Tre mødre og seks børn, der alle var medlemmer af en fundamentalistisk mormonsk sekt og fra samme storfamilie i det nordlige Mexico, blev i tirsdags dræbt i to særskilte bagholdsangreb tæt på grænsen til USA, mens de var på vej i bil for at besøge slægtninge. Øjenvidner beskriver et forfærdende scenarie, hvor et flygtende barn brutalt blev skudt ned bagfra, mens andre omkom i flammerne i en brændende bil. Yderligere seks børn blev såret, og flere var savnet i flere timer efter massakren, beretter lokale medier.
Gerningsmændene menes at være tilknyttet et narkokartel, der kan have forvekslet ofrene med en rivaliserende bande, fordi de kom kørende i store firehjulstrækkere. Men pårørende påpeger, at medlemmer af mormonsekterne i området i stigende grad udsættes for trusler og afpresning fra de lokale narkobander.
”Vi har været her i 50 år. Det er det mest skræmmende. Uanset hvem der gjorde dette, så vidste de, hvem de skød imod,” siger Alex LeBaron fra storfamilien ifølge nyhedsbureauet Reuters.
”Det er meget svært at forlige sig med, at babyer har siddet fastspændt i en brændende bil på grund af så perverteret en ondskab, der findes i verden,” siger Kenny LeBaron, en fætter til de dræbte kvinder, til avisen New York Times.
De dræbte, som også talte otte måneder gamle tvillinger, havde alle dobbelt statsborgerskab, og mordene udløser stærke reaktioner blandt politikere og religiøse ledere i både Mexico og USA. Præsident Donald Trump skriver i et tweet, at USA er klar til at føre krig mod de mexikanske narkokarteller.
”Hvis Mexico behøver hjælp til at gøre det af med disse uhyrer, er USA parat, villig og rede til at blive involveret og klare opgaven hurtigt og effektivt,” skriver han.
Den mexicanske præsident, Andrés Manuel López Obrador, har dog prompte afvist Trumps tilbud.
”Det værste, du kan have, er en krig,” siger han til mexicanske medier.
Ofrene var medlemmer af en bosættelse, der blev stiftet af en mormonsk udbrydergruppe i begyndelsen af 1900-tallet, efter at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som mormomerne officielt kalder deres bevægelse, begyndte at slå ned på flerkoneri. USA’s kongres kriminaliserede flerkoneri i 1882, og mormonerne forbød officielt praksissen i 1890. Siden da har fundamentalistiske mormonske sekter, der stadig betragter flerkoneri som en uundværlig del af deres tro, slået sig ned i isolerede småsamfund fortrinsvist i delstaterne Utah og Arizona.
Massedrabet i Mexico kaster lys på et glemt kapitel af denne historie. I slutningen af 1800-tallet flygtede tusinder af mormoner til det nordlige Mexico og etablerede bosættelser, hvor de kunne praktisere flerkoneri uden at frygte forfølgelse. Den mexikanske regering, der var ivrig efter at befolke grænseområdet, så igennem fingrene med de nye indvandreres alternative familieformer. Mange af dem fik succes som landmænd og ranchejere, og i dag har mange af deres efterkommere både amerikansk og mexikansk statsborgerskab. Nogle af familierne i området praktiserer stadig flerkoneri, mens andre er ophørt med dette for flere generationer siden.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er baseret i Salt Lake City i Utah, siger i en udtalelse, at drabene på de ni kvinder og børn ”knuser vores hjerter”.
”Selvom vi kan forstå, at de ikke er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, sender vi dem vores kærlighed, bønner og sympati,” siger talsmand Eric Hawkins.
De mormonske sekter i grænseområdet mellem Mexico og USA har tidligere været mål for vold. I 2009 blev et medlem af en fremtrædende lokal familie, den 31-årige fredsaktivist Benjamin LeBaron, myrdet, efter at han offentligt havde fordømt narkokartelmedlemmer, der havde bortført hans bror og krævet løsepenge.
Det er selvsamme storfamilie, der nu på brutal vis har mistet flere medlemmer, og ifølge den mexicanske præsident Lopez Obrador har familien ofte har været i konflikt med narkotikabander, så han mener, at det er ret sikkert, at angriberne vidste, hvem de skød mod.
Lopez Obrador kom sidste år til magten på et løfte om at tøjle narkokartellerne efter en bølge af narkotikarelateret vold i Mexico. I sidste måned mistede mindst otte mennesker livet, da militæret forgæves forsøgte at anholde den amerikansk-fængslede narkobaron El Chapos søn i delstaten Sinaloa, og tidligere på måneden blev 14 politifolk dræbt i et bagholdsangreb i delstaten Michoacan. I fjor blev 33.000 mennesker myrdet i Mexico, hvilket er et rekordhøjt antal, og i 2019 ventes tallet at blive endnu højere.