksbygning opføre, som styrtede sammen over flere tusinde tekstilarbejdere i Bangladesh

Dødstallet stiger forfærdende i takt med, at murbrokkerne af den sammenstyrtede fabriksbrygning uden for Dhaka ryddes væk.

Foreløbig er flere end 500 døde gravet ud af den otte-etager høje bygning, som styrtede sammen onsdag i sidste uge.

LÆS OGSÅ:Bangladesh frygter dobbelt straf efter katastrofe

Men der er også en anden historie, som bliver gravet ud af ruinerne. Historien om en skruppelløs forretningsmand og sikkert også gangster, der ikke skyede nogen midler i sin higen efter penge eller rettere ussel mammon.

Ejeren af bygningen, 35-årige Mohammed Sohel Rana, blev arresteret tæt på grænsen til Indien efter en stor menneskejagt, hvor myndighederne havde fastfrosset alle hans kendte aktiver.

Den sammenstyrtede bygning rummede flere forskellige tekstilfabrikker på de forskellige etager, og var med det imposante navn Rana Plaza behørigt opkaldt efter ejermanden. Han holdt til i bunden af bygningen, hvor han ifølge lokale medier var vært for lokale politikere, spillede billard og ikke mindst handlede med narkotika. Før kollapset var han en urørlig mand, som ganske åbenlyst kørte rundt på sin store motorcykel. Altid i spidsen, men med et kobbel af håndgangne mænd på slæb.

Mohammed Sohel Ranas baggrund var ganske beskeden. Hans fader var en simpel bonde, som havde solgt sin jordlod hjemme i sin landsby og i stedet købt en grund i byen Savar 20 kilometer uden for hovedstaden, Dhaka.

I takt med industrialiseringen steg priserne, og faderen solgte et stykke af jorden fra og etablerede en lille fabrik, som producerede sennepsolie. Men han engagerede sig også politisk i det dengang regerende Bangladesh Nationalist Party, og hans magt og rigdom voksede.

Det samme gjorde grådigheden. Grunden til Rana Plaza blev lagt i 2000, hvor jordpriserne var i vild vækst. Og ejerskabet til jorden var ikke så afgørende. Rabindranath Sarkar, som ejede halvdelen af jorden, blev presset til at afstå sin andel.

Rana jagtede mig gennem Savar med våben. Og politiet turde end ikke beskytte mig. Politiet var altid bange for dem, har Rabindranath Sarkar fortalt ifølge avisen International Herald Tribune.

Han og andre er stået frem og har fortalt deres version af begivenhederne, efter at ikke alene fabrikken, men også Mohammed Sohel Rana og hans faders magt over lokalsamfundet var kollapset.

Her er historier om, hvordan tinglysningspapirer blev forfalsket for at sikre rettighederne til grunden, hvor fabriksbygningen blev opført. Den tidligere borgmester i Savar Ashraf Uddin Khan har således fortalt, at pengene var hans magt og det var illegale penge fra narkotika.

Men på overfladen så det alt sammen mere uskyldigt ud. Mohammed Sohel Rana var sekretær for ungdomsfløjen i det politiske parti Awami League, som nu er landets største parti. Det gav ham en politisk indflydelse, som han brugte til at sikre produktionen på fabrikker men også iværksætte strejker, hvis det var mere opportunt.

Tekstilindustrien var en lukrativ forretning for ejerne, hvorimod arbejderne knoklede under slavelignende vilkår for en ussel betaling. Begyndelsen til faldet kom i 2011, da grådigheden fik Mohammed Sohel Rana til at bygge ekstra etager oven på de allerede eksisterende fem etager. Godkendelsen blev givet af den siddende borgmester, der også var en partifælle.

I sidste uge blev arbejdet på fabrikken afbrudt af en høj eksplosionsagtig lyd. En ingeniør blev tilkaldt, og han var forfærdet over revnerne i bygningen, som han omgående flygtede ud fra. Men Mohammed Sohel Rana fortalte lokale journalister, at der blot var tale om kosmetiske revner, som ikke udgjorde et problem, hvorfor de mange tusinde tekstilarbejdere blev beordret tilbage på arbejde.

Næste morgen kollapsede bygningen, og Mohammed Sohel Rana selv var heldig med at slippe ud af kælderen. Men han slap ikke ud af landet.

For mange i Savar er spørgsmålet nu, om hans indflydelse stadig er så stor, at han kan slippe for straf i landet, hvor mange kræver ham dødsdømt.