Den dominerende fortælling om befolkningsudviklingen i Afrika går på, at kontinentets befolkninger vokser i en grad, så verden ikke kan gøre sig noget håb om en bæredygtig befolkningsudvikling de næste 30-40 år. Og hvis FN's befolkningsprognoser er rigtige, så passer fortællingen. Der vil i så fald leve over dobbelt så mange mennesker, 2,5 milliarder, i Afrika i 2050 som i dag.
Men, som det så ofte er tilfældet på det store kontinent med 55 lande, findes der også en anden, modsatrettet virkelighed: Indbyggerne i en række afrikanske lande er nemlig for længst begyndt at få markant færre børn.
Etiopien er et slående eksempel. I hovedstaden, Addis Abeba, er fertilitetsraten de senere år faldet til 1,7 børn pr. kvinde - den samme som for danske kvinder.
”Kvinder går længere i skole, levestandarden øges, så folk ikke ønsker at få mange børn,” siger Faustin Yao, lokal repræsentant for FN's Befolkningsfond, UNFPA, til britiske BBC.
Den væsentligste årsag til det faldende antal fødsler i Etiopien skal imidlertid findes uden for hovedstaden. I 2003 indledte regeringen en målrettet sundhedsindsats med det formål at gøre viden om familieplanlægning og prævention tilgængelig på landet, hvor de fattigste og børnerigeste familier bor.
38.000 uddannede sundhedsmedarbejdere blev sat i virke på 17.000 klinikker. Det gav bonus. Mens ganske få i 2000 brugte prævention, var tallet vokset til hver fjerde i 2011.
Det har skabt forandringer i de etiopiske familier. Hvis Ayenalem Daw, der er sidst i 30'erne, mor til seks og bosat i landsbyen Weyo Rafu, havde hørt om familieplanlægning tidligere i sit liv, ville hun kun have haft fire børn.
”Men tingene ændrer sig nu. Jeg tror, at mine børn kun vil få to børn hver,” siger hun til BBC.
Også Madagaskar, Tanzania, Senegal, Ghana, Kenya, Uganda, Togo og Rwanda har knækket kurven. På fem år er fertilitetsraten i Rwanda faldet med 1,9 barn pr. kvinde i det lille land, så en rwandisk kvinde i dag får 4,2 børn.
Det hænger blandt andet sammen med landets mangel på landbrugsjord, mener Pieter Hooimeijer, professor i demografi ved det hollandske Utrecht Universitet, der forsker i Rwandas befolkningsudvikling.
”Rwanderne lever primært af at drive landbrug, men jordlodderne er ofte under 0,3 hektar. Derfor er det meget begrænset, hvor mange børn en familie kan brødføde,” siger han.
Derfor nytter det heller ikke at få flere børn til at arbejde.
”Rwanda er et eksempel på, at fattigdom også kan nære ønsket om færre børn,” siger Pieter Hooimeijer, som ikke tror, at økonomisk vækst vil få fertilitetsraten til at stige igen i Rwanda.
”Balancen mellem kønnene er tippet til fordel for kvinderne. Der er mindst lige så mange eller flere kvinder som mænd i regeringen, og der kommer flere piger end drenge i gymnasiet,” siger han.
Idealfamilien er dog stadigvæk større i Afrika end i Vesten, påpeger professor i gerontologi ved det britiske Oxford Universitet Sarah Harper, som står bag flere fertilitetsundersøgelser i Afrika syd for Sahara.
”Mange veluddannede middelklassekvinder i Afrika syd for Sahara ønsker sig en familie med omkring fire børn. Det er meget mere end uddannede kvinder i eksempelvis Asien, hvor to børn er normen,” siger hun.
Hvis kvinderne i de resterende 46 afrikanske lande også skal føde færre børn, skal der investeres målrettet i nutidens 10-12-årige piger, vurderer chef for FN's Befolkningsfonds nordiske kontor i København Pernille Fenger.
”Det er afgørende, at pigerne ikke bliver overhalet indenom af voksenlivet i form af ægteskab eller en graviditet. De skal i skole og uddannes. Vi ved, at det betyder, de tager deres egne beslutninger, og det fører også til, at de får færre børn,” siger hun.