Prøv avisen

Marokko åbner for kvindelige prædikanter

Tre af de 50 nyuddannede kvindelige prædikanter ved deres dimission i onsdags i den marokkanske hovedstad, Rabat. -- Foto: Scanpix.

Det islamiske kongeriges beslutning om, at kvinder kan være prædikanter, er det første initiativ af sin slags -- og et sjældent eksperiment -- i den islamiske verden

Kong Muhammed VI har gjort det igen: Taget initiativ til en overraskende nyskabelse i det marokkanske samfund, som bryder med den gængse opfattelse af, hvad der kan lade sig gøre i et islamisk land. Den 42-årige konge, der overtog tronen i 1999 efter sin far, kong Hassan II, har nu besluttet, at det også skal være muligt for kvinder at blive muslimske prædikanter – dog med den centrale begrænsning, at kvinder ikke kan lede fredagsbønnen.

Foreløbig er der uddannet 50 kvindelige "mourchidats"; religiøse guider, som kan give grundlæggende religiøs vejledning i moskeerne, lede religiøse diskussioner og støtte og rådgive mennesker på hospitaler, i fængsler og i skoler. Kvinderne har fået 12 måneders undervisning i islamiske studier, psykologi, sociologi, økonomi, jura med videre. En række af dem har i forvejen studeret islam.

– Initiativet er det første af sin slags i den islamiske verden, siger talsmanden for Ministeriet for Islamiske Anliggender, Hamid Rono, til nyhedsbureauet AFP.

Direktøren for centret, der har uddannet kvinderne, Mohamed Mahfoud, mener, at der er tale om "et sjældent eksperiment i den muslimske verden".

Kvinderne bliver ansat af den marokkanske stat, og deres uddannelse ses af mange som et led i den marokkanske konges forsøg på at kontrollere befolkningens opfattelse af islam. Ikke mindst for at forhindre fremkomsten af voldelige, islamistiske grupper, der kunne true såvel befolkningens sikkerhed som hans egen magt.

Erfaringerne fra nabolandet Algeriet, hvor kampe mellem regering og militante ekstremister er skyld i flere end 150.000 døde siden 1992, skræmmer. Det samme gør terrorangrebet i 2003 i Marokkos økonomiske center, Casablanca, som kostede 45 mennesker livet og sårede snesevis af andre mennesker.

– Det er givetvis endnu et forsøg på at tæmme de ekstremistiske følelser. Jo mere kontrol, jo bedre, siger Connie Carøe Christiansen, lektor ved Roskilde Universitetscenter, der har forsket i køn og islam i Marokko.

Hun mener, at det er et klogt træk af den marokkanske konge.

– Det er en anerkendelse af, at mange marokkanske kvinder er begyndt at interessere sig for islam. Hvis staten kan nå de unge kvinder gennem kvindelige prædikanter, får de også en linje til de unge mænd, siger hun.

Kandidatstipendiat ved Dansk Institut for Internationale Studier, Julie Pruzan-Jørgensen, der særligt har forsket i demokratisering og reformer i Marokko, er ikke overrasket over, at det netop er Marokko, der først af alle finder på at uddanne kvindelige prædikanter.

– Marokko har gennem flere år introduceret en række gennemgribende reformer. Den nye familielovgivning, der blev gennemført i 2004, er en af de mest progressive i den arabiske verden, siger hun.

Julie Pruzan-Jørgensen peger på, at det særlige ved de marokkanske reformer er, at de bliver til inden for rammerne af islam. For eksempel er der ikke en eneste henvisning til de internationale menneskerettigheder i familieloven.

– Den hviler på Koranen, og det giver den en helt anden legitimitet og gennemslagskraft – også i de andre arabiske lande, siger hun.

Hun er ikke i tvivl om, at kong Muhammed VI også har sikret sig, at de kvindelige mourchidats kan forsvares inden for islams rammer.

– Når Marokko har valgt at uddanne mourchidats, har man helt sikkert også argumenterne i orden for det. Alle marokkanere er muslimer, og regimet er funderet i islam med kongen som det religiøse overhoved. Den marokkanske kongefamilie nedstammer angiveligt direkte fra profeten Muhammed, så kongen har ingen intention om ikke at tage islam alvorligt, siger Julie Pruzan-Jørgensen.

Men meget betegnende for Marokko, fremhæver hun, gælder det også, at uddannelsen af mourchidats både kan ses som et stort fremskridt og som et led i den kontrol, kongen ønsker.

– Alt er typisk både-og i Marokko. De kvindelige mourchidats kan ses som et meget fint og progressivt skridt – men de kan også ses som endnu et led i statens bestræbelser på at kontrollere moskeerne, siger Julie Pruzan-Jørgensen.

– Sådan er det hele tiden med Marokko. Det er et enorm progressivt land, men paladset troner altid i baggrunden. Formelt set er landet et demokrati, men samtidig har kongen ret til at udpege og afsætte ministre, så der sker ikke noget, han er uenig i, siger hun og hæfter gerne betegnelsen "oplyst enevælde" på landet.

Adjunkt i religionsvidenskab ved Københavns Universitet, Kate Østergaard, har studeret det daglige trosliv i Marokko. Hun peger på, hvordan staten for eksempel styrer, hvad der bliver sagt i moskeerne.

– Man kan finde moskeer, der er i opposition til den statslige linje, men når rygterne om dem har løbet et stykke tid, bliver imamerne fjernet, og så er det slut med at prædike uden for bogen, siger hun.

Hun mener, at tiltaget med de kvindelige mourchidats stemmer godt overens med det image, som Muhammed VI forsøger at skabe af sig selv.

– Han er en konge, der gerne vil fremstå som en moderat vestlig konge, men også ønsker at slå sig op som muslimsk overhoved. Traditionelt har det været meget vigtigt for kongen at legitimere sig som religiøst overhoved.

Kate Østergaard vurderer, at de nye kvindelige prædikanter vil blive taget alvorligt.

– Der er noget af en vækkelsesstrømning i øjeblikket i Marokko. Mange kvinder går til islamiske studiekredse, og de vil være lydhøre over for kvindelige prædikanter, siger hun.

En af de nyuddannede mourchidats, Leila Fares, siger til AFP, at hun ser det som sin opgave at fremme "den rette opfattelse af islam".

– Vi vil hjælpe med at undgå enhver strømning mod islamisk ekstremisme, siger Leila Fares.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk