Adam Holm: For mange krigstrætte syrere har Assad nøglen til fred

Journalist og forfatter Adam Holm udgav i sidste uge en bog om krig og menneskeskæbner i den syriske hovedstad, Damaskus. Hans indtryk er, at mange syrere støtter præsident Bashar al-Assad med åbne øjne. De ved, at han er brutal og diktatorisk, men de kan ikke få øje på bedre alternativer

I dette efterår er det to år siden, at Rusland sendte kampfly til Syrien for at hjælpe den dengang trængte syriske præsident, Bashar al-Assad. I dag fremstår Assad styrket og for mange syrere som den eneste løsning. På dette foto fra marts 2016 ses syriske og russiske soldater stå i byen Maarzaf ved en bil med billeder af Assad (tv.), den russiske præsident, Vladimir Putin, og den syriske præsidents bror, general Maher Assad, på kølerhjelmen. – Foto: Pavel Golovkin/AP/ritzau.
I dette efterår er det to år siden, at Rusland sendte kampfly til Syrien for at hjælpe den dengang trængte syriske præsident, Bashar al-Assad. I dag fremstår Assad styrket og for mange syrere som den eneste løsning. På dette foto fra marts 2016 ses syriske og russiske soldater stå i byen Maarzaf ved en bil med billeder af Assad (tv.), den russiske præsident, Vladimir Putin, og den syriske præsidents bror, general Maher Assad, på kølerhjelmen. – Foto: Pavel Golovkin/AP/ritzau.

En af de sidste historier, journalist og forfatter Adam Holm har hørt fra Damaskus, er, at der nu begynder at dukke murmalerier op i den syriske hovedstad af landets præsident, Bashar al-Assad, sammen med den russiske præsident Vladimir Putin. Desuden skulle russisk efter sigende være på vej ind i undervisningen som det vigtigste fremmedsprog.

Begge dele bekræfter den stadigt mere entydige besked, Adam Holm får, når han taler med sine venner i byen: Assad har vundet krigen. Takket været hjælpen fra Iran, der ser Assad som garanten for, at Syrien ikke vender sig mod den regionale arvefjende Saudi-Arabien. Men i endnu højere grad takket være hjælpen fra Rusland, der indtil nu har set Assad som den sikreste vej til at bevare Syrien som en russisk trædesten i Mellemøsten.

”I Syrien er ingen i tvivl længere. Assad har vundet. Det er det, alle siger til mig. Krigen er ikke slut, men den er ved at aftage i sin mest voldsomme form. Nu tegner der sig et billede af kontrol under Assad og Rusland,” siger han.

For flertallet af syrerne vil den udvikling være til at leve med, er hans vurdering.

Det er snart 20 år siden, at Adam Holm besøgte Damaskus for første gang og blev betaget af byen. Siden har han været der adskillige gange, også tre gange siden krigen brød ud i 2011. I sidste uge udgav han bogen ”En by i krig”, der tegner et billede af livet i Damaskus mellem hverdag og krig.

Nasar Kharder og Adam Holm, studieværter på KDs nye podcast. Fotograferet i Davids Samling.
Nasar Kharder og Adam Holm, studieværter på KDs nye podcast. Fotograferet i Davids Samling. Foto: Leif Tuxen

Han forsøger også at nærme sig et svar på spørgsmålet: Hvorfor holder et flertal af syrerne med Bashar al-Assad? En åbenlys enehersker, som allerede før krigen styrede en politistat, hvor kritiske borgere hurtigt befandt sig til afhøring, fængsling og tortur.

”I Danmark og Vesten forstår vi det slet ikke. Vi går ind for demokrati, pluralisme, tolerance og frihed og begriber ikke, hvordan nogen kan støtte det modsatte. Men, som der var det før krigen, er der også nu et flertal, der bakker op om regimet,” siger Adam Holm.

Af to årsager. Den åbenlyse er, at det sker af frygt for straffen for at være kritisk. Assads system ved, hvordan man lukker munder på folk, som mener noget andet end præsidenten. Den mere oversete, men i virkeligheden mere afgørende årsag efter Adam Holms mening, er den ”ideologiske faktor”. Mange syrere støtter regimet med åbne øjne, fordi de finder alternativerne værre. De ser, hvordan Libyen har udviklet sig efter Muammar Gaddafis fald og Irak efter Saddam Husseins og frygter den samme opløsning af Syrien i religiøse og sekteriske småstumper, hvis Assad bliver væltet. Især efter at have oplevet Islamisk Stats hærgen i landet.

