Prøv avisen

Manden, der hackede sig helt til tops

Julian Assange grundlagde sammen med otte andre i 2006 den nu verdensberømte hjemmeside WikiLeaks. -- Foto: Demotix.

Julian Assange, den 39-årige australske talsmand og chefredaktør for WikiLeaks, har en fortid som kriminel computerhacker. I dag er han berømt og berygtet for verdens- historiens mest omfattende offentliggørelse af hemmelige dokumenter

Uberegnelig, paranoid og stærkt egoistisk er nogle af de ord, der på det seneste er blevet brugt til at beskrive Julian Assange, den 39-årige australske grundlægger af internetsiden WikiLeaks.

Julian Assange, der dog også beskrives i vendinger som "internettets frihedskæmper" og "verdens mest etiske hacker", er manden bag verdenshistoriens mest omfattende offentliggørelser af hemmelige dokumenter. Både fra krigen i Afghanistan og senest også fra krigen i Irak. Han er efterlyst for spionage i USA og er efter korte ophold i Island endt i Sverige, hvor han har søgt opholdstilladelse på sikker afstand af USA og endda også sit hjemland, Australien. En situation, der måske med undtagelse af al-Qaedas Osama bin Laden gør ham til verdens mest berømte person på flugt.

Som en ekstra skrue på den i forvejen dramatiske situation, han befinder sig i, har de svenske myndigheder for nylig besluttet at genoptage efterforskningen af en voldtægtssag, som Julian Assange menes at have været involveret i i Sverige.

I mellemtiden deles verden i to store grupper.

Den ene elsker og beundrer Julian Assange for hans evner og mod til at offentliggøre hemmelige dokumenter om nutidens mest omdiskuterede krige. Julian Assange har modtaget flere priser for sine offentliggørelser af dokumenter og er godt på vej til at opnå gurustatus hos en række menneskerettighedsorganisationer, fordi de omtalte dokumenter først og fremmest afslører omfattende brud på menneskerettighederne i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan.

Den anden gruppe, heriblandt de amerikanske myndigheder, foragter ham for at blæse på, at dokumenter er hemmeligstemplede, og at han derfor måske, måske ikke bringer informanter, kilder og hjælpere i livsfare ved at offentliggøre dem. Også selvom navnene på disse er slettet i de dokumenter, Julian Assange videresender på internettet. Kritikerne af Assange mener, det er dybt uansvarligt at offentliggøre hemmeligstemplede dokumenter, da Assange ikke har nogen idé om, hvad kildebeskyttelse og kilders personlige sikkerhed går ud på.

Fælles for dem, der beundrer og hader Julian Assange er, at alle forsøger at danne sig et klarere indtryk af, hvem denne australier er. Men hemmelighedskræmmeriet omkring organisationen WikiLeaks betyder, at der i modsætning til de oplysninger, Julian Assange fodrer læserne med, ikke er meget at hente om hans egne bevæggrunde, politiske overbevisninger og privatliv.

Julian Assange blev født i 1971 i Townsville i Queensland i Au-stralien. Han havde efter sigende en hård barndom og flyttede allerede hjemmefra som 16-årig. Fem år senere blev han dømt for at stjæle oplysninger ved at hacke sig ind i andre computere. På det tidspunkt forlod kæresten ham og tog samtidig parrets søn med sig. Herefter tjente Julian Assange til det daglige brød ved at arbejde som computerprogrammør og førte en tilværelse uden for myndighedernes søgelys.

Men i 2006 skiftede den grå tilværelse igen farve for Julian Assange. Sammen med otte andre grundlagde han hjemmesiden WikiLeaks og placerede sig selv i positionen som talsmand og chefredaktør.

Julian Assange er en varm fortaler for en absolut form for journalistik, hvor alt kastes på bordet, og intet censureres væk for læserne. Intet skal holdes hemmeligt, ligesom en redegørelse inden for fysik ikke vil blive præsenteret uden et resultat. Han kritiserer verdens medier for ikke at grave nok i hemmelige dokumenter, men han benægter selv at have en særlig politisk dagsorden. Noget, han ofte nævner i interview.

WikiLeaks største afsløringer er fra krigene i Afghanistan og Irak, men gruppen har også bragt oplysninger om klimarelaterede diskussioner mellem eksperter og interessegrupper, og sågar uddrag fra den amerikanske republikanske politiker Sarah Palins private yahoo-indbakke.

I 2008 afslørede WikiLeaks hemmelige informationer om den religiøse sekt Scientology, der øjeblikkeligt krævede hjemmesiden spærret. Til det svarede Julian Assange, at han ikke vil bøje sig for noget krav fra Scientologys side, nøjagtigt som han ikke vil bøje sig for Pentagon, de schweiziske banker eller stenrige russiske firmaer. Samme år offentliggjorde Julian Assange et internt dokument fra den amerikanske efterretningstjeneste, der advarede sine medarbejdere mod WikiLeaks. Det blev fra Ju- lian Assanges side opfattet som en krigserklæring, og mange mener, at han siden da primært er gået efter oplysninger, der kan have en skadelig virkning på de forskellige amerikanske sikkerhedstjenester.

WikiLeaks har efter sigende hundredvis af hjælpere forskellige steder i verden, der ikke kun er med til at indsamle nye oplysninger, men også til konstant at oprette nye hjemmesider på nettet, når de eksisterende rammes af angreb fra den amerikanske administration.

allan@k.dk