Manglende flygtningehjælp kan hindre integration i Sverige

Tanken om, at man skal kunne hjælpe alle flygtninge i Sverige har ifølge lektor Anders Persson skabt en række integrationsproblemer, der først langsomt er ved at gå op for den svenske befolkning

29 svenske kommuner har anmeldt sig selv for brist i plejen af flygtningebørn, under halvdelen af asylsøgerne får helbredstjek, og ventetiden på psykologbehandling af krigstraumer er nu over et år i Malmø. Ikke kun på kort sigt, men også i de kommende mange år kan den manglende behandling få konsekvenser for det svenske samfund.
29 svenske kommuner har anmeldt sig selv for brist i plejen af flygtningebørn, under halvdelen af asylsøgerne får helbredstjek, og ventetiden på psykologbehandling af krigstraumer er nu over et år i Malmø. Ikke kun på kort sigt, men også i de kommende mange år kan den manglende behandling få konsekvenser for det svenske samfund. . Foto: Simon Læssøe.

Som en følge af det rekordstore antal flygtninge, der i år har søgt til Sverige, kan myndighederne ikke længere levere afgørende hjælp til de nytilkomne, og det vil sætte sine spor i det svenske samfund i lang tid fremover.

29 kommuner har anmeldt sig selv for brist i plejen af flygtningebørn, under halvdelen af asylsøgerne får helbredstjek, og ventetiden på psykologbehandling af krigstraumer er nu over et år i Malmø.

Ikke kun på kort sigt, men også i de kommende mange år kan den manglende behandling få konsekvenser for det svenske samfund og for de omkring 180.000 asylsøgere, man i alt forventer vil ankomme til landet i år.

Det mener Henry Ascher, der er børnelæge og docent ved Göteborgs Universitet.

”Forenklet kan man sige, at vilkårene og hjælpen i ankomstlandene afgør, hvordan flygtningene klarer sig igennem livet, uanset hvad de ellers har oplevet. Det er godt, fordi det betyder, at man kan gøre en forskel. Men problemet er bare nu, at systemet mangler kapaciteten til at yde den nødvendige hjælp,” siger han.

Børnelægen arbejder som en del af et team, der hjælper flygtningebørn i Göteborg, og forklarer, at de kæmper for at følge med efterspørgslen, fordi antallet af medarbejdere ikke er blevet justeret, selvom antallet af asylsøgere er eksploderet i løbet af efteråret.

”I dag har vi ikke ressourcer til at møde behovet, og det er bekymrende, fordi man risikerer at overse psykiske og fysiske problemer, hvis man ikke fanger det tidligt. Børn har behov for varme hænder og omsorg, hvis de senere skal blive velintegrerede,” siger Henry Ascher.

Han kritiserer de svenske myndigheder for ikke at have lagt en plan for beredskabet til en situation som de seneste måneder, hvor systemet er blevet sat under et enormt pres.

”Normalt er det sådan, at lande som Danmark og Sverige er gode til at sende hjælp til katastrofeområder, og derfor kan jeg ikke forstå, at man ikke har forberedt sig bedre på, at sådan noget kunne ske her,” siger han.

Ifølge Røde Kors har omkring 30 procent af flygtningene været udsat for krig, tortur eller andre traumatiserende oplevelser, og den mangelfulde hjælp har fået Sveriges psykologforbund til at protestere.

Ventetiden på at få psykologbehandling kan være meget lang, og i flere kommuner er der ikke psykologtilbud til nyankomne, men psykologerne peger også på, at flygtningene får for lidt information om de eksisterende muligheder.

Anders Persson, der er lektor i statskundskab ved Linné-universitetet i Kalmar, mener, at svenskernes indstilling til flygtningepolitikken har været virkelighedsfjern, og at det er en del af årsagen til, at systemet i dag ikke er gearet til at yde den nødvendige psykiske og fysiske pleje.

Tanken om, at man skal kunne hjælpe alle har ifølge Persson skabt en række integrationsproblemer, der først langsomt er ved at gå op for den svenske befolkning.

”Det burde være soleklart, at et land ikke skal tage imod flere, end det kan klare. Sverige er bare ikke stoppet der, men har hovedløst taget imod langt flere, som man nu ikke har ressourcer til at hjælpe. Det betyder, at flygtningene får svært ved at blive integreret, og konsekvensen er, at polariseringen vil vokse,” fortæller han.

Anders Persson mener, at landets politikere er blottet for løsninger på problemet. På kort sigt kan flere penge måske hjælpe de trængte myndigheder til at levere bedre hjælp til asylsøgerne, men i løbet af de kommende år venter problemer af en helt anden størrelsesorden, vurderer han.

”Det giver sig selv, at det bliver svært for flygtningene, fordi de ikke har uddannelser, der svarer til dem, Sverige efterspøger. Vi har næsten ingen lavindkomst-servicejobs tilbage, men der findes ikke én eneste politiker, der er bare i nærheden af at formulere en løsning på, hvordan vi skaber en fremtid for dem,” siger han.