”For de fleste syrere var virkeligheden før krigen, at de havde et system, der fungerede. Og mere til. De boede i et land med et sekulært system, der ikke vægtede nogen religion højere end andre, og det betød fred mellem befolkningsgrupperne. Derfor ser vi også, at alle de religiøse mindretal uden undtagelse støtter Bashar al-Assad,” siger Adam Holm.

Det gælder blandt andet den armenske ærkebiskop Armash Nalbandian, som Adam Holm taler med i sin bog. Ærkebiskoppen mener, at Assad, trods alle skygger, er den, der bedst kan gennemføre de reformer, Syrien har brug for.

”Nalbandian er et eksempel på de mange veluddannede og velreflekterede syrere, som foretrækker Assad, fordi deres analyse er, at ingen andre muligheder dur. De ville gerne have sluttet sig til den demokratiske opposition, hvis den havde stået stærkere, men den blev aldrig et reelt alternativ, og nu mener de, at Assad er den bedste løsning for landet.”

Også selvom han favoriserer alawitterne; det mindretal, han selv tilhører?

”Tilsyneladende har Assad og de øvrige alawitter i magteliten været kloge nok til at dele et par ’lunser’ ud til nogle af de andre religiøse grupper også. Det er det, jeg hører fra dem, der har mere forstand på det end mig. Der har været en del-og-hersk-politik, så de andre grupperinger er blevet tilgodeset tilstrækkeligt til at føle sig inddraget,” siger Adam Holm.

De syrere, han har mødt i Damaskus, taler alle om Syrien som et fredeligt land før krigen, selvom det var en politistat. Folk boede i samme kvarterer på kryds og tværs af deres religion og etniske gruppe, de festede sammen og giftede sig med hinanden. Kvinder med tørklæder og kvinder med fuld makeup og cigaret i mundvigen gik arm i arm gennem gaderne.

For hvert krigsår er det fællesskab blevet udfordret i takt med, at oprørsgrupperne er blevet mere og mere domineret af religiøse ekstremister frem for demokratiske reformtilhængere, og Syrien er nu langt mere sekterisk opdelt, end det tidligere har været. En syrisk, shia-muslimsk journalistkollega fortæller Adam Holm, hvordan familiens kristne naboer for nylig er flyttet fra det tidligere blandede kvarter til et mere rent kristent område.

Det vil sige, at det land, mange syrere drømmer om, at de kan få tilbage, hvis de støtter Assad, allerede er forsvundet?

”Ja, det kan man sige, og der er ingen tvivl om, at styret er opmærksom på problemet. Derfor ser man hele tiden Assad og regeringen understrege, at Syrien stadig er et samlet land. Præsidentfruen, der er sunni-muslim som hovedparten af syrerne, er begyndt at gøre meget ud af sin religion. Regimet forsøger at sende det budskab, at man helt ind i præsidentpaladset lever ubesværet med religiøse forskelle,” siger han.

Men for Adam Holm er der ingen tvivl om, at det Syrien, som syrerne drømmer om, er henvist til historien. I hvert fald de første mange år.

”Der vil komme en masse små efteropgør, hvor man hævner familien og stammen. Det vil ikke være krig, men der vil gå tid, før volden og spændingerne er forsvundet helt.”

Det ændrer ikke ved, at tiden arbejder for præsident Bashar al-Assad. Jo længere tid krigen har stået på, des mere er syrerne villige til at finde sig i fra deres magthaver, blot den standser. De er trætte til benet af død, angst og ødelæggelser – og de vil først og fremmest have fred. Om det så bliver med Bashar al-Assad i spidsen eller en anden, russerne måtte foretrække, optager dem mindre.

”Forestil dig, hvor mange begravelser syrerne er gået til i de sidste seks år. Alle har mistet nogen. Nu vil de bare have, at det stopper,” siger Adam Holm.

”Folk vil have fred. Hvad det så bliver for en fred, må vi se. Nogle forestiller sig, at uret kan stilles tilbage, så alt bliver som før, men det er umuligt. Vi ved ikke engang, om russerne vil ende med at støtte Assad som magthaver, når det kommer til stykket. Han sidder ikke nødvendigvis sikkert i sadlen.”

Bogen ”En by i krig” anmeldes i avisen i morgen.