Mange iranere vil boykotte valg uden reformkræfter

Over halvdelen af kandidaterne ved parlamentsvalget i Iran i dag er blevet diskvalificeret af Vogternes Råd efter nedskydning af fly og protester

En kvinde går forbi en væg med valgplakater. Mere end halvdelen af kandidaterne til det iranske valg er blevet diskvalificeret af den øverste religiøse myndighed, Vogternes Råd. Størstedelen af de diskvalificerede kandidater er reformvenlige.
En kvinde går forbi en væg med valgplakater. Mere end halvdelen af kandidaterne til det iranske valg er blevet diskvalificeret af den øverste religiøse myndighed, Vogternes Råd. Størstedelen af de diskvalificerede kandidater er reformvenlige. . Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix.

Omkring 60 millioner iranere over 18 år har stemmeret, når landet i dag går til parlamentsvalg, men det store spørgsmål er, hvor mange af dem der vil udnytte denne ret. For den mest åbenlyse måde at demonstrere sin utilfredshed med det iranske regime på er at blive væk fra et valg, hvor reformbevægelsens kandidater på forhånd er blevet siet fra og forhindret i at stille op.

Officielt har 16.033 meldt sig som kandidater ved valget, men over 7000 – nogle taler ligefrem om over 9000 – er blevet diskvalificeret af den øverste religiøse myndighed, Vogternes Råd. Størstedelen af de diskvalificerede kommer fra reformbevægelsen eller er såkaldt uafhængige kandidater, hvilket oftest dækker over modstandere af præstestyret, der ikke er medlem af noget parti. Tre ud af fire siddende parlamentsmedlemmer er forud for valget blevet stemplet som ”økonomisk korrupte” eller for at have udvist ”manglende respekt for den islamiske republik” og er derfor blevet forhindret i at genopstille.

Frasortering af kandidater, som regimet ikke finder passende, er foregået forud for alle parlaments- og præsidentvalg siden den islamiske revolution for 41 år siden, men antallet af diskvalificerede kandidater er i år usædvanligt højt.

Det er i det lys, man skal betragte præsident Hassan Rouhanis dybtfølte opfordring til det iranske folk om at møde op ved valgurnerne:

”Jeg beder jer, vær ikke passive. Jeg beder jer, vend ikke ryggen til valgurnerne,” lød det indtrængende fra Rouhani i en tale for nylig.

Også Irans øverste åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, lød bekymret, da han forleden opfordrede alle iranere, der ”bekymrer sig for landets sikkerhed” til at deltage i valget for ”at vise deres støtte til regimet”.

Der er god grund til, at Khamenei er bekymret for valgdeltagelsen. Det er kun halvanden måned siden, at USA dræbte Qassem Soleimani, lederen af Revolutionsgardens særlige Al Quds-brigade, der er Irans militære spydspids i en række mellemøstlige konflikter. Iran reagerede på drabet ved at affyre missiler i retning af den base i Irak, hvor den amerikanske drone var udgået fra.

Samtidig skød det iranske militær et missil efter et civilt ukrainsk fly, som fejlagtigt blev opfattet som et fjendefly. Om bord var 176 passagerer og besætning, der alle blev dræbt. Blandt de dræbte var snesevis af iranere bosat i Canada. Det tog regimet tre dage at indrømme, at flyet var blevet skudt ned af militæret. Vreden over nedskydningen bragte tusindvis af iranere på gaden i flere dages protest.

De protester fulgte efter store demonstrationer, der i forvejen var rullet hen over Iran fra midten af november og adskillige uger frem. Det største og mest voldelige udbrud af utilfredshed med regeringen siden den islamiske revolution. Først indledt som en protest imod stigende benzinpriser udviklede demonstrationerne sig i over 20 større byer til angreb på regeringsbygninger og banker og højlydte regimefjendtlige råb. Mindst 1500 demonstranter blev skudt og dræbt og tusinder arresteret og ifølge blandt andre Amnesty International tortureret. Under demonstrationerne blokerede regimet internettet i Iran.

Demonstranterne var især studerende og medlemmer af middelklassen. Men Irans fattige, der udgør tre fjerdedele af befolkningen, er allerhårdest ramt af de tunge amerikanske økonomiske sanktioner, der er en følge af, at præsident Donald Trump i 2018 opsagde den internationale atomaftale, som Iran underskrev med USA, EU, FN og Rusland i 2015. Iranerne slås dagligt med stigende arbejdsløshed og galopperende prisstigninger.

Vælgerne har altså al mulig grund til ikke at møde op til et valg, hvor stort set alle kandidater tilhører det konservative regime, der har skabt den situation, som landet nu befinder sig i. Og det bekymrer regimet.

Den danske iranforsker Ali Alfoneh forklarer, at stemmeprocenten også har symbolsk betydning:

”Ved valghandlingen fornyer det iranske folk sin pagt med den øverste leder, Khamenei. Derfor er stemmeprocenten af symbolsk betydning for regimet. Desuden har valget modsat i Teheran en temmelig stor betydning ude i provinserne, hvor de lokale eliter konkurrerer om, hvem der bedst formår at hente flest penge fra Teheran hjem til valgkredsen.”