Mange er døde og savnet efter stor oversvømmelse i Kina

Mindst 16 er bekræftet omkomme i Qinghai-provinsen. Antallet af savnede er på mindst 36.

Mange mennesker er døde eller savnet efter en omfattende oversvømmelse i det nordvestlige Kina. Mindst 16 er bekræftet omkommet, og antallet af savnede er på mindst 36.

Der er iværksat en omfattende eftersøgnings- og redningsaktion i et bjergområde i Datong i Qinghai-provinsen, oplyser myndighederne efter voldsom styrtregn i området.

Den kinesiske sommer har været stærkt præget af ekstremt vejr. Flere byer har registreret nye varmerekorder.

Voldsomme oversvømmelser fordrev i juni over 500.000 mennesker og forårsagede skader for flere milliarder kroner.

En hedebølge har i denne uge også forårsaget afbrudte strømforsyninger for millioner af indbyggere i den sydvestlige del af landet.

/ritzau/AFP