Mange canadiere har brugt lov om aktiv dødshjælp

I den canadiske provins Québec har 262 personer modtaget aktiv dødshjælp, siden det blev tilladt i december i fjor. Tallet er tre gange så højt som forventet

I juni i år blev loven om aktiv dødshjælp indført i samtlige 10 provinser i Canada. På billedet set Canadas sundhedsminister Jane Philpott til en pressekonference omkring aktiv dødshjælp i april i år.
I juni i år blev loven om aktiv dødshjælp indført i samtlige 10 provinser i Canada. På billedet set Canadas sundhedsminister Jane Philpott til en pressekonference omkring aktiv dødshjælp i april i år. Foto: Adrian Wyld/Polfoto/AP.

Det var en overrasket sundheds- og socialminister i Québec, Gaetan Barrette, der under en nyhedskonference i slutningen af oktober fremlagde den første rapport fra Québecs ”Livets afslutning”-kommission. Siden Québec som den første canadiske provins vedtog en lov om retten til at dø i december 2015, har 262 mennesker valgt at tage imod tilbuddet om aktiv dødshjælp. Det tal kom bag på Barrette.

”Jeg har flere gange sagt, at jeg forventede, tallet ville være omkring 100. Det er næsten tre gange så højt. Faktisk vil tallet overstige 300 på et år. Det er overraskende for mig,” lød det fra ministeren, der dog ikke fandt grund til at være bekymret over loven, som han mener fungerer efter hensigten.

Modstanderne, herunder talspersoner for den katolske kirke, har kaldt loven for en devaluering af menneskeliv. Og et land som Holland er blevet brugt som skræk- eksempel af modstandere. Sidste år modtog 5516 hollændere modtog aktiv dødshjælp svarende til 3,9 procent af samtlige dødsfald i landet.

Det kunne derfor umiddelbart se ud til at være vand på modstandernes mølle, at så mange flere end ventet har gjort brug af aktiv dødshjælp i Québec. Men det får ingen betydning, vurderer Arthur Schafer. Han er professor i anvendt etik på Manitoba Universitet i den canadiske by Winnipeg og har fulgt debatten om aktiv dødshjælp indgående. Han mener, at det er for tidligt at konkludere ud fra tallene.

”Det er meget små mængder af data at arbejde ud fra. Québec er den eneste provins, som har fremlagt tal, og det er endnu ikke til at sige, om de procentuelt stemmer overens med andre steder, hvor man har aktiv dødshjælp. Det er da heller ikke mit indtryk, at de har ført til større bølgeskvulp i debatten,” siger Arthur Schafer og tilføjer, at canadiere generelt går ind for retten til aktiv dødshjælp.

”De seneste 30 år har der været en overvældende tilslutning til at legalisere eutanasi,” siger Schafer og henviser til en tidligere undersøgelse, hvor 84 procent af canadierne gik ind for aktiv dødshjælp. Blandt landets katolikker lå opbakningen på 80 procent.

”Så når den katolske kirke officielt er imod aktiv dødshjælp, repræsenterer den ikke de fleste katolikkers holdning,” forklarer han og kalder debatten om aktiv dødshjælp for ”Canadas mindst kontroversielle kontroversielle debat”.

I juni i år blev loven om aktiv dødshjælp indført i samtlige 10 provinser i Canada. Mens kritikerne kalder loven for en etisk glidebane, mener for- talerne omvendt, at loven i sin nuværende form er for restriktiv.

Ifølge loven skal man være døende ”inden for den nærmeste fremtid” uden at ud-dybe tidsrummet. Den gælder ikke personer under 18 år eller personer med mentale lidelser. Derudover inde- holder den et krav om, at patienten i dødsøjeblikket skal være kompetent til at træffe beslutningen, hvilket også udelukker personer med demens.

Den canadiske højesteret, der typisk spiller en stor rolle i udarbejdelsen af lovforslag, havde anbefalet en langt mere lempelig lov. Men det forslag valgte regeringen altså at modsætte sig, da resten af landet fulgte trop med Québec.

Trods befolkningens opbakning til aktiv dødshjælp mener leder på Aarhus Universitets Center for Canadiske Studier, Michael Böss, ikke, at der er et folkeligt pres for at udvide loven.

”Canada har tidligere været kendt som relativt konservativt, når det gjaldt sociale værdier, men canadierne har rykket sig meget siden 1960’erne. I dag er de meget mere liberale, når det gælder sociale værdier. Alligevel lader der til at være så stor opbakning til loven i sin nuværende form, at jeg ikke tror, den vil ændre sig foreløbig. Interesseorganisationer, eksempelvis for psykisk syge, vil måske presse på via domstolene for at blive inkluderet, men her har regeringen allerede sat foden ned ved i første omgang ikke at følge højesterets anbefalinger,” siger han.

Ifølge Arthur Schafer er det dog netop ved domstolene, slaget vil komme til at stå.

”Jeg er overbevist om, at loven med tiden vil blive udvidet. Jeg forventer, at eksempelvis personer med sklerose, som er under 18 år, og andre, der ikke er omfattet nu, vil gå til domstolene for at kræve deres ret til aktiv dødshjælp. Og baseret på højesterets tidligere anbefalinger tror jeg, at mange vil få medhold.”