Der er stadig masser af løse ender i den aftale, som Tyrkiet og EU håber at kunne indgå i næste uge efter mandagens topmøde i Bruxelles, men de foreløbige reaktioner efterlader ikke ingen tvivl om, at mens Tyrkiet og EU er ganske godt tilfredse med sig selv, er de organisationer, der arbejder med flygtninge, dybt bekymrede.
Kristeligt Dagblad har talt med tre personer, som analyserer perspektiverne i aftalen for de tre parter, den berører:
EU’s perspektiv
Michael Vedsø, fungerende repræsentationschef ved EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark:
”Det er en stærk aftale, fordi den vender op og ned på hele situationen i Det Ægæiske Hav.”
”Aftalen knækker menneskesmuglernes forretningsmodel, fordi det nu bliver muligt at sende alle de irregulære migranter samt alle de syrere, der måtte komme til Grækenland, tilbage til Tyrkiet. På den måde bliver sejlturen nyttesløs, og dermed fjerner man motivet hos migranterne til at blive sejlet til Grækenland.”
”Det vil betyde, at der kommer færre migranter til EU. Når man knækker menneskesmuglernes model, knækker man også strømmen af migranter, og det vil blive klart, at den måde, man skal komme til Europa, er gennem ordnede, lovlige kanaler. Alle, som ikke har et beskyttelsesbehov, skal ikke regne med at få adgang til Europa. Det, aftalen siger, er: ’kære ven, en gummibåd er ikke en løsning’.”
”Aftalen giver EU-landene en mulighed for at hjælpe syriske flygtninge til EU på en meget mere velordnet måde end hidtil.”
Tyrkiets perspektiv
Mehmet Ümit Necef, lektor ved Mellemøststudier, Syddansk Universitet:
”Det er først og fremmest de politiske gevinster ved aftalen, der luner i Tyrkiet.”
”Det gælder den gamle drøm om et medlemskab af EU, der nu skal støves af, selvom jeg tvivler på, om tyrkerne selv betragter det som realistisk, og de fordele, der kan være ved visumfrihed, som tyrkerne også har fået løfte om.”
”Den afgørende årsag til, at den tyrkiske regering er gået så helhjertet ind i aftalen med EU, skal man dog finde i krigen i Syrien.”
”Den tyrkiske regering står i stigende grad isoleret, fordi både USA og Rusland er mest optaget af at bekæmpe Islamisk Stat, mens Tyrkiet ser de russiske, kurdiske og officielle syriske bombardementer som en lige så stor trussel.”
”Dér mener Tyrkiet at have fundet en større forståelse hos EU, og aftalen ses som en chance for at udvide samarbejdet med EU på det felt. Tyrkiet har i høj grad brug for EU som en sikkerhedspolitisk partner.”
Flygtningenes perspektiv
Judith Sunderland, vicedirektør i Human Rights Watch, afdelingen for Europa og Centralasien:
”Det er en foruroligende dårlig aftale, hvis man er flygtning.”
”Den vil betyde, at flere mennesker bliver tvunget til at sætte deres liv på spil og flygte ad farligere ruter, fordi de ikke længere kan regne med Grækenland som en indfaldsvej til Europa. Menneskesmuglerne skal nok finde på alternativer.”
”Hele aftalens udgangspunkt om, at asylansøgere kan sendes automatisk retur til Tyrkiet, er ulovligt. Det er kun muligt i henhold til international lovgivning at sende asylansøgere tilbage til det land, de kommer fra, hvis der er tale om et ’sikkert land’.”
”Tyrkiet kan ikke defineres som sikkert. Hverken retsligt, fordi det ikke er muligt for flygtninge fra Mellemøsten, Asien og Afrika at få flygtningestatus og dermed en vedvarende beskyttelse – eller praktisk, fordi Tyrkiet i en række tilfælde har skudt eller tævet flygtninge. Tyrkiet har været meget generøs over for de syriske flygtninge, men alle andre flygtninge er ilde stedt.”
”Som udgangspunkt er af-talens idé om at genbosætte syrere fra Tyrkiet til EU fornuftig, men som den er skitseret med en-til-en princippet, hvor EU skal tage mod én syrer fra Tyrkiet for hver syrer, Grækenland sender tilbage fra de græske øer, giver den ingen mening.”