Præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, mener ikke, at Europa er inde i en recession. I hvert fald ikke så dyb, at det er nødvendigt at sænke renten yderligere lige nu, meddelte han i torsdags ved sin månedlige pressekonference i bankens hovedkvarter i Frankfurt.
Super-Mario, som han ellers kaldes, kritiseres for at være for langsom på aftrækkeren, mens inflationen i eurozonen nærmer sig nul med risiko for en negativ prisudvikling, der vil paralysere den europæiske økonomi.
Men han lovede også, at Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd er enig om at sænke bankens ellers historisk lave rente på 0,25 procent, hvis forbrugerpriserne falder yderligere.
I sommeren 2012 blev han berømt for at redde Europa fra en ny krise i sommeren 2012 med løftet om at Den Europæiske Centralbank vil gøre alt, hvad der skal til for at forhindre en ny gældskrise. Inklusive opkøbe national gæld i lande som Spanien og Portugal. På samme måde lover han nu, at banken er parat til at gøre, hvad der skal til mod recessionen. I håb om at det ikke bliver nødvendigt. I marts voksede priserne ellers med kun det, der svarer til 0,5 procent på årsbasis, den laveste inflation siden 2009.
LÆS OGSÅ: Religionsfrihed er godt for bundlinjen
Vækst er den vigtigste udfordring for eurozonen idag. Men det er ikke en opgave, pengepolitikken og lavere rente kan løse. Det kan kun strukturreformer, sagde Mario Draghi i en tale på Paris School of International Affairs for nylig.
Her forklarede han, at eurozonen efter hans opfattelse allerede er på vej ud af krisen. Og det skyldes de tiltag til øget politisk integration, ikke mindst i form af en bankunion for eurozonen, som er blevet udløst af gælds-krisen.
I sommeren 2012 foreslog EU-Kommissionen, at Den Europæiske Centralbank, ECB, burde være den øverste kontrolinstans i en ny bankunion for eurozonen. I oktober nåede eurozonens lande enighed om en enkel overvågningsmekanisme for bankerne. Senest har landene nået et kompromis om fælles regler og en fælles garantifond i tilfælde af afvikling af syge banker.
Bankunionen betyder tre ting: en fælles overvågning, der mindsker risikoen for, at en enkelt europæisk bank løber overdrevne risici og går fallit. Det betyder fælles regler, så hvis en bank alligevel får problemer, kan den få hjælp, uanset hvilket land den befinder sig i, og uanset den pågændende regerings økonomiske formåen. Og endelig betyder det en garantifond for indlån, der giver alle bankkunder samme garanti for, at deres penge er i sikkerhed, uanset hvilket land de befinder sig i. Vi er nu godt på vej henimod en sådan bankunion. Den ælles overvågningsmekanisme, SSM, vil være operationel i november. I sidste uge blev der enighed om en fælles bankafviklingsmekanisme og fælles afviklingsfond. Og der er opnået enighed om et harmoniseret syn på niveauet for indlånsgarantier i eurozonen som et første skridt henimod en fælles indlånsgaranti. Tilsammen bringer dette os meget tæt på en virkelig bankunion, selvom der stadig er vigtige detaljer, der skal på plads, sagde Mario Draghi.
Øget integration mødes i stigende grad med skepsis i de europæiske befolkninger, og euroskeptiske partier ventes at gå markant frem ved valget til Europa-Parlamentet i juni. Men der er ikke noget valg, mener den europæiske nationalbankdirektør.
Det, vi kan lære af de seneste års forløb, er, at vi kun kommer ud af krisen ved fælles hjælp. Vi har set konsevenserne af segmentering af finansmarkeder, der splittes af nationale grænser. Vi har set konkvenserne, når man ikke kan have tillid til alle lande i form af mindre vækst og øget ledighed. Ingen kan hævde, at det vil løse problemerne at vende tilbage til et Europa af nationale ordninger, der stables oven på hinanden. Europa kan ikke være summen af nationale ordninger. Europa skal føre koordinerede politikker på tværs af grænserne. I nogle tilfælde, som i bankunionen, vil det betyder en centralt styret proces. I andre vil det betyde, at hvert land accepterer at blive overvåget af de andre. I begge tilfælde er det forkert at tale om suverænitetsafgivelse. Jeg ser det omvendt som et middel til at genfinde suveræniteten, siger Mario Draghi.
Men selvom bankunionen er en forudsætning for at komme ud af krisen, er det ikke nok til at skabe den vækst, Europa har så hårdt brug for, erkender han.
Dette en forudsætning for at komme ud af krisen, men det er ikke nok, erkendte den europæiske centralbankdirektør.
Han opfordrer til at fortsætte de strukturreformer, som er iværksat i hele eurozonen, ikke mindst i de særligt gældstyngede sydeuropæiske lande, der har fået hjælp af EU og Den Internationale Valutafond.
Når vi taler om at øge væksten i eurozonen, skal vi ikke kun tale om at holde lønningerne nede, som vi så ofte hører.Det kan være nødvendigt på kort sigt. Men det er et nulsums-spil. Nogle lande klarer sig måske bedre, men på bekostning af andre. Det, der kan gøre eurozonen konkurrencedygtig, er produktivitetsfremgang baseret på investeringer, understregede Mario Draghi.
Mindre regulering kan føre til vækst. Selv i den mindste virksomhed kan regler være afgørende for, om den får lov til at vokse. Et andet spørgsmål er, om skattesystemet er befordrende for investeringer. Er undervisningssystemet? Produktionen i de udviklede økonomier er i stigende grad lokaliseret i den høje ende af værdikæden. Men omkring halvdelen af de europæiske OECD-landes elever klarer sig dårligere end OECD-gennemsnittet i matematik, fysik og læsning, påpeger han.
Men foreløbig har befolkningerne især oplevet de negative konsekvenser af strukturreformerne i form af nedskæringer og lønstagnation. Få dage før Mario Draghis besøg i Paris gik det populistiske parti Front National frem ved kommunevalget i Frankrig, blandt andet med en retorik, der kritiserer EU-politikker, der går ud over de svageste. Og i Spanien var der samtidig store demonstrationer i protest mod strukturreformerne, som endnu ikke giver sig udslag i fald i arbejdsløsheden.
Vi er gået halvvejen, og det vil ikke give mening at vende om nu, svarer Mario Draghi.
Vi når kun ud på den anden side, hvis vi fuldender de reformer, som er i gang. Vi skal ikke spørge, om vi mon ikke har gjort nok. Vi har gjort nok, når gælden er kommet ned, investeringerne er kommet i gang, og arbejdsløsheden er kommet ned, samtidig med at vi bevarer prisstabiliteten. Det hele afhænger af, om vores økonomier kan klare sig i en globaliseret, vidensbaseret økonomi. Winston Churchill sagde engang, at for at udrette noget stort, er der brug for to ting: en plan og lidt for lidt tid. Vi har en plan. Og vi har ikke ret meget tid. Det burde borge for, at Europa vil udrette store ting, konkluderer Mario Draghi.