Berlingske og Politiken har gjort det på lederplads for flere måneder siden. Anbefalet Margrethe Vestager som ny formand for EU-Kommissionen. En række markante danskere har også gjort det, herunder den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller. Og i sidste uge fulgte det ansete britiske nyhedsmagasin The Economist trop med en varm anbefaling af den danske konkurrencekommissær til topposten i EU.
”Det vil være dumt af Europa at overse hende,” skrev magasinet.
Det er stadig for tidligt at sige, om de 28 stats- og regeringschefer, der i tirsdags mødtes til EU-topmøde for at tage de første drøftelser om, hvem der skal have det eftertragtede job, følger opfordringerne. Ifølge Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa, er der ingen tvivl om, at Margrethe Vestager er med i spillet og ovenikøbet er manges favorit. Det er bare ikke nødvendigvis nok. Udnævnelsen af kommissionsformanden er ikke et kærlighedsægteskab, hvor man vælger sin partner af lyst. Det er et arrangeret forhold, baseret på fornuft.
”Der er mange, der ønsker hende. Spørgsmålet er, om hun strategisk passer ind,” siger hun med henvisning til, at formandsposten indgår i den vifte af topstillinger i EU, som skal besættes i den kommende periode.
For der skal blandt andet også findes en ny parlamentsformand, en ny EU-præsident og en ny chef for Den Europæiske Centralbank inden efteråret.
”Det hele er et spørgsmål om at finde en balance mellem øst og vest, nord og syd. Mellem mænd og kvinder. Og så videre. Det er et puslespil, hvor alle lande, regioner og interesser skal gå op i en enhed,” siger Catharina Sørensen.
Er du interesset i nyheder fra ind- og udland? Så skriv dig op til vores ugentlige nyhedsbrev, hvor vi hver søndag udvælger de vigtigste historier.
Posten som formand for EU-Kommissionen løber over fem år. Det har typisk været en tidligere regeringsleder, der har fået jobbet, fordi medlemslandene vægter det højt at få en samarbejdspartner med stor politisk indsigt og erfaring. Man vil gerne være sikker på, at vedkommende forstår spillet og kan udføre Kommissionens rolle i balance med medlemsstaterne.
”Man skal kende medlemslandenes arbejdsvilkår, men samtidig være i stand til at skabe resultater for det samlede fællesskab,” siger Catharina Sørensen.
Netop evnen til at samarbejde med medlemslandene uden at blive tandløs er et af de helt store krav til kommissionsformanden, siger Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet:
”Jobbet kræver en ledelsesmæssig profil, der både har de visioner, der skal til for at give samarbejdet retning, og samtidig evner at få de forskellige institutioner i EU til at arbejde sammen. Man skal kunne udstikke mål og skabe kompromiser.”
Det er svært at sammenligne posten som kommissionsformand med noget andet job i denne verden. EU er en unik konstruktion med sin tredeling af magten mellem Rådet med stats- og regerings- cheferne og mininistrene, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Og som en slags regeringsleder for EU sidder formanden for Kommissionen også med nogle helt særlige opgaver.
”Der er det særlige ved Kommissionen, at det er den, der har ansvaret for at foreslå ny lovgivning. Derfor er det utrolig vigtigt, at den prioriterer de rigtige opgaver, så unionen bevæger sig i den retning, borgerne og medlemslandene ønsker. De seneste fem år har været turbulente for EU, og alt tyder på, at de næste fem år også bliver det,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.
”Og selvom meget af arbejdet foregår i fællesskab mellem kommissærerne, er formanden afgørende for at holde snor i det hele.”
Det er hendes vurdering, at Margrethe Vestager alt andet lige har de kvalifikationer, der skal til både politisk og administrativt. Hun har ikke været regeringsleder, men hun har været minister ad flere omgange og har de seneste fem år varetaget en tung post som konkurrencekommissær med stor succes. Oveni kommer, hvilket dog ikke er hendes egen fortjeneste, at hun er kvinde og som sådan kan være den brik, der mangler for, at EU kan leve op til sine egne værdier om ligestilling. EU-præsident Donald Tusk, der de næste uger skal forberede den store kabale forud for et nyt topmøde den 20. juni, har også sat næsen op efter en bedre kønsbalance.
Når alt kommer til alt, er Margrethe Vestager dog ikke den eneste ansøger, der har baggrunden i orden. Og derfor vil det også i sidste ende være et spørgsmål om politik, hvem der får jobbet. Hvilket på sin vis også er væsentligt.
”Det er klart, at en kommissionsformand helst skal have den bredest mulige politiske opbakning for at kunne arbejde,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.
Margrethe Vestager har selv gjort det klart, at hun betragter det som sin fornemste opgave at varetage hele det europæiske fællesskabs interesser uden skelen til hverken nationale eller partipolitiske hensyn.
”Vi sidder her som et kollektiv, og vi skal arbejde sammen for det fælles bedste. Vi er her for Europas skyld. Ikke for vores land eller parti,” sagde hun tidligere på måneden under den store ”spitzen-kandidat”-debat i Bruxelles forud for europa-parlamentsvalget.
Og hun har en fortaler i Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Han har nævnt Vestager som en oplagt kandidat og sagde efter topmødet tirsdag aften, at det manglende danske medlemskab af euro-zonen ikke betyder det store for ham:
”Nøglen er, at de personer, som skal besætte de mest politisk følsomme poster, er med på projektet, at de er så karismatiske, opfindsomme og kompetente som muligt. Det er det.”