Manglende svensk statistik om kriminelles herkomst kan mistænkeliggøre indvandrere

Efter en række drab er debatten om indvandrerbander atter blusset op i Sverige. Regeringen afviser at lave statistik over herkomst og kriminalitet, men det kan skabe fordomme om, at det altid er indvandrere, der står bag

Sverigedemokraterne (SD) nyder i øjeblikket stigende opbakning. I Aftonbladets seneste meningsmåling står partiet til at blive det næststørste med 21,5 procent. Billedet er fra en tidligere demonstration.
Sverigedemokraterne (SD) nyder i øjeblikket stigende opbakning. I Aftonbladets seneste meningsmåling står partiet til at blive det næststørste med 21,5 procent. Billedet er fra en tidligere demonstration. Foto: Unger Anthon/Polfoto.

Tidligere på måneden blev den 16-årige Ahmed Obaid skudt og dræbt ved en busholdeplads i det centrale Malmø.

Drabet er det seneste i en lang serie i Sydsverige, hvor 27 mennesker sidste år blev ofre for drab. I Malmø fortalte en efterforskningsleder tidligere på ugen Aftonbladet, at politiet ”har mistet grebet” om byen, hvor en ung mand i onsdags blev skudt i benet som det seneste offer for voldsspiralen.

Kriminelle bander fra byens indvandrerdominerede forstæder mistænkes for at stå bag flere af drabene, og det har på ny rejst diskussionen om, hvorvidt de svenske myndigheder bør føre statistik over herkomst og kriminalitet, sådan som man gør i Norge og Danmark.

Efter en ophedet tv-debat om spørgsmålet, som justitsminister Morgan Johansson (S) afviste at medvirke i, meldte han i sidste uge ud, at der ikke er grund til at føre statistik.

”Der findes utallige internationale undersøgelser, der viser, at minoritetsgrupper er overrepræsenteret. Men når man renser for socioøkonomiske faktorer, forsvinder det billede næsten helt,” sagde han til svensk stats-tv, SVT.

Anders Sannerstedt, der er docent i statskundskab ved Lunds Universitet, undrer sig over, at ministeren ikke er interesseret i en undersøgelse, der kan kaste lys over, om hans spådom holder vand.

”Min vurdering er, at ministeren affejer spørgsmålet, fordi det hovedsageligt tages op af Sverigedemokraterne. Men det er vanskeligt at se det samfundsgavnlige i ikke at have et faktuelt grundlag for, hvordan man skal arbejde med at løse problemet,” siger han.

Ifølge modstandere vil en statistik, der viser indvandreres andel af kriminalitet, skabe grobund for fremmedfrygt, men Anders Sannerstedt mener, at det forholder sig modsat. Politisk er der heller ingen grund til ikke at være åben om indvandrer-kriminalitet, da Sverige- demokraterne (SD) i øjeblikket nyder stigende opbakning blandt andet som følge af en voksende utryghed, forklarer forskeren. I Aftonbladets seneste meningsmåling står partiet til at blive det næststørste med 21,5 procent.

”Problemet er, at det skaber spekulationer om indvandrere, fordi hverken politiet eller andre myndigheder offentliggør gerningsmænds herkomst i signalementer eller statistik. De få gange, det kommer frem, fungerer det som en bekræftelse af nogles idé om, at det sikkert altid er indvandrere, der står bag. Og det skaber et billede af, at det kun er SD, der vil til bunds i problemerne,” forklarer han.

Marja Lemne, der er lektor i statskundskab ved universitetet i Stockholm, er enig i, at mørklægningen af herkomst kan mistænkeliggøre indvandrere over en bred kam. Hun mener, at man bør inddrage faktorer som arbejdsløshed og uddannelsesniveau i analysen, men at statistik over kriminelles herkomst kan være med til skabe klarhed over, hvordan man bør bekæmpe voldsspiralen.

”Der er en usund berøringsangst over for udfordringer på integrationsområdet, som ikke gavner nogen. Man skal kunne diskutere problemerne, og når man ser, at minister Johansson ikke ville medvirke i en åben debat på tv, undergraver det tiltroen til hele det demokratiske system,” siger hun.

Adam Cwejman er lederskribent på Göteborgs-Posten. Landets næststørste by er sammen med Malmø hårdt ramt af bandekriminalitet, og flere af forstæderne er blandt de 55 områder, som ifølge politiet er mere eller mindre ude af myndighedernes kontrol.

Cwejman vurderer, at mange automatisk mistænker indvandrere for at stå bag drab og kriminalitet i byen, men at et statistisk overblik sammen med en mere åben rapportering fra politiet kan nedbryde fordomme og kaste lys over, hvordan man bør sætte ind.

”Så længe man grundigt overvejer konsekvenserne, og der ikke går inflation i at opdele al statistik i herkomst, kan det være fint,” siger han.

”Modstandere af den statistik advarer om, at man risikerer at pålægge bestemte grupper kollektiv skyld, men det gør man allerede. Hos politiet og domstolene er der ingen tvivl om, at mange mener, at nogle grupper er overrepræsenteret. Derfor kan det være fint med statistik, der kan give nogle svar, som måske ændrer folks verdensbillede, og som man kan påvirke,” siger han.